De Forenede Mexicanske Staters eller Mexicos flag er en trikolore af grøn, hvid og rød med en ørn i midten af den hvide stribe.

Farvernes betydning

Betydningen af farverne har ændret sig gennem Mexicos historie. Oprindeligt, i forbindelse med uafhængighedsbevægelsen og Planen fra Iguala (1821), symboliserede farverne politiske idealer: grøn for uafhængighed, hvid for religion (katolicismen) og rød for unionen mellem forskellige befolkningsgrupper. Over tid er fortolkningen ofte blevet moderniseret, og i dag fremstilles farverne ofte som grøn = håb, hvid = enhed eller renhed og rød = de nationale heltes blod.

Våbenskjoldet og myten

Det centrale emblem i flagets midterfelt er baseret på det gamle aztekiske symbol for Tenochtitlan (nu Mexico City), som var centrum for det aztekiske imperium. Emblemet viser en ørn, der sidder på en nopal-kaktus og holder eller angriber en slange. Denne fremstilling henviser til den aztekiske grundlæggelsesmyte: aztekerne blev ifølge legenden befalet at slå sig ned dér, hvor de så en ørn på en kaktus, der spiste en slange — et tegn på, hvor byen skulle grundlægges på en ø i en sø (Lake Texcoco).

Våbenskjoldet er omgivet af en krans, der typisk består af laurbær (sejr) og egetræ (styrke), og der er et bånd i de nationale farver nederst på våbenskjoldet. Designet og stilen på ørnen og de øvrige elementer er ændret flere gange gennem historien; den seneste større revision af våbenskjoldets form fandt sted i 1968.

Historie og udvikling

De tre farver blev officielt taget i brug efter uafhængigheden fra Spanien under landets uafhængighedskrig. Selvom trikolorens grundlæggende opbygning (grøn, hvid, rød lodret) har været i brug siden 1821, har både proportioner, emblem og grafisk fremstilling undergået justeringer. Det nuværende officielle design blev vedtaget i 1968, hvor detaljerne i våbenskjoldet blev standardiseret. Siden 1984 reguleres brugen af flaget af den gældende lov om nationale symboler (Ley sobre el Escudo, la Bandera y el Himno Nacionales), som fastlægger både udformning og korrekt anvendelse.

Proportioner og varianter

  • Flagets farvefelter er lodrette og væsentligt kendt som trikoloren; der findes også formelle specifikationer for proportioner og farvetoner i lovgivningen.
  • Der anvendes forskellige varianter af flaget til civile, militære og statslige formål. For eksempel kan der være særlige faner eller standarder til præsidenten og forsvarsstyrkerne.
  • Nogle historiske eller ceremonielle versioner kan afvige i detaljer eller størrelse, men det officielle nationale flag har altid det centrale våbenskjold i den hvide stribe.

Lov, etikette og brug

Den mexicanske lovgivning indeholder klare regler for, hvordan flaget må anvendes, opstilles og fremvises. Generelle etiske retningslinjer omfatter, at flaget skal behandles med respekt, må ikke berøre jorden, og skal være i god stand, når det vises offentligt. Der findes også særlige flagdage og officielle ceremonier, hvor flaget har en central rolle — fx Día de la Bandera (Flagets Dag), samt nationale mindehøjtideligheder og uafhængighedsfejringer.

Symbolikkens rolle i dag

For mange mexicanere er flaget et stærkt nationalt symbol, der rummer både historisk arv fra prækolumbianske kulturer og minder om kampene for uafhængighed og senere nationale sejre. Kombinationen af trikolorens farver og det aztekiske emblem binder landets koloniale, indfødte og moderne historie sammen på en måde, der ofte fremhæves ved offentlige højtideligheder, skoleundervisning og i det offentlige rum.

Bemærk: Mange detaljer om proportioner, officielle farvekoder og nøjagtige grafiske specifikationer er fastsat i lovtekster og officielle dekretter. Ved brug i formelle sammenhænge eller reproduktion anbefales det at konsultere den officielle tekst eller autoriserede kilder for at sikre korrekt gengivelse.