Eocæn-Oligocæn uddørshændelse
Slutningen af Eocæn var begyndelsen af Oligocæn (for 33,9 millioner år siden). Det er kendetegnet ved en omfattende omsætning af flora og fauna.
De fleste af de berørte organismer var marine eller akvatiske af natur. De omfattede de sidste af de gamle hvaler, Archaeoceti.
Det var en tid med store klimatiske ændringer, især afkøling. I første omgang blev det ikke forbundet med et enkelt stort nedslag eller en katastrofal vulkansk begivenhed.
Men vulkansk aktivitet kan have forårsaget udryddelsen. Flere store meteoritnedslag fandt sted omkring dette tidspunkt. En af disse begivenheder forårsagede Chesapeake Bay-krateret på 40 km og et andet på Popigai-krateret på 100 km i det centrale Sibirien, som spredte vragrester måske så langt væk som til Europa. En ny datering af Popigai-meteoren tyder på, at den kan være årsag til masseudryddelsen.
En førende videnskabelig teori om klimaafkøling på dette tidspunkt forudsiger et fald i atmosfærisk kuldioxid, som langsomt faldt i midten og slutningen af Eocæn og muligvis nåede en vis tærskel for ca. 34 millioner år siden. Denne grænse er tæt forbundet med den oligocæne Oi-1-begivenhed, en iltisotopændring, der markerer begyndelsen af indlandsisdækket på Antarktis.
Udryddelsesbegivenheder
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Eocæn, og hvornår sluttede det?
A: Eocæn var en geologisk epoke i Jordens historie, og den sluttede for 33,9 millioner år siden.
Spørgsmål: Hvad markerede begyndelsen af Oligocæn?
Svar: Eocæns afslutning markerede begyndelsen på Oligocæn.
Spørgsmål: Hvad skete der under overgangen fra Eocæn til Oligocæn?
A: Der skete en omfattende omsætning af flora og fauna, hvor mange marine og akvatiske organismer uddøde, herunder de sidste af de gamle hvaler.
Spørgsmål: Var der en større nedslag eller en vulkansk begivenhed, der forårsagede klimaændringerne i begyndelsen af Oligocæn?
A: I begyndelsen var klimaændringerne ikke forbundet med en enkelt større nedslag eller en katastrofal vulkansk begivenhed, men vulkansk aktivitet kan have spillet en rolle.
Spørgsmål: Var der nogen meteoritnedslag omkring tidspunktet for overgangen fra Eocæn til Oligocæn, som kan have spillet en rolle i udryddelseshændelsen?
A: Ja, der var flere store meteoritnedslag, bl.a. et, der skabte Chesapeake Bay-krateret med en diameter på 40 km, og et andet ved Popigai-krateret på 100 km i det centrale Sibirien.
Spørgsmål: Hvad er den førende videnskabelige teori om klimaafkøling i denne periode?
A: Den førende videnskabelige teori er, at der var et fald i atmosfærisk kuldioxid, som langsomt faldt i midten og slutningen af Eocæn og muligvis nåede en vis tærskel for ca. 34 millioner år siden.
Spørgsmål: Hvilken begivenhed markerer begyndelsen af indlandsisdækket på Antarktis, og hvordan hænger den sammen med overgangen fra Eocæn til Oligocæn?
Svar: Den Oligocæne Oi-1-begivenhed, en iltisotopændring, markerer begyndelsen af indlandsisens dækning på Antarktis, og den er tæt forbundet med overgangen fra Eocæn til Oligocæn.
