Brydehval (Balaenoptera) — arter, kendetegn, størrelse og udbredelse
Opdag Brydehvalens arter, kendetegn, størrelse (12,5–14 m), de unikke tre kamme og udbredelsen i tropiske og subtropiske farvande.
Brydehvalen er en bardehval i gruppen af rorqual-hvaler (Balaenopteridae). Betegnelsen dækker en lille, kompliceret gruppe af tæt beslægtede arter, der ligner hinanden og tidligere ofte blev slået sammen til én art. De voksne individer når typisk omkring 12–15 m i længden og kan veje op imod 16–20 tons, hvor hunnen som regel er større end hannen. Der findes dog variation mellem de forskellige typer og bestande.
Arter og taksonomi
Indtil midten af 1900-tallet blev alle regnet som én art, ofte kaldt Balaenoptera brydei. Moderne forskning har vist, at der findes flere distinkte former, og i dag omtales blandt andet Balaenoptera brydei, Balaenoptera edeni og Balaenoptera omurai som separate taxa. Der har også været forvirring mellem sejhvalen, Balaenoptera borealis, og brydehvalerne, fordi de ligner hinanden og er nogenlunde samme størrelse. Taxonomien er fortsat delvist uafklaret for nogle bestande; i nogle tilfælde betragtes formerne som søsterarter eller som underarter afhængigt af hvilke genetiske og morfologiske kriterier, man anvender.
Kendetegn
Det mest karakteristiske kendetegn ved brydehvalen er de tre fremtrædende, langsgående kamme (ridges) på hovedet, der løber fra mellem øjnene og frem mod blæsehullet. Det adskiller den fra de fleste andre hvaler, som normalt kun har én midterkam. Kroppen er slank og strømlinet med en høj, buet (falcate) rygfinne placeret langt tilbage. Hudfarven varierer fra sort til mørkegrå og kan være lettere på bugen. Som rorqual har den talrige ventrale folder på halsen og brystet, hvilket gør det muligt at udvide munden under rovfiskeri.
Størrelse, vægt og levealder
Størrelsen varierer mellem arter og bestande. Generelt holder voksne brydehvaler sig ofte i området 12–15 m, men nogle bestande kan være lidt mindre eller større. Den typiske vægt ligger i størrelsesordenen 16–20 tons for adulte individer i de mest almindelige bestande. Kalve fødes typisk omkring 3–4 m lange. Gestationsperioden er cirka 11–12 måneder, og fravænning og næste ynglecyklus følger de samme mønstre som hos andre rorqualer med flere års interval mellem fødsler. Levealderen kan nå flere årtier, men præcise maksimumsaldre varierer mellem populationer.
Udbredelse og levesteder
Brydehvalene forekommer primært i varme tropiske og subtropiske farvande. Nogle former foretrækker kystnære områder, mens andre lever mere pelagisk (åbent hav). Fordelingen er global i varme farvande, men bestandsstørrelser og træk varierer regionalt. Der findes både mere stationære kystbestande og mere vidtstrakte oceaniske bestande.
Føde og adfærd
Brydehvaler lever hovedsageligt af små pelagiske fisk (som sild, ansjoser og makrel) og krebsdyr (krill). De fanger bytte ved at åbne den store mund og suge vand og bytte ind, hvorefter vandet presses ud gennem barderne—en typisk rorqual-adfærd kaldet lungefeeding. De kan optræde enkeltvis eller i små grupper, og i områder med store fiskeskoler kan de være meget aktive jægere. De er også kendt for at være ret sky i nogle områder, mens de i andre kan vise nysgerrig adfærd over for både og fiskeredskaber.
Historie, trusler og bevaring
Navnet brydehval stammer fra den norske forretningsmand Johan Bryde, som etablerede en af de første hvalforarbejdningsfabrikker i Sydafrikas farvande. Hvalfangst i det 20. århundrede reducerede mange bestande, men fangstens omfang varierede regionalt. I dag er de største trusler for brydehvalerne bifangst i fiskerier, skibskollisioner, støjforurening, tab af bytte på grund af overfiskning og genetisk fragmentering af små bestande. Bevaringsstatus afhænger af art og region; nogle bestande vurderes som mere truede eller data‑mangelfulde end andre.
Afsluttende bemærkninger
Der synes at være flere forskellige typer af brydehvaler, men det er endnu ikke fuldstændigt afgjort hvilke enheder der skal regnes som adskilte arter eller underarter. Især forholdet mellem B. brydei og B. edeni er genstand for løbende forskning, og genetiske, morfologiske og adfærdsmæssige studier bidrager fortsat til at præcisere gruppens taksonomi. Observationer af opførsel, distribution og genetik er vigtige for at kunne beskytte disse hvaler effektivt i fremtiden.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en Bryde-hval?
A: En Brydehval er en bardehval, der kan blive op til 14 m lang og veje op til 18,5 tons.
Sp: Hvor mange arter af Brydehvaler findes der?
A: Indtil 1950'erne troede man, at der kun fandtes én art af Brydehval, men nu ved man, at der findes flere næsten identiske arter.
Spørgsmål: Hvilke andre arter af hvaler findes der i gruppen af Brydehvaler?
A: De andre arter i Brydehvalgruppen er Balaenoptera edeni og Balaenoptera omurai.
Spørgsmål: Hvordan adskiller Brydehvalen sig fra andre hvaler?
A: Brydehvalen er unik ved at have tre lange ribber på hovedet, der går fra mellem øjnene og hen til blæsehullet, mens alle andre hvaler kun har én.
Sp: Hvilken farve har huden på Brydehvalen?
Svar: Brydehvalens hud varierer fra sort til mørkegrå.
Spørgsmål: Hvor kommer Brydehvalens navn fra?
Svar: Brydehvalen er opkaldt efter Johan Bryde, som byggede Sydafrikas første fabrik til forarbejdning af hvaler.
Spørgsmål: Hvor findes Brydehvaler?
A: Brydehvaler findes i tropiske og subtropiske farvande.
Søge