Endometriose: Symptomer, årsager, diagnose, behandling og fertilitet

Endometriose: Læs om symptomer, årsager, diagnose, behandlingsmuligheder og påvirkning af fertilitet — vejledning til smertehåndtering og graviditetsmuligheder.

Endometriose er en sygdom, hvor livmoderens endometriumceller (væv, der normalt beklæder livmoderen) findes uden for livmoderen. Vævet følger den samme hormonelle cyklus som det normale slimhinde i livmoderen og kan give inflammation, arvæv og smerter. Så mange som 11 % af amerikanske kvinder mellem 15 og 44 år kan have endometriose. Den er hyppigst hos kvinder i alderen 30–40 år, men kan forekomme hos yngre og ældre kvinder. Endometriose kan gøre det sværere at blive gravid, men sygdommen kan ofte behandles eller håndteres af en læge, og Behandling af endometriose kan hjælpe en kvinde med at blive gravid.

Symptomer

Symptomerne kan variere meget fra person til person. Nogle har kun milde gener, mens andre har svære smerter og nedsat livskvalitet. Almindelige symptomer er:

• Smertefulde menstruationer (dysmenorré) med kraftige smerter før og under menstruation
• Kroniske bækkensmerter, som kan være konstante eller komme og gå
• Smerter under eller efter samleje (dyspareuni)
• Smerter ved afføring eller vandladning, især i menstruationen
• Uregelmæssig menstruation eller kraftig blødning
• Infertilitet eller vanskeligheder med at blive gravid
• Træthed, kvalme eller andre gener hos nogle kvinder

Det er vigtigt at vide, at smerteintensitet ikke altid afspejler sygdommens udbredelse: nogle med udbredt endometriose har få symptomer, og andre med begrænset sygdom har stærke smerter.

Årsager og risikofaktorer

Den præcise årsag til endometriose er ikke helt kendt, men flere teorier og faktorer spiller ind:

• Retrograd menstruation: Menstruationsblod med levende endometriumceller løber tilbage gennem æggelederne til bækkenet.
• Spredning via blod eller lymfe: Celler kan sprede sig til andre steder i kroppen.
• Metaplasi: Celler i bækkenhulen kan omdannes til endometrievæv.
• Genetik: Endometriose kan være mere almindelig i familier.
• Svækket immunrespons, miljøfaktorer og hormonelle påvirkninger kan også bidrage.

Diagnose

Diagnosen kan være vanskelig, fordi symptomerne ligner andre lidelser. En læge vurderer symptomer, sygehistorie og laver klinisk undersøgelse. Typiske undersøgelser omfatter:

• Bækkenundersøgelse: Lægen føler efter knuder, ømhed eller arvæv i bækkenet.
• Ultralyd: Transabdominal eller transvaginal ultralyd kan påvise cyster på æggestokkene (endometriocele eller "chokoladecyster") og andre strukturer, men ultrascan kan ikke altid se små, overfladiske læsioner.
• MRT (magnetisk resonans): Kan give bedre oversigt over dyb infiltrerende endometriose og organinddragelse.
• Laparoskopi: Et kikkertindgreb i maven (laparoskopi) er både diagnostisk og ofte terapeutisk. Lægen kan se endometriosevæv direkte og tage en vævsprøve (biopsi). Kirurgisk vævsprøve og mikroskopisk undersøgelse er den eneste sikre måde at bekræfte diagnosen på.
• Blodprøver: Der findes ingen enkelt blodprøve, der kan diagnosticere endometriose, men blodprøver bruges til at udelukke andre tilstande og vurdere helbredstilstand.

Behandling

Behandling tilpasses den enkeltes symptomer, alder, ønske om graviditet og sygdommens udbredelse. Målet er at mindske smerte, forbedre livskvalitet og bevare eller forbedre fertilitet.

Medicinsk behandling

• Smertebehandling: Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) som ibuprofen eller naproxen kan hjælpe ved menstruationssmerter.
• Hormonel behandling: Hormonbehandling hæmmer væksten af endometrievæv ved at ændre eller stoppe menstruationscyklussen.
  • P-piller (kombinerede piller) eller kontinuerlig p-pillebrug
  • Progestiner (pille eller injektion) og hormonspiral (levonorgestrelfrigivende intrauterint system) kan mindske smerter og blødning
  • Gonadotropinfrigivende hormonagonister (GnRH-agonister) og antagonister: Forårsager en midlertidig "medicinsk menopause" med reduceret østrogen. Bruges ofte i kortere forløb pga. bivirkninger som knogletab og hedeture.
  • Aromatase-hæmmere kan anvendes i særlige tilfælde, ofte i kombination med andre hormoner
• Bemærk: Hvis smerterne mindskes ved medicinsk behandling, kan det støtte diagnosen endometriose, men medicinsk respons alene er ikke entydig bekræftelse.

Kirurgisk behandling

• Laparoskopisk kirurgi: Fjernelse (ekscision) eller destruktion (ablation) af endometrieselæsioner og cyster, samt løsne ardannelse (adhesiolyse). Dette kan både reducere smerter og forbedre fertilitet.
• Større operationer: I svære tilfælde kan åben kirurgi (laparotomi) eller mere omfattende indgreb som fjernelse af livmoder og/eller æggestokke (hysterektomi og bilateral salpingo-oophorektomi) overvejes, især hvis kvinden ikke ønsker flere børn. Disse indgreb har betydelige konsekvenser og diskuteres grundigt før beslutning.
• Kirurgi kombineret med hormonbehandling kan give længerevarende symptomlindring.

Fertilitet

Endometriose kan påvirke fertiliteten gennem mekaniske ændringer (adhærencer, beskadigede æggeledere eller æggestokke) og fra inflammation, der påvirker æg, sperm eller embryo. Behandlingsmuligheder for kvinder, der ønsker graviditet, omfatter:

• Smertereduktion og fjernelse af læsioner ved laparoskopi for at forbedre chance for spontan graviditet
• Assisteret reproduktion (f.eks. IVF) når kirurgi ikke er tilstrækkelig eller i tilfælde af svære æggeledeforandringer
• Individuelle planer afhænger af alder, sygdomsudbredelse og tidligere behandling

Langtidsperspektiv, tilbagefald og komplikationer

Endometriose er en kronisk sygdom for mange. Selv efter behandling kan symptomer vende tilbage. Risiko for tilbagefald er større, hvis ovarier bevares, og hos kvinder med svær sygdom. Komplikationer kan inkludere kroniske smerter, arvæv, cyster på æggestokkene og nedsat fertilitet. Regelmæssig opfølgning hos gynækolog anbefales.

Hvornår skal du søge læge

• Hvis du har stærke menstruationssmerter, kroniske bækkensmerter eller smerter ved samleje
• Hvis du har uventede ændringer i menstruationsmønster eller kraftig blødning
• Hvis du har problemer med at blive gravid
• Hvis smertestillende medicin ikke hjælper, eller hvis symptomer forringer din daglige funktion

Praktiske råd og støtte

• Smertehåndtering: varme, hvile, fysioterapi og målrettede træningsøvelser kan hjælpe nogle kvinder
• Livsstilsændringer: god søvn, afstressning og sund kost kan mindske træthed og forbedre velvære
• Støtte: Patientforeninger, rådgivning og samtale med specialiserede gynækologer kan være vigtige
• Diskuter fertilitetsønsker med din læge tidligt, så behandlingsplanen kan tilpasses

Endometriose varierer meget i forløb og sværhedsgrad. En individuel vurdering og tæt kontakt med sundhedspersonale er vigtig for at finde den bedst mulige behandling og støtte. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte din læge eller en gynækolog for videre udredning og behandlingsmuligheder.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er endometriose?

Q: Hvor almindeligt er endometriose?

Q: Kan endometriose påvirke fertiliteten?

Q: Hvad er nogle af symptomerne på endometriose?

Q: Hvordan diagnosticerer lægerne endometriose?

Spørgsmål: Hvordan behandles endomentitriosos?

Søg efter bogstav