Amøbiasis, også kaldet entamoebiasis, er en infektion i fordøjelsessystemet forårsaget af amøber i Entamoeba-gruppen. Infektionen skyldes oftest Entamoeba histolytica. Smitten sker typisk ved, at man drikker eller spiser noget, der er forurenet med parasittens cyster.

Årsager og smitteveje

Amøberne findes i to former: en aktiv form, der kan invadere tarmvæggen, og en hårdfør, hvilende cyste, som udskilles i afføring og overlever i miljøet. Infektionen spredes ved indtagelse af disse cyster, typisk via:

  • forurenet drikkevand eller is
  • forurenet mad, især rå grøntsager og frugt
  • direkte kontakt via snavsede hænder eller genstande

Derfor er amøbiasis hyppigst i områder med utilstrækkelig sanitet, fx dele af Mexico, Mellemamerika, det vestlige Sydamerika, Sydasien, det vestlige og sydlige Afrika. Infektionen er ofte endemisk, hvor sanitære forhold er dårlige.

Symptomer

Infektion med E. histolytica kan være helt uden symptomer eller give varierende grad af sygdom. Mange smittede er asymptomatiske bærere, hvor parasitten lever i tyktarmen uden at forårsage klager. Når symptomer optræder, kan de inkludere:

  • Mavesmerter, kramper
  • let diarré eller hyppige afføringer
  • Blodig diarré eller slim i afføringen (amøbedysenteri)
  • Alvorlig colitis med betændelse i tarmvæggen, evt. med vævsdød og perforation
  • Feber og almen utilpashed
  • Vægttab og blodmangel ved kronisk blødning

En alvorlig komplikation ved tarmperforation er peritonitis. Parasitten kan også sprede sig uden for tarmen og danne abscesser, især i leveren, hvilket kan give smerter i højre øvre mavehalvdel, feber og svedtendens.

Diagnose

Diagnosen stilles ved kombination af kliniske fund og laboratorieundersøgelser:

  • Afføringsundersøgelser (mikroskopi) kan påvise cyste- eller trophozoitstadier, men metoden har begrænset følsomhed og kan forveksles med ikke-patogene arter.
  • Antigen-test og molekylær diagnostik (PCR) er mere følsomme og kan skelne E. histolytica fra andre lignende arter.
  • Blodprøver (serologi) kan hjælpe ved mistanke om leverabsces.
  • Billeddiagnostik (ultralyd eller CT) anvendes ved mistanke om leverabsces eller andre ekstraintestinale manifestationer.

Behandling

Behandlingen afhænger af, om parasitten kun findes i tarmen, eller om der er vævsinvasion/leveraffektion. Der anvendes to hovedklasser af lægemidler: en vævsvirkende forbindelse for at fjerne invasive trophozoiter og et luminalt (tarmvirkende) middel for at udrydde cyster i tarmen. Sådanne midler kaldes samlet amøbicider.

  • Vævsvirkende stoffer: typisk metronidazol eller tinidazol, som bekæmper invasive former i tarm- eller levervæv.
  • Luminale amøbicider: efter den vævsvirkende behandling anbefales et luminalt middel som paromomycin eller diloxanid-furoat for at fjerne cyster og forhindre tilbagefald og smittespredning.

Valg af præparat, behandlingslængde og dosering bør altid ske i samråd med en læge. Personer med leverabsces kan også få behov for drænage i særlige tilfælde.

Komplikationer

  • Alvorlig colitis med tarmperforation og peritonitis
  • Leverabsces med risiko for sepsis
  • Kronisk blodtab og anæmi

Forebyggelse

Da amøbiasis overføres via forurenet mad og vand, er forebyggende tiltag centreret om hygiejne og sanitet:

  • Sikre vandforsyninger og korrekt rensning af drikkevand
  • God personlig hygiejne, især håndvask før madlavning og spisning
  • Korrekt bortskaffelse af spildevand og forbedret sanitetsinfrastruktur
  • Undgå rå grøntsager og upasteuriserede fødevarer i områder med høj risiko; undlad is i drikkevarer.

Der findes ingen vaccine mod E. histolytica.

Hvornår skal man søge læge?

Søg læge ved vedvarende diarré, blod i afføringen, kraftige mavesmerter, feber eller tegn på dehydrering. Er du rejst i et område, hvor infektionen er udbredt, og får symptomer, er det vigtigt at informere lægen om rejsehistorikken.

Særlige hensyn

Behandling af gravide, små børn og personer med svækket immunforsvar bør varetages af læge med kendskab til risiko/fordele ved de enkelte lægemidler. Ved mistanke om leverabsces eller svær sygdom kan hospitalsindlæggelse være nødvendig.

Prognose

Med korrekt behandling er prognosen normalt god, især ved tidlig indsats. Ubehandlede invasive infektioner kan blive alvorlige og livstruende på grund af komplikationer som tarmperforation eller leverabsces.

Amøbedysenteri kan let forveksles med anden bakteriel eller viral rejsediarré, så laboratorieanalyse er vigtig for at sikre korrekt behandling.