LMS (London, Midland and Scottish Railway) — Historisk oversigt 1923–1948

Historisk oversigt over London, Midland and Scottish Railway (LMS) 1923–1948: dannelse, fusioner, rutenet, teknisk udvikling og arv fra et af Storbritanniens største jernbaneselskaber.

London, Midland and Scottish Railway (LMS) var et af de fire store britiske jernbaneselskaber fra 1923 til 1948. Det blev dannet den 1. januar 1923 i henhold til jernbaneloven fra 1921, som krævede, at over 120 separate jernbaner blev samlet i fire. De selskaber, der blev fusioneret i LMS, omfattede London and North Western Railway, Midland Railway, Lancashire and Yorkshire Railway (som tidligere var blevet fusioneret med London and North Western Railway den 1. januar 1922), flere skotske jernbaneselskaber (herunder Caledonian Railway) og adskillige andre, mindre virksomheder.

Organisation og netværk

LMS samlede et omfattende jernbanenet, der dækkede størstedelen af det midterste og nordlige England, dele af Wales og store dele af Skotland. Netværket omfattede både tætte regionale ruter i industribyer og hovedfarliner mellem London, Birmingham, Manchester, Liverpool, Glasgow og andre større byer. Som et stort sammensat selskab havde LMS et komplekst system af lokale og hovedlinjer, færgerforbindelser og logistiske faciliteter til gods og post.

Lokomotiver og rullende materiel

Ved etableringen i 1923 arvede LMS et meget blandet udvalg af lokomotiver og vogne fra de mange forenede selskaber. Dette førte til et langt arbejde med standardisering og modernisering i 1920'erne og 1930'erne.

• Tidlig periode: Mange arvede typer fortsatte i drift, men virksomheden søgte at reducere kompleksiteten ved at indføre standardpraksis for vedligeholdelse og reservedelsstyring.
• William Stanier og modernisering: I begyndelsen af 1930'erne blev William Stanier ansat fra Great Western Railway som chief mechanical engineer. Han introducerede en række effektive og holdbare design, som blev rygraden i LMS-flåden.
• Bemærkelsesværdige lokomotivklasser:
  • Royal Scot-klassen (hovedlinje-passagertog)
  • Stanier "Black Five" (alsidig mixed-traffic 4-6-0, meget udbredt)
  • Coronation-klassens "Duchess"-lokomotiver (hurtige, kraftige maskiner fra slut-1930'erne)
• Rullende materiel: LMS videreudviklede passagervogne, arbejds- og godsvogne samt indførte forbedringer i komfort og kapacitet. Vognparken blev løbende opgraderet med moderne forbindelser, bremser og interiører.

Driftsområder og tjenester

LMS drev en bred vifte af tjenester:

• Intercity-passagertog mellem store byer (herunder berømte expresses)
• Regionale og lokale persontog på tætte rutenet i industriregioner
• Godstransport med tung industri, kul, stål og fødevarer som primære laster
• Post- og pakketransport med særlige sorterings- og ekspresvogne

Virksomheden konkurrerede ofte med de øvrige "Big Four" om hurtigste forbindelser og mest effektive logistikkæder, og den tilpassede tjenestetilbuddet efter trafikmønstre og industriens behov.

Værksteder og infrastruktur

LMS rådførte sig med og videreudviklede et net af store værksteder og depotfaciliteter, der håndterede reparation, bygning og vedligeholdelse:

• Crewe Works – et af de vigtigste hovedværksteder
• Derby Works – central for redesign og konstruktion
• Horwich Works, att. i Lancashire
• Værksteder i Skotland (fx St Rollox i Glasgow)

Ud over værksteder omfattede infrastrukturen stationer, remisefaciliteter, kul- og vandforsyning, signalanlæg og depoter for gods- og passagertjenester.

Økonomi, ansatte og ledelse

LMS var en stor arbejdsgiver med titusinder af ansatte inden for drift, vedligeholdelse, administration og kundeservice. Selskabet måtte gennem 1920'erne og 1930'erne balancere investeringer i modernisering med økonomiske udfordringer i mellemkrigstiden, herunder fald i passager- og godstrafik i perioder med økonomisk nedgang.

Anden verdenskrig

Under anden verdenskrig spillede LMS en central rolle i Storbritanniens krigsindsats. Jernbanerne transporterede tropper, forsyninger, ammunition og råmaterialer over hele landet og til havne for videre forsendelse. Trafikken blev voldsomt forøget, og materiel blev arbejdet hårdt — både lokomotiver og vognmateriel blev slidt, mens vedligeholdelseskapaciteten ofte var presset. Desuden blev visse anlæg udsat for luftangreb og andre krigsskader.

Nationalisering og eftermæle

Efter krigen var det britiske jernbanesystem fysisk og økonomisk udmattet. Regeringen besluttede at nationalisere jernbanerne, og den 1. januar 1948 ophørte LMS som selvstændigt selskab, da det blev en del af det statslige British Railways. Overdragelsen samlede de tidligere private selskaber under central styring og dannede grundlaget for genopbygning og modernisering i efterkrigstiden.

Arven fra LMS lever videre på flere måder: gennem tekniske løsninger og lokomotivdesign, som påvirkede senere britisk jernbanepraksis, og gennem bevarelsen af en række historiske lokomotiver og vogne i museer og på veteran-jernbanelinjer. LMS’ rolle i at forbinde industriområder, støtte krigsindsatsen og udvikle moderne lokomotiver gør selskabet til en central del af britisk jernbanehistorie i perioden 1923–1948.

Søg efter bogstav