Eucalyptus viminalis (Manna Gum) — australsk eukalyptus & koala-føde
Eucalyptus viminalis (Manna Gum) — australsk eukalyptus, koala-føde, lyserøde toner, velegnet til møbler og haver, hårdfør ned til -15 °C.
Eucalyptus viminalis, almindeligvis kaldet Manna Gum, er også kendt under navnene White Gum, Ribbon Gum eller blot Viminalis. Det er en australsk eukalyptusart med en karakteristisk lys, afskallende bark og stor økologisk betydning i de køligere dele af Australien.
Udseende og vækst
Det er et lige, hurtigtvoksende træ, som typisk når omkring 25–40 meter i højden, men enkelte eksemplarer kan blive højere. Stammen og de største grene har ofte grov, furet bark, mens den øverste del af træet har glat, hvidlig til lysegrå bark, der skaller af i lange strimler eller "bånd" (deraf navnet Ribbon Gum). Disse barkstrimler kan samle sig i krøller på grenene eller falde til jorden.
Bladene er lange, lancetformede og glinsende grønne som voksne; unge skud kan bære mere blågrønne, rundere blade. Blomsterne er hvide og sidder i tætte skærme; frugterne er de velkendte træagtige "gumnuts" med kapsellignende frøhuse.
Det største registrerede træ i forhold til stammediameter (324,7 cm) står i Woodbourne i Marlborough, New Zealand.
Udbredelse og habitat
E. viminalis forekommer naturligt i de køligere, kystnære og bjergrige egne i det sydøstlige Australien. Den trives i fugtige skove, ved skovkanter og langs vandløb, hvor den kan udvikle dybe rødder og nå godt med grundvand i tørre perioder.
Økologi og dyr
Artsnavnet "Manna Gum" refererer til den søde saft eller eksudat, som kan afsætte sig på bark og blade. Saften har et sukkerindhold på cirka 5–15 %, og denne "manna" er en vigtig næringskilde for flere træboende pungdyr som f.eks. den gulbugede glider og sukkerglideren. E. viminalis er også en af de eukalyptusarter, hvis blade og unge skud ofte foretrækkes af koalaer, og den spiller derfor en central rolle i koalaernes habitat og fødenet.
Blomsterne tiltrækker insekter, bier og fugle, hvilket gør træet vigtigt for bestøvning og som nektarkilde; det er også brugt i honningproduktion i områder, hvor arten er udbredt.
Underarter
Der findes tre anerkendte underarter:
- E. viminalis subsp. viminalis - NSW, Victoria, Tasmanien, Mount Lofty Range i South Australia
- E. viminalis subsp. cygnetensis - det vestlige Victoria, det sydøstlige South Australia
- E. viminalis subsp. pryoriana - det sydlige Victoria
De forskellige underarter adskiller sig i bl.a. bladstørrelse, voksemåde og præcise forekomster. Generelt har subsp. viminalis den bredeste udbredelse og udgør den type, man oftest møder i naturen og i beplantninger.
Træets anvendelse
Ved hugst giver træet lyserødt til lyserødbrunt tømmer, ofte med tydelige lysegrå eller hvide striber, hvilket kan være dekorativt til møbler og indvendigt tømmer. Det er let at bearbejde, hvilket gør det populært til fine træarbejder. Samtidig har træet lav til middel styrke og begrænset holdbarhed i jorden, så det er ikke egnet til tung konstruktion eller steder med vedvarende jordkontakt, selvom noget af træet historisk er anvendt til f.eks. stolper og lettere bygningsdele.
Arten er også værdsat i skovbrug til hurtig biomasseproduktion, som længe har været anvendt i plantager til brændsel, papir og korterevarende tømmerprodukter samt som læ- og prydtræ.
Dyrkning og kuldetolerance
E. viminalis er relativt koldstabil og kan tåle frostgrader ned til omkring −15 °C (ca. +5 °F), hvilket gør den anvendelig i dele af Europa og andre tempererede områder. Den foretrækker godt drænet jord, men vokser i en lang række jordtyper, fra dybe, frugtbare lerjord til lettere sandede jorder, så længe der er tilstrækkelig fugtighed.
Træet er hurtigtvoksende under gunstige forhold. Til plantning i haver og parker anbefales det at give rigelig plads til den voksne krones udbredelse og god jordforberedelse. Beskæring kan begrænse højden og formen, men får træet lov at vokse frit, kan det få den karakteristiske høje, slanke stamme.
Regenerering, skadedyr og sygdomme
Som mange eukalyptusarter regenererer E. viminalis efter brand og beskæring ved epikormisk vækst og ved frøspireevne. Almindelige skadedyr kan omfatte bladlus, lerp-insekter (psyllider) og andre sugende insekter, som i større angreb kan påvirke vækst og vitalitet. Myrtesvamp (myrtle rust) og svampeangreb kan også forekomme i nogle regioner; løbende overvågning og korrekt pleje mindsker risikoen for alvorlige udbrud.
Kulturel og historisk betydning
Navnet "Manna Gum" henviser til den spiselige, søde eksudat (manna), som er blevet udnyttet af oprindelige australiere og dyreliv. Træet har desuden været en vigtig komponent i de skove, der danner habitat for en række truede arter, herunder koalaen, og derfor er bevarelse af eukalyptusskove med E. viminalis vigtig for biodiversiteten.
Bevaringsstatus
Arten som helhed anses ikke for truet og findes i en forholdsvis stor udbredelse i sine naturlige områder. Lokale bestande kan dog være påvirket af rydning, fragmentering af skov og habitatforringelse, hvilket kan have negativ betydning for de arter, der er specialiserede på disse skove (fx koalaer og visse pungdyr).
Samlet set er Eucalyptus viminalis en markant og økologisk vigtig eukalyptusart med både praktiske anvendelser og stor betydning for vilde dyrs føde og levesteder. Ved dyrkning uden for artens naturlige område bør man overveje lokale forhold, invasivitetsrisiko og økologiske konsekvenser.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Eucalyptus viminalis også kendt som?
A: Eucalyptus viminalis er også kendt som Manna Gum, White Gum, Ribbon Gum eller Viminalis.
Q: Hvor høj bliver den typisk?
A: Den bliver typisk omkring 40 meter høj.
Spørgsmål: Hvilken type bark har den?
A: Den har grov bark på stammen og de større grene, hvor den øverste del af træet skræller af i lange "bånd", som kan samle sig på grenene og den omkringliggende jord.
Sp: Hvad er den største registrerede diameter af et E. viminalis-træ?
Svar: Den største registrerede diameter for et E. viminalis-træ er 324,7 cm i Woodbourne i Marlborough, New Zealand.
Sp: Hvilke dyr spiser dens blade?
Svar: Koalaer spiser dens blade.
Sp: Hvilke andre dyr spiser dets saft?
A: Dets saft har et sukkerindhold på 5-15 %, hvilket gør det til en vigtig føde for træboende pungdyr som f.eks. den gulbugede glider og sukkerglideren.
Spørgsmål: Hvor mange underarter er der af denne art?
A: Der findes tre underarter - E. viminalis subsp. viminalis - NSW, Victoria, Tasmanien, Mount Lofty Range i South Australia; E. viminalis subsp. cygnetensis - det vestlige Victoria, det sydøstlige South Australia; og E.viminalis subsp. pryoriana - det sydlige Victoria.
Søge