Clovis-spidser er de karakteristiske spydspidser, der blev brugt af den nordamerikanske Clovis-kultur. De stammer fra for ca. 13.500 år siden. De er opkaldt efter byen Clovis i New Mexico, hvor der første gang blev fundet eksempler i 1929.

Til højre ses en typisk Clovis-punkt. Længden er 4-20 cm/1,5-8 tommer, bredden: 2,5-5 cm/1-2 tommer. Siderne er parallelle til konvekse og viser omhyggelig trykafskalning langs bladkanten. Den bageste ende af bladet og basen er formet til at blive fastgjort til et spyd eller knivskaft af træ.

Teknologi og fremstilling

Clovis-spidser kendetegnes ved en særlig flad, flutet (furet) flade langs midten af begge sider — en såkaldt "flute" — som er slået af fra basen op mod midten af spidsen. Flutingen gjorde det lettere at fastgøre spidsen til et træskaft (hafting). Produktion af disse spidser krævede stor teknisk kunnen: først grov formgivning med slagafskalning og derefter finere trykafskalning langs æggen for at skabe skarpe, regelmæssige kanter. Råmaterialerne varierede (flint, chert, kvartsit, obsidian m.m.), og fund af fremmed råmateriale viser ofte lange udvekslings- eller bevægelsesstrækninger.

Alder, udbredelse og variation

Clovis-teknologien dateres generelt til slutningen af den sidste istid (omkring 13.500–12.700 år før nu). Clovis-spidser er fundet over store dele af Nordamerika — fra Alaska i nord til det centrale Mexico i syd — og eksisterer i forskellige lokale varianter i form og størrelse, men med den genkendelige flute og den karakteristiske form som fællesnævner.

Anvendelse og jagt

  • Jagtvåben: Clovis-spidser blev monteret på spyd og anvendt til jagt på storvildt, herunder Pleistocæn-megafauna som mammutter, mastodonter og store hjortearter — selvom direkte sammenhæng mellem spidser og udryddelse af dyr er omdiskuteret.
  • Hafting: spidserne blev oftest siddende i et træ- eller knogleskaft, fæstnet med plantelimser eller harpiks og snoet bindmateriale (fx sener). Fluten hjalp med at holde spidsen stabil i skaftet.
  • Brug og slitage: mikroskopiske slitageanalyser viser brugsspor fra indstik i blødt og hårdt materiale, og nogle spidser er blevet genbrugt som knive eller skaftehoveder.

Arkæologisk betydning og debat

Clovis-spidser er vigtige som tidlige markører for menneskelig tilstedeværelse i Nordamerika og for forståelsen af, hvordan jagtteknikker og sociale netværk fungerede i slutningen af den sidste istid. Traditionelt har Clovis-kulturen været tolket som et tegn på en hurtig udbredelse af mennesker i Amerika (”Clovis-first”-hypotesen), men senere fund — blandt andet ældre lokaliteter i Sydamerika og andre tidlige steder — har ført til en nuanceret debat om, hvor og hvornår de første mennesker kom til kontinentet.

Fundsteder, kontekst og bevaring

Det første og et af de vigtigste fundsteder er Blackwater Draw nær Clovis i New Mexico, hvor de karakteristiske spidser blev beskrevet. Clovis-fund forekommer ofte sammen med dyreknogler, ildsteder og andre redskaber, hvilket giver arkæologerne mulighed for at rekonstruere jagtsammenhænge og levevis. Mange spidser findes i museers samlinger og bliver konserveret og undersøgt med avancerede metoder som mikroskopi, geokemisk råmaterialeanalyse og eksperimentel arkæologi (rekonstruktion af fremstillingsprocesser).

Betydning i dag: Clovis-spidser er både ikoniske artefakter i nordamerikansk forhistorie og nyttige kilder til viden om teknisk kunnen, mobilitet, jagtstrategier og menneskers reaktion på store miljøændringer i slutningen af pleistocæn.