Tegneserier – Definition, typer, paneler, manga og graphic novels

Opdag tegneseriers verden: definition, typer, panelopbygning, ordballoner, manga og graphic novels — fra striber til dybe fortællinger. Læs guiden til alt om tegneserier.

I tegneserier gives historier eller oplysninger ved hjælp af billeder eller billeder og ord sammen. I tegneserier fortælles en historie med mange billeder, for det meste i paneler. Det er meningen, at det første panel skal læses først, og det foregår tidligere i tiden end de efterfølgende paneler.

Der findes mange slags tegneserier. Tegneserier er korte tegneserier, som ofte findes i aviser. Tegneseriebøger er tynde tegneserieblade. Graphic novels er bøger med tegneserier. I Japan er tegneserier meget populære, og japanske tegneserier er populære i hele verden. Det japanske ord for tegneserier er manga, og folk bruger dette ord for japanske tegneserier på engelsk og andre sprog.

De første tegneserier i USA var sjove. "Comic" er et andet ord for "sjov", så de blev kaldt "comic strips". De første tegneseriebøger var samlinger af tegneserier. I dag er mange tegneserier seriøse, men de kaldes stadig "tegneserier".

I tegneserier vises tale normalt gennem ordballoner. Der findes mange forskellige former for ordballoner, f.eks. "taleballonen", "tankeballonen" og "skrigballonen".

Hvad er særligt ved tegneserier?

Tegneserier er et visuelt fortællemedie, også kaldet "sequential art" (rækkefølgekunst). De kombinerer tegninger og tekst for at skabe rytme, tempo og stemning. Billederne i hvert panel viser et øjeblik, og sammen skaber panelrækken en tidslig forløbende handling. De tomme felter mellem panelerne kaldes "gutter" og spiller en rolle i læserens opfattelse af tid og bevægelse.

Paneler, layout og visuelle virkemidler

• Panelstørrelse og -form: Variation i panelstørrelse påvirker tempoet — store paneler kan understrege vigtige øjeblikke, små paneler kan give hurtige klip.
• Gutter: Mellemrum mellem paneler, hvor læseren forestiller sig overgangen i tid eller handling.
• Perspektiv og kameravinkler: Etablérende oversigtsbilleder, nærbilleder af ansigter, fugleperspektiv m.m. styrer fokus og følelser.
• Bevægelse og lydeffekter: Bevægelsesstreger (speed lines), lydord (onomatopoeia) og visuelle symboler (fx sweat drop, stjerneskader) formidler handling og følelser.
• Farve og sort/hvid: Farvelagte tegneserier bruger farve til tone og stemning; manga er ofte sort-hvide indvendigt, men kan have farveforsider.

Talebobler, tekst og lettering

Tale, tanker og forklaringer præsenteres forskelligt: talebobler viser mundtlig dialog, tankebobler viser indre tanker, og præsentationstekst (captions) kan give fortællerstemme eller tidsangivelse. Lettering (typografi) er vigtig for læsbarhed og for at vise tone — f.eks. store, skarpe bogstaver for råb eller skrå skrift for hvisken.

Typer af tegneserier

• Avisstriber (comic strips): Korte, ofte humoristiske stykker i aviser.
• Tegneserieblade / comics (periodika): Løsesalgsblade med fortsatte historier eller enkeltstående eventyr.
• Graphic novels: Boglængde fortællinger — kan være fiktion, memoir eller reportage, og dækker ofte modne temaer.
• Manga: Japanske tegneserier med egne formater og læseretning (se nedenfor).
• Webcomics: Digitale tegneserier publiceret online, ofte serielt og eksperimenterende i form.
• Bande dessinée: Den fransk-belgiske tradition, ofte i albumformat og med stor kunstnerisk variation.
• Underground og alternative tegneserier: Eksperimenterende og ofte politiske eller personlige fortællinger uden for mainstream.

Manga — særlige kendetegn

Manga er et bredt felt i Japan og er inddelt efter målgrupper og genrer: kodomo (børn), shōnen (unge drenge), shōjo (unge piger), seinen (voksne mænd) og josei (voksne kvinder). Manga udgives ofte først i uge- eller månedsmagasiner og samles senere i tankōbon-bind. En væsentlig forskel fra vestlige tegneserier er læseretningen: traditionelle manga læses fra højre mod venstre.

Graphic novels — bogformatet

Graphic novels betegner typisk samlede, sammenhængende fortællinger i bogformat. De kan være fiktive eller non-fiktionelle, og eksempler som Maus og Persepolis viser, at tegneserier kan håndtere komplekse og alvorlige emner på samme måde som romaner eller biografier.

Hvem laver tegneserier?

En tegneserie kan laves af én person eller mange specialister. Typiske roller:

• Forfatter: Skaber historien og manuskriptet.
• Tegner / penciller: Laver de første streger og layout.
• Inker: Tuscher over tegningerne for klarhed og kontrast.
• Colorist: Farvelægger illustrationerne.
• Letterer: Sætter teksten ind i bobler og forklaringer.
• Redaktør: Koordinerer arbejde, tempo og udgivelse.

Historisk kort oversigt

Tegneserier har rødder i tidlige humoristiske illustrationer og politiske karikaturer. I USA voksede avisstriberne og senere superhelte-komics frem i det 20. århundrede. I Europa udviklede bande dessinée sig til en kunstnerisk tradition, mens Japan opbyggede et stort manga-marked. I de senere år har tegneserier opnået større anerkendelse som litteratur og kunst over hele verden.

Distribution og formater

Tegneserier udkommer i mange formater: daglige/ugentlige striber i aviser, månedsblade, samlemapper (trade paperbacks), album, digitale serier og webcomics. Skoler og biblioteker bruger i stigende grad tegneserier i undervisning, fordi kombinationen af tekst og billede kan støtte læseforståelsen og interessen hos læsere i alle aldre.

Samlede pointer

• Tegneserier er et fleksibelt og universelt fortællemedie, der kombinerer tekst og billeder.
• Paneler, layout, talebobler og visuelle symboler former både tempo og betydning.
• Der findes mange former — fra humoristiske avisstrimler til seriøse graphic novels og globalt populære manga.
• Faget involverer ofte flere specialister, men kreative solo-forfattere/tegner kan også stå bag hele værker.

Historien om tegneserier

• Couperie, Pierre & Horn, Maurice 1968. En historie om tegneserien. Crown Publishers, New York. [pre-ISBN]
• Sabin, Roger 1996. Comics, Comix og Graphic Novels: en historie om tegneseriekunst. Phaidon, London. ISBN 0-7148-3993-0
• Sabin, Roger 1993. Tegneserier for voksne: en introduktion. Routledge, London. ISBN 0-415-04419-7
• Schodt, Frederik L. 1983. Manga! Manga! en verden af japanske tegneserier. Kodansha, Tokyo. ISBN 0-87011-752-1 (U.S.)
• Chapman, James 2011. Britiske tegneserier: en kulturhistorie. Reaktion Books, London. ISBN 978-2-86189-855-5
• Estren, Mark James 1974. En historie om undergrundstegneserier. Ronin Publishing Inc. Californien. ISBN 0-914171-64-X
• McCloud, Scott 1994. Forståelse af tegneserier: den usynlige kunst. HarperCollins 1994. New York. ISBN 0-0-06-097625-X

 
Teoretikere diskuterer, om Bayeux-tapetet er en forløber for tegneserier.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en komisk tegneserie?

Q: Hvad er grafiske romaner?

Spørgsmål: Hvad betyder manga?

Spørgsmål: Hvordan fik de første tegneserier i USA deres navn?

Spørgsmål: Hvordan formidles historier eller oplysninger i tegneserier?

Spørgsmål: Hvilken slags balloner bruges til at vise tale i tegneserier?

Søg efter bogstav