WHO-liste over essentielle lægemidler: historie, indhold og udfordringer
Læs om WHOs liste over essentielle lægemidler: historik, indhold, tilgængelighed og udfordringer med patenter, priser og global adgang.
Listen over essentielle lægemidler er en liste over lægemidler, som WHO har udarbejdet. Listen indeholder en række lægemidler, som dækker et samfunds grundlæggende behov. Lægemidlerne på listen skal være lette at få fat i og overkommelige i pris. Listen blev offentliggjort første gang i 1977. Den revideres hvert andet år. I 2003 har 156 lande tilsluttet sig indsatsen. I 2016 er over 300 forskellige lægemidler og vacciner opført på listen. Omkring 95 procent af lægemidlerne og stofferne på listen er ikke omfattet af patenter, hvilket betyder, at generiske lægemidler, der anvender det angivne stof, let kan fremstilles.
Historie og formål
WHO’s model for essentielle lægemidler blev skabt for at hjælpe lande med at prioritere, hvilke lægemidler der er mest nødvendige for befolkningens sundhed. Formålet er at sikre, at de vigtigste lægemidler er tilgængelige i alle sundhedssystemer — både i udviklede lande og i lav- og mellemindkomstlande. Listen fungerer som en vejledning for nationale sundhedsmyndigheder, sygehuse og indkøbsorganisationer.
Hvad indeholder listen?
Listen omfatter lægemidler til store sygdomsområder som infektioner, kroniske sygdomme, smertestillende midler, psykiatriske lægemidler, vacciner og medicin til børn. WHO inddeler ofte lægemidlerne i to grupper:
- Kernelisten: Lægemidler, der dækker de mest presserende behov og bør være tilgængelige i et grundlæggende sundhedssystem.
- Komplementær listen: Lægemidler, der kræver særlig diagnostik, overvågning eller specialistbehandling og derfor ikke nødvendigvis er egnede til alle niveauer i sundhedsvæsenet.
Der findes også en særlig børneliste (Essential Medicines for Children), som fokuserer på formuleringer og doser egnede til børn.
Udvælgelseskriterier
Et lægemiddel vurderes til optagelse ud fra flere kriterier, blandt andet:
- Medicinsk relevans og sygdomsbyrde
- Sikkerhed og effekt dokumenteret ved videnskabelig evidens
- Kost-nytte og prisoverkommelighed
- Enkel anvendelse og passende formuleringer for målgruppen
Nationelle lister og implementering
WHO’s liste er en global model. Mange lande udarbejder deres egne nationale essential medicines-lister ved at tilpasse WHO-listen til lokale sygdomsmønstre, ressourcer og budgetter. En national liste bruges i praksis til indkøb, prisforhandlinger, forsyningsstyring og kliniske retningslinjer.
Væsentlige udfordringer
Der er to store problemer med denne liste: For det første er der en række sygdomme, som hovedsagelig forekommer i udviklingslandene. Mange mennesker i disse lande har ikke råd til at betale høje priser for lægemidler, hvilket betyder, at medicinalvirksomhederne ikke er interesserede i at udvikle nye lægemidler mod sådanne sygdomme. Som eksempler på sådanne sygdomme kan nævnes malaria og tuberkulose. Det andet problem er, at visse lægemidler på listen er patenterede, og at de ofte er dyre. Eksempler på den anden type lægemidler er lægemidler, der anvendes til behandling af aids.
Disse udfordringer fører til, at store grupper af mennesker stadig ikke har reel adgang til livsvigtige lægemidler. Ifølge en undersøgelse foretaget af Verdensbanken har omkring en tredjedel af verdens befolkning ikke adgang til disse lægemidler, hvilket skyldes faktorer som høje priser, utilstrækkelig forsyningsinfrastruktur, manglende nationale indkøbssystemer og politiske begrænsninger.
Tiltag for at forbedre adgang
Flere strategier anvendes internationalt og nationalt for at forbedre adgangen til essentielle lægemidler:
- Brug af generiske lægemidler og understøttelse af lokal produktion for at reducere priser.
- Prisforhandlinger, pooled procurement (fælles indkøb) og langsigtede indkøbsaftaler for at opnå lavere priser.
- Brug af TRIPS-fleksibiliteter, såsom tvangslicenser, for at sikre adgang til patenterede lægemidler i nødsituationer.
- WHO’s prækvalifikationsprogram og streng regulering for at sikre kvalitet og sikkerhed af lægemidler.
- Finansieringsmekanismer som Global Fund og Gavi, der hjælper med betaling af nøglemedicin og vacciner i lavindkomstlande.
- Initiativer som Medicines Patent Pool og frivillige licensordninger, som kan sænke priser og udvide produktionen af vigtige lægemidler.
Konsekvenser for sundhedspolitik
En velfungerende national essentiel-liste er et centralt redskab i sundhedspolitik. Den bruges til at målrette ressourcer, prioritere indkøb og sikre, at patienter får adgang til effektive og sikrede behandlinger. Samtidig kræver reelle forbedringer i adgang både politisk vilje, internationalt samarbejde og investering i sundhedssystemer, herunder lagerstyring, distribution og uddannelse af sundhedspersonale.
Afsluttende bemærkninger
WHO’s liste over essentielle lægemidler er et stærkt politisk og fagligt værktøj, men den løser ikke automatisk problemerne med pris, patenter eller forsyning. For at sikre, at flere mennesker får adgang til de lægemidler, de har brug for, kræves kombinationen af klare nationale strategier, internationale initiativer og bæredygtig finansiering.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er listen over essentielle lægemidler?
A: Listen over essentielle lægemidler er en samling af lægemidler fra WHO, som dækker et samfunds grundlæggende behov.
Q: Hvornår blev listen over essentielle lægemidler offentliggjort første gang?
A: Listen over essentielle lægemidler blev offentliggjort første gang i 1977.
Spørgsmål: Hvor ofte revideres listen over essentielle lægemidler?
Svar: Listen over essentielle lægemidler revideres hvert andet år.
Spørgsmål: Hvor mange lande har deltaget i arbejdet med at udarbejde listen over essentielle lægemidler?
Svar: I 2003 havde 156 lande deltaget i arbejdet med at udarbejde listen over essentielle lægemidler.
Spørgsmål: Hvor mange lægemidler og vacciner er der på listen over essentielle lægemidler i 2016?
A: I 2016 var der over 300 forskellige lægemidler og vacciner på listen over essentielle lægemidler.
Spørgsmål: Hvad er det største problem med listen over essentielle lægemidler i forbindelse med sygdomme i udviklingslandene?
A: Det største problem med listen over essentielle lægemidler i forbindelse med sygdomme i udviklingslandene er, at medicinalvirksomhederne ikke er interesserede i at udvikle nye lægemidler mod sådanne sygdomme, da mange mennesker ikke har råd til at betale høje priser for lægemidler.
Spørgsmål: Hvad er det største problem med listen over essentielle lægemidler i forbindelse med visse patenterede lægemidler?
A: Det største problem med listen over essentielle lægemidler i forbindelse med visse patenterede lægemidler er, at de ofte er dyre, hvilket ifølge en undersøgelse fra Verdensbanken betyder, at omkring en tredjedel af verdens befolkning ikke har adgang til disse lægemidler.
Søge