Marie Thérèse de Bourbon (1666 - 1732) var kortvarigt titulært (kun i titel) dronninggemal af Polen i 1697. Hun var datter af Henri Jules, prins af Condé, og Anne Henriette af Bayern. Som medlem af Frankrigs regerende bourbonske hus var hun en prinsesse af blodet. Hun var berettiget til at blive tiltalt som Hendes/din højhed.

 

Familie og baggrund

Marie Thérèse blev født ind i den magtfulde Condé-linje af det bourbonske dynasti, en gren tæt knyttet til den franske krone. Som prinsesse af blodet havde hun en høj rang ved det franske hof og voksede op i et miljø præget af politik, magtkampe og dynastiske alliancer. Hendes forældre, Henri Jules og Anne Henriette, var framtrædende skikkelser i den franske adelsverden, og familien spillede en væsentlig rolle i hofets indre kredse.

Ægteskab og 1697 — titulær dronning

Marie Thérèse giftede sig med François-Louis de Bourbon, prins af Conti. Som prins af Conti deltog hendes ægtefælle i de internationale magtkonkurrencer, og i kølvandet på kong Jan III Sobieskis død i 1696 opstod en spidset kamp om den polske trone. I 1697 blev François-Louis valgt af en fraktion af det polske stænderforsamling som konge, hvilket gjorde Marie Thérèse til titulær dronning af Polen i en kort periode. Da rivalen August II af Sachsen dog havde stærkere støtte og i sidste ende sikrede sig tronen, blev Contis valg ikke konkretiseret i en varig regeringsperiode, og Marie Thérèses status som dronning forblev derfor kun en titelmæssig position.

Senere liv og død

Efter den mislykkede polske episode vendte Marie Thérèse tilbage til livet ved det franske hof som prinsesse af Conti. Hun fulgte den sædvanlige rolle for højadelige kvinder på den tid, hvor pligter ved hoffet, familieforbindelser og dynastiske hensyn prægede dagligdagen. Hun overlevede sin mand (d. 1709) og levede som enke videre i Frankrig indtil sin død i 1732. Marie Thérèses levned afspejler de mange korte, men betydningsfulde forbindelser mellem Europas fyrstehuse i slutningen af 1600‑tallet og begyndelsen af 1700‑tallet, især hvordan ægteskaber og valg kunne give både kortvarig hæder og langvarig politisk indflydelse.