David Owen (David Anthony Llewellyn Owen, Baron Owen CH PC FRCP, født den 2. juli 1938) er en britisk politiker og læge.
Owen var britisk udenrigsminister fra 1977 til 1979. Som 38-årig var han den yngste person i over 40 år til at beklæde posten.
I 1981 var Owen en af de "Fire", der forlod Labour Party for at stifte det socialdemokratiske parti SDP (Social Democratic Party). Owen ledede SDP fra 1983 til 1987 og det fortsatte SDP fra 1988 til 1990. Han sad i Overhuset som crossbencher indtil marts 2014 og sidder nu som uafhængig socialdemokrat. Owen anses af mange for at være en af 1970'ernes og 1980'ernes vigtigste politikere.
Før han trådte ind i politik, uddannede Owen sig og arbejdede som læge, hvilket har præget hans tilgang til offentlig forvaltning og sundhedspolitik. Hans baggrund i medicin gav ham en faglig tyngde i debatter om sundhed og sociale forhold, og han har gennem hele karrieren markeret sig som en praktisk orienteret politiker, der vægter løsninger og ekspertise højt.
Owen spillede en central rolle i britisk politik i 1970'erne og 1980'erne, både som minister og som leder af en ny, centristisk politisk bevægelse. Udover posten som udenrigsminister havde han flere fremtrædende ministerielle opgaver i Labour-regeringerne i 1970'erne, hvor han opbyggede et ry som en dygtig forhandler og pragmatisk politiker. Han var kendt for sin pro-europæiske holdning og for at søge kompromisser i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Splittelsen fra Labour i 1981 og stiftelsen af SDP skete i et politisk klima, hvor flere moderate medlemmer mente, at Labour bevægede sig for langt til venstre. Sammen med tre andre tidligere ministerkolleger — ofte omtalt som "The Gang of Four" — ønskede Owen at skabe et bredere, socialdemokratisk alternativ i midten af det britiske partispektrum. Som leder forsøgte han at balancere et ønske om samarbejde med andre progressive kræfter med ønsket om at bevare SDP som en selvstændig politisk kraft. Efter partiets sammenlægning med Liberal Party i 1988 valgte Owen at lede den såkaldte "continuing SDP" indtil dens opløsning i 1990.
Efter sin mere aktive tid i Underhuset fortsatte Owen sin politiske og offentlige indsats fra Overhuset, hvor han sad som crossbencher og senere som uafhængig socialdemokrat. Han har også virket som forfatter og kommentator, udgivet bøger og artikler om udenrigspolitik, europæisk integration og britisk politik samt holdt foredrag og deltaget i offentlige debatter. Hans bidrag til offentlige diskussioner har ofte været præget af en kombination af politisk erfaring og faglig indsigt.
Owen har modtaget flere ordener og titler, hvilket fremgår af forkortelserne efter hans navn: CH (Companion of Honour), PC (Privy Councillor) og FRCP (Fellow of the Royal College of Physicians). Hans politiske arv er omdiskuteret: han bliver rost for sit engagement i centrismens idé og for at have forsøgt at skabe et reformorienteret alternativ, men kritiseres af nogle for at have bidraget til at splitte stemmer i midten af det politiske spektrum i en periode, hvor konservative kræfter gik frem.
Samlet set står David Owen som en markant skikkelse i nyere britisk politisk historie — en politiker med medicinsk baggrund, som skiftede mellem ministerielle funktioner, lederskab i en nyskabende politisk bevægelse og en løbende rolle som debattør og rådgiver inden for udenrigs- og sundhedspolitik.
