Korpsmærker i den amerikanske borgerkrig blev oprindeligt båret af soldater i Unionens hær på toppen af deres hærhue, på venstre side af hatten eller over deres venstre brystlomme. Idéen blev foreslået af generalmajor Philip Kearny. Under et slag irettesatte han officerer, som viste sig ikke at være under hans kommando. For at forhindre, at det skulle ske igen, beordrede han mændene i sin division til at sy en firkant på 51 mm (2 tommer) af rødt stof på deres hatte. Denne idé blev overtaget af generalmajor Joseph Hooker, efter at han overtog kommandoen over Army of the Potomac. Dette var for at enhver soldat kunne identificeres på afstand.
Udvikling og standardisering
Efter Kearnys enkle mærke udviklede systemet sig hurtigt. Generalmajor Joseph Hooker indførte brugen af korpsmærker i større målestok i Army of the Potomac for at skabe orden og genkendelighed i en stor hær. Hans stab, herunder generalmajor Daniel Butterfield, spillede en central rolle i at standardisere formen på mærkerne og i at fastlægge et farvesystem for divisionerne. Hvert korps fik en karakteristisk form (f.eks. cirkel, diamant, firkant, stjerne eller skjold), mens de enkelte divisioner ofte blev adskilt ved hjælp af farver.
Farver, former og bæringssteder
Et ganske udbredt system gjorde brug af farver for at angive divisionstilhørsforhold: den 1. division bar typisk rødt, den 2. hvidt og den 3. blåt. Hvis et korps havde en 4. division, blev denne ofte markeret med grønt eller en anden afvigende farve. Selve mærket kunne være lavet af stof, læder eller metal, og størrelsen varierede — Kearnys oprindelige firkant var omkring 51 mm (2 tommer). Mærkerne blev siddende på hatte, kepier, overfrakker eller over brystlommer for både hurtig identifikation og som tegn på tilhørsforhold.
Funktion og betydning
Korpsmærkerne havde flere formål: de gjorde det lettere at identificere venner på afstand under kampens støj og røg, de styrkede enhedenes sammenhold og stolthed (esprit de corps) og de hjalp ved opstilling og kommando af tropper. Mærkerne blev også et populært samleobjekt og minde efter krigen; mange soldater bevarede eller udvekslede dem som souvenirs.
Udbredelse og arv
Systemet blev først gennemført i Army of the Potomac, men lignende praksis spredte sig efterhånden til andre dele af Unionens styrker. Confederacy indførte ikke et tilsvarende, udbredt korpsmærkesystem i samme grad. På længere sigt kan korpsmærkerne ses som forløbere for moderne militære enhedsinsignier og skuldermærker — ideen om synlige, hurtige identifikationsmærker og enhedsidentitet lever videre i eftertidens uniformssystemer.
