Fun and Fancy Free er en amerikansk animeret musikalsk fantasy-komediefilm fra 1947, produceret af Walt Disney. Filmen havde premiere den 27. september 1947 og blev udgivet af RKO Radio Pictures. Det er den niende Disney-animationsfilm og den fjerde af de pakkefilm, som studiet producerede i 1940'erne for at reducere omkostninger under Anden Verdenskrig. Disse pakkefilm fra slutningen af 1940'erne hjalp med at finansiere senere store spillefilm som Askepot, og banede vejen for efterfølgende produktioner som Alice i Eventyrland og Peter Pan.
Opbygning og indhold
Filmen består af to adskilte historier, præsenteret som små korte film samlet i én spillefilm:
- Bongo — et poetisk og rørende segment, præsenteret af sangeren og fortælleren Dinah Shore. Historien er baseret på novellen "Little Bear Bongo" af Sinclair Lewis og handler om en ung cirkusbjørn ved navn Bongo, som længes efter frihed og et liv i naturen. Bongo rømmer fra cirkusset og møder snart en hunbjørn ved navn Lulubelle; for at vinde hende må han vise sit mod og sin styrke.
- Mickey and the Beanstalk (Mickey og bønnestakken) — et mere komisk og eventyrligt segment, præsenteret af ventriloquist- og radiostjernen Edgar Bergen. Denne version er en genfortælling af eventyret Jack and the Beanstalk med Mickey, Donald og Goofy i hovedrollerne. De tre venner finder magiske bønner, som fører dem til den himmelhøje borg, hvor den temperamentsfulde kæmpe Willie bor. Historien kombinerer humor, slapstick og Disney-musik for at genskabe det klassiske eventyr.
Stemmer og musik
Som vært for Bongo medvirker Dinah Shore, mens Edgar Bergen er vært for Mickey and the Beanstalk. Filmen indeholder musikalske numre og sange, der er typiske for Disney-melodier fra perioden og bidrager til både den følelsesladede og den komiske stemning i de to segmenter.
Bemærkelsesværdigt er, at Mickey and the Beanstalk var sidste gang Walt Disney selv lagde stemme til Mickey Mouse. På grund af stigende arbejdsbyrde valgte Disney at trække sig fra rollen bagefter, og han blev senere afløst af lydeffektkunstneren Jimmy MacDonald.
Baggrund og produktion
Pakkefilm-formatet, som Fun and Fancy Free anvender, var et økonomisk svar på de produktionsmæssige og finansielle udfordringer, studiet stod overfor under og lige efter krigen. Ved at samle kortere historier i én spillefilm kunne Disney holde studiet i gang, beskytte arbejdsstyrken og samtidig levere nye produktioner til biograferne. Stilistisk viser filmen både poetiske, klassiske tegnefilmssekvenser og mere moderne, humoristiske elementer, hvilket afspejler de forskellige tonearter i de to segmenter.
Modtagelse og efterliv
Ved udgivelsen modtog Fun and Fancy Free blandede anmeldelser: nogle anmeldere roste den varme og musikalske charme i segmenterne, mens andre mente, at filmens struktur som en pakkefilm gjorde den mindre sammenhængende end en traditionel langt spillefilm. Over tid er filmen dog fået en vis genopdagelse blandt fans af klassisk Disney-animation, især for sin animation, musikalske øjeblikke og historiske placering i Disneys produktionshistorie.
Filmen er senere blevet udgivet på forskellige hjemmevideoplatforme og indgår jævnligt i retrospektive samlinger over Disneys klassikere. Dens rolle i at holde studiet økonomisk stabilt og dermed muliggøre senere klassikere som Askepot gør den til et vigtigt led i Disneys udvikling som animationsstudie.
Arv og betydning
Ud over at være et underholdende stykke animationshistorie viser Fun and Fancy Free, hvordan Disney tilpassede sig vanskelige tider ved at eksperimentere med formatet. Filmen dokumenterer også overgangen i studiets stemmearbejde, idet Walt Disney trak sig fra den regelmæssige stemme til Mickey, og dermed markerer et skifte i både arbejdsfordeling og professionelle roller inden for studiet.
Samlet set står Fun and Fancy Free som et eksempel på Disneys kreativitet under pres og som en bro mellem de tidlige, kortere pakkefilm og de senere, mere ambitiøse spillefilm, som kom til at definere studiets guldalder i 1950'erne.