Amøbiasis (Entamoeba histolytica): årsager, symptomer og behandling
Amøbiasis (E. histolytica): årsager, symptomer og behandling — lær om smitteveje, typiske tegn, risiko for blodig diarré og leverpåvirkning samt forebyggelse og behandling.
Amøbiasis, også kaldet entamoebiasis, er en infektion i fordøjelsessystemet forårsaget af amøber i Entamoeba-gruppen. Infektionen skyldes oftest Entamoeba histolytica. Smitten sker typisk ved, at man drikker eller spiser noget, der er forurenet med parasittens cyster.
Årsager og smitteveje
Amøberne findes i to former: en aktiv form, der kan invadere tarmvæggen, og en hårdfør, hvilende cyste, som udskilles i afføring og overlever i miljøet. Infektionen spredes ved indtagelse af disse cyster, typisk via:
- forurenet drikkevand eller is
- forurenet mad, især rå grøntsager og frugt
- direkte kontakt via snavsede hænder eller genstande
Derfor er amøbiasis hyppigst i områder med utilstrækkelig sanitet, fx dele af Mexico, Mellemamerika, det vestlige Sydamerika, Sydasien, det vestlige og sydlige Afrika. Infektionen er ofte endemisk, hvor sanitære forhold er dårlige.
Symptomer
Infektion med E. histolytica kan være helt uden symptomer eller give varierende grad af sygdom. Mange smittede er asymptomatiske bærere, hvor parasitten lever i tyktarmen uden at forårsage klager. Når symptomer optræder, kan de inkludere:
- Mavesmerter, kramper
- let diarré eller hyppige afføringer
- Blodig diarré eller slim i afføringen (amøbedysenteri)
- Alvorlig colitis med betændelse i tarmvæggen, evt. med vævsdød og perforation
- Feber og almen utilpashed
- Vægttab og blodmangel ved kronisk blødning
En alvorlig komplikation ved tarmperforation er peritonitis. Parasitten kan også sprede sig uden for tarmen og danne abscesser, især i leveren, hvilket kan give smerter i højre øvre mavehalvdel, feber og svedtendens.
Diagnose
Diagnosen stilles ved kombination af kliniske fund og laboratorieundersøgelser:
- Afføringsundersøgelser (mikroskopi) kan påvise cyste- eller trophozoitstadier, men metoden har begrænset følsomhed og kan forveksles med ikke-patogene arter.
- Antigen-test og molekylær diagnostik (PCR) er mere følsomme og kan skelne E. histolytica fra andre lignende arter.
- Blodprøver (serologi) kan hjælpe ved mistanke om leverabsces.
- Billeddiagnostik (ultralyd eller CT) anvendes ved mistanke om leverabsces eller andre ekstraintestinale manifestationer.
Behandling
Behandlingen afhænger af, om parasitten kun findes i tarmen, eller om der er vævsinvasion/leveraffektion. Der anvendes to hovedklasser af lægemidler: en vævsvirkende forbindelse for at fjerne invasive trophozoiter og et luminalt (tarmvirkende) middel for at udrydde cyster i tarmen. Sådanne midler kaldes samlet amøbicider.
- Vævsvirkende stoffer: typisk metronidazol eller tinidazol, som bekæmper invasive former i tarm- eller levervæv.
- Luminale amøbicider: efter den vævsvirkende behandling anbefales et luminalt middel som paromomycin eller diloxanid-furoat for at fjerne cyster og forhindre tilbagefald og smittespredning.
Valg af præparat, behandlingslængde og dosering bør altid ske i samråd med en læge. Personer med leverabsces kan også få behov for drænage i særlige tilfælde.
Komplikationer
- Alvorlig colitis med tarmperforation og peritonitis
- Leverabsces med risiko for sepsis
- Kronisk blodtab og anæmi
Forebyggelse
Da amøbiasis overføres via forurenet mad og vand, er forebyggende tiltag centreret om hygiejne og sanitet:
- Sikre vandforsyninger og korrekt rensning af drikkevand
- God personlig hygiejne, især håndvask før madlavning og spisning
- Korrekt bortskaffelse af spildevand og forbedret sanitetsinfrastruktur
- Undgå rå grøntsager og upasteuriserede fødevarer i områder med høj risiko; undlad is i drikkevarer.
Der findes ingen vaccine mod E. histolytica.
Hvornår skal man søge læge?
Søg læge ved vedvarende diarré, blod i afføringen, kraftige mavesmerter, feber eller tegn på dehydrering. Er du rejst i et område, hvor infektionen er udbredt, og får symptomer, er det vigtigt at informere lægen om rejsehistorikken.
Særlige hensyn
Behandling af gravide, små børn og personer med svækket immunforsvar bør varetages af læge med kendskab til risiko/fordele ved de enkelte lægemidler. Ved mistanke om leverabsces eller svær sygdom kan hospitalsindlæggelse være nødvendig.
Prognose
Med korrekt behandling er prognosen normalt god, især ved tidlig indsats. Ubehandlede invasive infektioner kan blive alvorlige og livstruende på grund af komplikationer som tarmperforation eller leverabsces.
Amøbedysenteri kan let forveksles med anden bakteriel eller viral rejsediarré, så laboratorieanalyse er vigtig for at sikre korrekt behandling.
E. histolytica/E. dispar-cysten i en vådmontering farvet med jod. Denne tidlige cyste har kun én kerne, og man kan se en glykogenmasse (brun farvning).
Livscyklus for Entamoeba histolytica
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er amøbiasis?
A: Amøbiasis, også kendt som amøbiasis eller entamoebiasis, er en tarminfektion forårsaget af amøber af Entamoeba-gruppen.
Sp: Hvad forårsager infektionen?
A: Infektionen er normalt forårsaget af Entamoeba histolytica og opstår normalt, når en person drikker vand med parasitten i vandet.
Spørgsmål: Hvad er symptomerne på amøbiasis?
A: Symptomerne varierer fra alvorlige til ingen symptomer overhovedet. Der kan være mavesmerter, let diarré, blodig diarré eller alvorlig colitis med vævsdød og perforering. Denne sidste komplikation kan medføre peritonitis. De ramte kan udvikle blodmangel på grund af blodtab.
Spørgsmål: Hvordan overføres amøbiasis?
A: Amøbiasis overføres normalt via vand, der er forurenet med afføring. Den kan også smitte indirekte ved kontakt med snavsede hænder eller genstande. Infektionen spredes ved at indtage cystformen af parasitten, som findes i afføring.
Spørgsmål: Hvor forekommer amøbedysenteri oftest?
A: Amøbedysenteri forekommer oftest i dele af verden med dårlige sanitære forhold som f.eks. Mexico, Mellemamerika, det vestlige Sydamerika, Sydasien og det vestlige og sydlige Afrika.
Sp: Er rejsediarré normalt forårsaget af amøbedysenteri?
A: Nej, de fleste rejsediarréer er snarere af bakteriel eller viral oprindelse end forårsaget af amøbedysenteri.
Sp: Hvilken type medicin anvendes til behandling af en E histolytica-infektion?
A: Antiamebiske lægemidler, kendt som ameobicider, anvendes til behandling af en E histolytica-infektion, da den kan forekomme både i en persons tarm og i væv i tarmen/leveren, hvilket kræver to forskellige klasser af lægemidler for hvert sted.
Søge