A Clockwork Orange er en engelsk dystopisk novelle skrevet af Anthony Burgess og udgivet i 1962. Romanen følger teenagedrengen Alex og hans bande, og gennem deres handlinger sætter Burgess fokus på voldens natur, statens magt over individet og spørgsmålet om fri vilje.

Handling kort

Fortællingen foregår i en nær fremtid, hvor ungdomskulturen er præget af ekstremt oprør og brutalitet. Alex begår sammen med sine venner en række overgreb: tyveri, voldtægt og tæsk. Efter et mord begået under et indbrud bliver Alex fængslet. I fængslet gennemgår han en eksperimentel form for tvangsbehandling — den såkaldte Ludovico-teknik — som skal gøre ham fysisk syg ved tanke om vold. Behandlingen virker, men rejser etikken om, hvorvidt det er rigtigt at fratage et menneske valget mellem godt og ondt.

Sprog: Nadsat

Burgess eksperimenterer med sproget ved at lade romanens unge tale i en særegen argot kaldet "Nadsat". Nadsat er en kunstig ungdomsslang, med stærke russiske påvirkninger, ord fra engelsk ungdomsslang og kreative nydannelser. I romanens russisk-influeret argot (slang) fortæller Alex i førstepersonsfortælling og af de yngre karakterer, og sproget er både med til at engagere læseren og skabe afstand til handlingens grusomhed. Eksempler i teksten får læseren til selv at lære nogle få ord, så man får et indtryk af miljøet uden at blive fuldstændig fremmedgjort.

Tematikker

  • Fri vilje vs. statens kontrol: Romanens centrale dilemma er, om det er acceptabelt at ofre en persons valgmulighed for at eliminere ondskab.
  • Voldens natur: Burgess undersøger, om vold er et udslag af menneskelig natur eller et produkt af sociale forhold.
  • Ungdomskultur og satire: Dels er bogen en satire over samtidens tendenser i ungdomskulturen, dels et bredere angreb på totalitære løsninger på sociale problemer.
  • Musikens rolle: Alex’ stærke forhold til klassisk musik, især Beethoven, bliver et vigtigt følelsesmæssigt element og bruges også i Ludovico-behandlingen som middel til at skabe kvalme ved voldstænkning.

Udgivelseshistorie og forfatterskab

Ifølge Burgess var romanen et jeu d'esprit, der blev skrevet på kun tre uger. Der har været debat om romanens slutning: Burgess’ originale udgave indeholder et kapitel, der viser en form for modning hos Alex, men nogle tidlige amerikanske udgaver udelod dette kapitel, hvilket ændrede historiens tone og Alex’ udvikling. Dette har haft betydning for fortolkningen af fortællingens budskab.

Modtagelse og betydning

I 2005 blev A Clockwork Orange optaget på Time Magazines liste over de 100 bedste engelsksprogede romaner skrevet siden 1923, og den blev af Modern Library og dets læsere udnævnt som en af de 100 bedste engelsksprogede romaner fra det 20. århundrede. Det originale manuskript til bogen blev købt af McMaster University. Hamilton, Ontario, Canada i 1971.

Filmatiseringer og kontrovers

Den mest kendte filmatisering er Stanley Kubricks A ClockworkOrange fra 1971 med Malcolm McDowell i rollen som Alex. Kubricks film fulgte i høj grad den mere pessimistiske slutning, der havde cirkuleret i nogle amerikanske udgaver af romanen, og både bog og film vakte stor debat om voldsskildring og ansvar. Filmen blev omdiskuteret for sin eksplicitte vold, og Kubrick valgte efter en periode at få filmen trukket tilbage fra distribution i Storbritannien — en beslutning, der blev ændret efter hans død.

Der findes også andre filmiske forsøg på at fortolke materialet, f.eks. en kortfilm af Andy Warhol (titlen Vinyl) fra 1965, som lægger sig tættere op ad Burgess’ fortælling i en eksperimenterende stil.

Arven efter romanen

A Clockwork Orange står i dag som et vigtigt værk inden for dystopisk litteratur på grund af sin skarpe etiske problemstilling, sit nyskabende sprog og sin evne til at provokere refleksion over straf, rehabilitering og menneskets ret til at vælge. Romanen bruges fortsat i undervisning og debat om moralfilosofi, strafferet og kulturstudier, og dens indflydelse kan ses i både litteratur, film og populærkultur.

Samlet set er A Clockwork Orange både en stærk fortælling om ungdom og vold og en vedvarende udfordring til læserens syn på, hvad der er etisk acceptabelt i kampen mod kriminalitet.