Kapybara (Hydrochoerus hydrochaeris) er en halvt vandlevende gnaver fra Sydamerika. Den regnes for verdens største gnaver og har specialiseret sig i at leve tæt ved vand. Voksne kapybaraer vejer typisk mellem ca. 35–66 kg (≈77–146 pund), ofte omkring 50–60 kg (≈110–132 pund). Kroppen er kraftig og bliver normalt omkring 1–1,3 meter lang, mens skulderhøjden ligger omkring 50–60 cm.

Udseende og tilpasninger

Kapybaraer har kort, grov pels i farver fra brun til rødbrun. Ældre dyr får tyndere pels og kan være mere udsatte for solskoldning. Deres øjne, ører og næsebor sidder højt på hovedet, så de nemt kan holde dem over vandfladen, når de svømmer eller holder udkig. De har delvist svømmehud mellem tæerne, hvilket hjælper ved svømning, og kraftige fortænder, som hele tiden vokser.

Andre særlige træk:

  • Hun- og hannkøn kan adskilles ved størrelse: hunner er ofte lidt større.
  • Godt syn og lugtesans samt evnen til at dykke hurtigt og svømme længe gør dem svære at fange af rovdyr.

Levested og adfærd

Kapybaraen lever primært i vådområder, langs floder, søer og sumpe i tropiske og subtropiske dele af Sydamerika. De er sociale dyr, der ofte findes i grupper på 10–20 individer, men i gunstige områder kan flokke tælle flere snese eller endda hundreder. Grupperne består typisk af et dominerende par, underordnede voksne og unger.

De er mest aktive ved daggry og skumring men kan tilpasse aktivitet efter lokale forhold. Når de føler sig truet, går de ofte i vandet, hvor de kan holde hovedet over overfladen og skjule resten af kroppen.

Kost

Kapybaraer er planteædere (herbivorer). Deres kost består hovedsageligt af græsser og vandplanter, men de spiser også korn, bark og frugter, hvis det er tilgængeligt. For at udnytte næringsstoffer fra grovfoder praktiserer de coprofagi (spiser deres egne afføringsbolde), hvilket hjælper med at optage vitamin B og andre mikro- og makronæringsstoffer.

Reproduktion

Kapybaraer kan formere sig året rundt i mange områder. Drægtighedstiden er omkring 144–155 dage (ca. 150 dage), og kuldstørrelsen ligger ofte mellem 2–8 unger, typisk omkring 4. Ungerne fødes relativt veludviklede (precocial), får pels ved fødslen og kan løbe og svømme kort tid efter fødslen.

Rovdyr, trusler og bevarelse

Naturlige rovdyr inkluderer jaguarer, pumaer, anakondaer, caimaner og nogle store rovfugle. Menneskelig jagt på kød og pels samt tab af levesteder til landbrug og tørkelægning af vådområder udgør også lokale trusler. På globalt plan vurderer IUCN kapybaraen som mindst bekymrende (Least Concern), men lokale bestande kan være pressede.

Slægtskab og interessante fakta

Kapybaraer er nært beslægtede med marsvin og chinchillaer, som alle tilhører den samme større gruppe af gnavere. De kan leve omkring 8–12 år, længere i fangenskab end i naturen. Kapybaraens sociale natur, rolige temperament og karakteristiske svømmeevner gør den let genkendelig og populær i både natur- og kulturopfattelser.