AlegsaOnline.com

DSC (Differential Scanning Calorimetri): analysemetode, princip og anvendelser

DSC (Differential Scanning Calorimetry): Hurtig og præcis termisk analyse af materialer, lægemidler og fødevarer — princip, metoder og praktiske anvendelser.

Forfatter: Leandro Alegsa

18-02-2026

Differential scanning calorimetry (DSC) er et analyseværktøj, der anvendes i vid udstrækning inden for materialevidenskab, termokemi, testning af lægemidlers renhed og fødevarekvalitet. Dets hurtighed og brugervenlighed giver øjeblikkelig information om de termodynamiske egenskaber, der spiller en vigtig rolle for forståelsen af komplekse processer under dannelsen af stoffer, f.eks. polymerer, der krydsforbindes, varmeudveksling som følge af foldning og udfoldning af proteiner eller dannelsesmekanismen for enkelt- eller dobbeltstrenget DNA. DSC'en blev først opfundet i 1962 af E.S. Watson og M.J. O'Neil og blev gjort tilgængelig for markedet i 1963 på konferencen Analytical Chemistry and Applied Spectroscopy, der blev afholdt i Pittsburgh.

Princip

DSC måler forskellen i varmestrøm (heat flow) mellem en prøve og en referencemateriale, mens temperaturen ændres med en kontrolleret hastighed. Når prøven gennemgår en termisk hændelse — fx smeltning, krystallisering, glasovergang eller en kemisk reaktion — vil den absorbere eller frigive varme. Denne varmeændring registreres som endotermisk (varme optages) eller exotermisk (varme frigives) signal i et DSC-diagram (varmestrøm vs. temperatur eller tid).

Hvad DSC kan måle

Glasovergang (Tg): afgørende for polymerers mekaniske egenskaber.
Smeltepunkt og smelteentalpi (ΔHf): bruges til karakterisering og renhedsvurdering.
Krystallisation og krystallinitet: bestemmelse af krystallisations-temperaturer og kinetik.
Curing og tværbinding: varmeudvikling ved hærdning af harpikser og polymerer.
Specifik varmekapacitet (Cp): kan bestemmes ved kalibrerede metoder.
Termisk stabilitet og henfald: eksoterme processer ved nedbrydning.

Typer af DSC

Heat-flux DSC: måler varmeflow via et termisk gitter; ofte robust og udbredt til rutinemålinger.
Power-compensated DSC: separat opvarmning af prøve og reference for højere signalresponstid og følsomhed.
Modulated DSC (MDSC): anvender en superimposed temperaturmodulation for at adskille reversibel (fx glasovergang) og irreversibel varmeflow (fx krystallisation).
Micro- og nano-DSC: til meget små prøver eller biologiske prøver med høj følsomhed.

Praktisk prøveforberedelse og kalibrering

Forudsætningen for korrekte DSC-målinger er omhyggelig prøveforberedelse og kalibrering:

Prøvemængder ligger typisk i milligram-området, og prøven lægges i passende prøvepande (aluminium, tin, guld/platin afhængigt af temperatur og kemisk aggressivitet).
Prøven bør være repræsentativ, tør og fri for løse partikler, der kan påvirke varmeovergang.
Kalibrering af temperatur og varmeflow foretages med kendte standarder (fx indium, zink for temperatur og syntetisk sapphire for Cp).
Atmosfære: inert gas (nitrogen, argon) anvendes ofte for at forhindre oxidering; oxygen kan være nødvendigt ved visse analyser.
Valg af opvarmningshastighed påvirker opløsning og position af overgange — langsommere hastighed øger temperaturopløsningen, men forlader eksperimentet længere.

Anvendelser

Polymerforskning: bestemmelse af Tg, smeltepunkt, krystallisering og hærdningskinetik.
Farmaceutisk industri: analyse af polymorfi, hydrat-dannelse, stabilitet og estimering af renhed via smelteegenskaber.
Fødevarer: analyse af fedtkrystallisation, smelteegenskaber i chokolade og stabilitet af ingredienser.
Materialer og nanomaterialer: karakterisering af kompositters termiske egenskaber og additive effekter.
Biomolekyler: studier af proteinfoldning, smelte- og denatureringstemperaturer (Tm) og ligandbindingers termiske effekt.

Fordele og begrænsninger

Fordele:

Hurtig og relativt enkel metode til bestemmelse af flere termiske parametre.
Kræver kun små mængder prøve.
Høj følsomhed for både endotermiske og exoterme processer.

Begrænsninger:

Overlappende termiske hændelser kan være vanskelige at adskille uden supplerende metoder (fx MDSC eller kinetisk analyse).
Resultater påvirkes af opvarmningshastighed, prøvemasse og dårlig termisk kontakt.
DSC giver ikke direkte kemisk information — ofte nødvendig at kombinere med fx FTIR, XRD eller TGA for komplet karakterisering.

Dataanalyse og tolkning

Et DSC-diagram tolkes ved at identificere toppene og skråningerne og kvantificere områder under kurverne (entalpi). Vigtige overvejelser:

Tolk endo- og eksoterme signaler i forhold til forventede processer.
Bestem glasovergang som et skift i baselinens varmeflow fremfor en skarp top.
Brug baselinekorrektion og integrer peakområdet korrekt for at få nøjagtige entalpi-værdier.
Ved renhedsvurdering kan smeltepunktssænkning og peak-bredde give indikation af urenheder; kvantitativ renhedsberegning kræver passende modeller og kalibrering.

Praktiske tips

Brug passende prøvepander og luk dem ensartet for at sikre reproducerbare resultater.
Start altid med kalibrerede instrumentindstillinger og kør tom-kurver (baseline) regelmæssigt.
Gentag målinger ved forskellige opvarmningshastigheder for at skelne kinetiske effekter fra termodynamiske overgange.
Kombiner DSC med supplerende teknikker (TGA, XRD, FTIR) ved kompleks materiale- eller reaktionsanalyse.

DSC er et fleksibelt og kraftfuldt redskab i både forskning og kvalitetskontrol, men korrekt brug kræver opmærksomhed på prøveforberedelse, kalibrering og tolkning af data for at undgå fejlagtige konklusioner.

Fysisk struktur

De to mest almindelige typer af differential scanning calorimeter er DSC med varmeflow, som fungerer ved at holde varmetilførslen til systemet konstant, og DSC med effektkompensation, som fungerer ved at holde den strøm, der tilføres kalorimeteret, konstant. Generelt beregner en DSC varmeændringer ved at måle temperaturforskellen mellem prøven og referenceholderen. Den typiske udformning af en DSC med varmeflow kan ses af figur 1. Den indeholder prøveholderen, hvor det pågældende materiale anbringes, og referenceholderen, som normalt holdes tom. Begge dele er placeret på en støtte, som er i god kontakt med kalorimeterets vægge. Opvarmningsmodstanden er fastgjort til væggene, hvilket gør det muligt at opnå en ovn, der genererer og holder den nødvendige varmemængde inde i kabinettet. Termokoblet, der er forbundet til både prøve- og referenceholderen, er en måleanordning, der giver den temperatur, der skal anvendes i analysen. Varmen fra varmemodstanden strømmer videre ind i prøve- og referencematerialekamrene.

Figur 1. Skematisk tegning af differentiel scanningskalorimetri med varmeflow.

Teori

Den enkleste teoretiske tilgang til at forstå DSC'ernes virkemåde kaldes den forenklede lineære model og bygger på følgende antagelser:

Varmeflowet er konstant,
Ingen interaktion mellem prøven og referencen,
Der tages kun hensyn til varmekapaciteten for prøve og reference,
Den temperatur, der måles, skal være prøvens aktuelle temperatur,
Systemet er isoleret fra omgivelserne, dvs. der er ingen varmeudveksling med omgivelserne.

Fourier-loven om varmeledning, som er den grundlæggende lov, der forklarer, hvordan varme overføres gennem materialer, kan bruges til at se forholdet mellem temperaturen og varmestrømmen i systemet. Denne lov fastslår, at mængden af varmeenergi, der passerer gennem en lille del af et areal (A) af et materiale, som kaldes varmestrømningstæthed og betegnes ( Φ A ) {\textstyle ({\frac {\mathsf {\Phi }}{\mathsf {A}}}})} } ${\textstyle ({\frac {\mathsf {\Phi }}{\mathsf {A}}})}$ svarer til varmeledningsevnen (k) ganget med ændringen i temperaturen i forhold til positionen, som kan betegnes som ( - Δ T Δ x ) {\textstyle (-{\frac {{\mathsf {{\mathsf {\Delta }}}T}{{{\mathsf {\Delta }}}x}}})} ${\textstyle (-{\frac {{\mathsf {\Delta }}T}{{\mathsf {\Delta }}x}})}$ . Dette forhold i en ligningsform kan skrives som,

Φ A = - k Δ T Δ x {\displaystyle \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad {\frac {\mathsf {\Phi }}{A}}}=-k{\frac {{\mathsf {{\Delta }}}T}{{{\mathsf {\Delta }}}x}}}}

$\quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad \quad {\frac {\mathsf {\Phi }}{A}}=-k{\frac {{\mathsf {\Delta }}T}{{\mathsf {\Delta }}x}}$

Generelt anvendes der i DSC en computer til at tilføre varme med en bestemt hastighed til både reference- og prøveholderen. Når prøveholderen indeholder et stof, mens referenceholderen holdes tom, medfører det enten en stigning eller et fald i prøveholderens temperatur, der betegnes med ( T s ) {\textstyle (T_{s})} ${\textstyle (T_{s})}$ , afhængigt af følgende processer:

Hvis processen er varmekrævende, dvs. at der er behov for ekstern varme for at begivenheden kan finde sted, hvilket også kaldes endotermisk, falder temperaturen i prøveholderen.
Hvis processen er varmeafgivende, dvs. at der produceres ekstra varme, hvilket også kaldes exotermisk, stiger temperaturen i prøveholderen.

Derefter kan den resulterende ændring i varmestrømmen som følge af disse temperaturvariationer findes ved hjælp af Fourier-loven som følger,

| Φ r | = k A Δ x | Δ T s r | {\displaystyle |{\mathsf {\Phi }}_{r}|={{\frac {kA}{{{\mathsf {\Delta }}x}}|{\mathsf {\Delta }}T_{sr}}|}

$|{\mathsf {\Phi }}_{r}|={\frac {kA}{{\mathsf {\Delta }}x}}|{\mathsf {\Delta }}T_{sr}|$

eller

| Φ r | = K | Δ T s r | = { - K Δ T s r , : exotermisk K Δ T s r , : endotermisk {\displaystyle |{\mathsf {\Phi }}_{r}|=K|{\mathsf {\Delta }}T_{sr}|={\begin{cases}-K{\mathsf {\Delta }}T_{sr},&{\{\text{: exotermisk}}}\\\K{\mathsf {\Delta }}T_{sr},&{\text{: endotermisk}}}\end{cases}}}}

$|{\mathsf {\Phi }}_{r}|=K|{\mathsf {\Delta }}T_{sr}|={\begin{cases}-K{\mathsf {\Delta }}T_{sr},&{\text{: exothermic}}\\K{\mathsf {\Delta }}T_{sr},&{\text{: endothermic}}\end{cases}}$

På grundlag af denne enkle model viser det sig således, at der er en direkte proportionalitet(K) mellem varmestrømmen og prøvens temperaturvariationer. Denne proportionalitetskonstant er afhængig af afstanden fra væggen til prøven, der er vist som (Δx), af støttefladens tværsnitsareal (A) og af varmeledningsevnen (k). Generelt er hovedresultaterne af DSC-forsøget et udgangssignal af varmestrømningshastigheden som en funktion af temperaturen, som kaldes DSC-kurver. Analyse af disse kurver spiller en vigtig rolle ved bestemmelse af omdannelsesvarme, reaktionsvarme eller ændringer i varmekapacitet som følge af temperaturvariationer, f.eks. kan entalpi af exoterme og endoterme processer bestemmes ved at finde arealet under DSC-kurven ved hjælp af en matematisk teknik, der kaldes integralregning.

Figur 2. Den skematiske tegning med alle variabler, der er tildelt til den teoretiske analyse.

Anvendelser

Termisk denaturering af proteiner

En af de vigtigste anvendelser af DCS er relateret til den termiske udfoldning af proteiner, en proces kaldet denaturering.DCS's rolle i denne proces bruges til at bestemme det temperaturområde, hvor proteiner udviser strukturelle ændringer. Derudover kan DSC, når proteinopløsningen behandles under konstant varmehastighed og konstant tryk, bestemme proteinernes tilsyneladende varmekapacitet. Faktisk viser de denaturerede proteiner sig at have højere varmekapacitet, og en korrekt påvisning af ændringer i dem over tid kan hjælpe med at finde ud af omfanget af udfoldning.

Evaluering af lipider og fedtstoffer

Fødevarekvalitetskontrol er et af de vigtigste spørgsmål for menneskers sundhedspleje og velvære. Der er blevet rapporteret om mange ulovlige fremgangsmåder i forbindelse med fødevarer, navnlig forfalskning af visse dyre vegetabilske olier og fedtstoffer. Forfalskning er en handling, hvor der blandes ingredienser af lav kvalitet og undertiden skadelige ingredienser med fødevarer, der er beregnet til at blive solgt. På dette område anvendes DSC til at analysere lipiders termiske adfærd hovedsageligt ved hjælp af to processer, nemlig afkølingsprocessen, som giver oplysninger om krystalliseringen, og opvarmningsprocessen, som giver oplysninger om smelteadfærden for lipidernes byggesten. Forfalskning i fedtstoffer eller olier ændrer DSC-køle- og opvarmningskurverne. Der opstår f.eks. nye toppe, og de eksisterende toppe ændres. Analyse af DSC-data kan derfor anvendes til at vurdere forædlingsprocessen i forbindelse med næringsstoffer.

Lægemidlets renhed

DSC har vundet stor interesse i forbindelse med undersøgelse af lægemidlers renhed, fordi den kræver prøver i små mængder (1-2 mg) og er meget hurtig i forhold til analysetiden. Ved at overvåge virkningerne af fremmede stoffer kan man f.eks. finde ud af, i hvilket omfang et lægemiddel er rent. Det viser sig, at urenheder nedsætter lægemidlets smeltetemperatur ( T m ) {\displaystyle (T_{m})} $(T_{m})$ . Desuden kan smeltetemperaturen også bruges til at vurdere lægemidlers termiske stabilitet, for jo højere ( T m ) {\displaystyle (T_{m})} $(T_{m})$ jo mere stabilt er proteinet. Derfor giver DSC mulighed for øjeblikkelig overvågning af denne temperatur, hvilket fører til en meget nemmere og hurtigere måde at kontrollere lægemiddelkvaliteten på.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er differential scanning calorimetry?

A: Differential scanning calorimetry (DSC) er et analyseværktøj, der er meget anvendt inden for materialevidenskab, termokemi, renhedstest af lægemidler og fødevarekvalitet.

Q: Hvilken slags information giver DSC?

A: DSC giver øjeblikkelig information om de termodynamiske egenskaber, der spiller en vigtig rolle i forståelsen af komplekse processer under dannelsen af stoffer.

Q: På hvilke områder kan DSC anvendes?

A: DSC kan anvendes inden for materialevidenskab, termokemi, lægemiddelrenhed og test af fødevarekvalitet.

Q: Hvem opfandt DSC?

A: DSC blev opfundet af E.S. Watson og M.J. O'Neil i 1962.

Q: Hvornår blev DSC gjort tilgængelig på markedet?

A: DSC blev gjort tilgængelig for markedet i 1963 på konferencen Analytical Chemistry and Applied Spectroscopy i Pittsburgh.

Q: Hvad er nogle eksempler på komplekse processer, som DSC kan hjælpe med at forstå?

A: DSC kan f.eks. hjælpe med at forstå krydsbinding af polymerer, varmeudveksling på grund af foldning og udfoldning af proteiner eller dannelsesmekanismen for enkelt- eller dobbeltstrenget DNA.

Q: Hvad er nogle af fordelene ved DSC?

A: Nogle af fordelene ved DSC er, at den er hurtig og nem at betjene og giver øjeblikkelig information om termodynamiske egenskaber.