En brig er et sejlskib med to firkantede master. I sejltiden blev brigger opfattet som hurtige og manøvredygtige. De blev brugt både som krigsskibe og handelsskibe. Selv efter at sejladstiden var slut, blev de brugt som træningsskibe. Briggen var et af de mindre tomastede sejlskibe. De var populære i det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Brigge gik ud af brug med dampskibets ankomst, fordi de krævede en relativt stor besætning i forhold til deres lille størrelse. De var også vanskelige at sejle i vinden. De må ikke forveksles med en brigantine, som har en anden rigning (en brigantine har et gaffeltrigget storsejl, mens en brig har et kvadratisk storsejl med en ekstra gaffeltrigget spanker bag storsejlet). En brig adskiller sig fra et tremastet skib, fordi det kun har to master.

Historisk udvikling og anvendelse

Briggen udviklede sig i løbet af 1700-tallet og blev særlig populær i perioden omkring de store sejlskibes storhedstid. Den kombinerede fart og relativt god lastevne, hvilket gjorde den velegnet til både handel, kurer- og patruljeopgaver. I krigstid blev brigger ofte bevæbnet og brugt som hurtige eskadreskibe, budskabsbærere eller privateers. I det 19. århundrede brugte mange flåder også brigger som træningsskibe, fordi rigningen stillede krav til sejladsfærdigheder.

Rigning og sejlplan

En brig har to master — forstavn (for) og hovedmast (main) — og begge master er i hovedsagen firkantsejlede. Typisk består sejlplanen af flere rækker firkantsejl: kurssejl, topsails og topgallantsail, og ofte også royaler. Desuden har en brig ofte et eller flere forstagsejl og staysails mellem mastene samt en gaffeltrigget spanker (et bagsejl) på hovedmasten for bedre kurskontrol.

Det er vigtigt at bemærke, at betegnelserne ikke altid har været faste: historisk brug af ord som "brig" og "brigantine" kunne variere mellem lande og perioder. En almindelig moderne skelnen er dog:

  • Brig: begge master overvejende firkantsejlede.
  • Brigantine: ofte kun forreste mast firkantsejlet, mens hovedmasten er fore-and-aft (gaffeltrigget eller lignende).

Konstruktion, besætning og bevæbning

Briggens størrelse varierede betydeligt. Mindre handelsbrigger kunne have relativt få kanoner eller ingen bevæbning, mens krigsbrigger bar typisk mellem omkring 10 og 18 kanoner afhængig af størrelse og periode. Besætningen kunne spænde bredt — fra kun få dusin søfolk på mindre skibe til adskillige snese på større, mere bevæbnede brigger — ofte typisk i størrelsesordenen ca. 30–120 mand afhængig af skibets funktion.

Fordele og ulemper

  • Fordele: god fart for sin størrelse, manøvredygtighed, relativt hurtig at sejle over korte distancer eller i kystfarvand.
  • Ulemper: begrænset lasterum sammenlignet med større skibe, krævede en forholdsvis stor besætning til de mange sejl, og firkantsejl gør dem mindre effektive mod vinden end fore-and-aft-sejlede skibe.

Nedgang og eftermæle

Med dampskibets og senere jern- og stålkonstruktionernes fremkomst mistede brigger hurtigt deres praktiske betydning i kommerciel og militær sejlads. Mange bevarede dog et ry som gode øvelsesskibe, og enkelte bevarede eksemplarer og reproduktioner eksisterer i dag som museums- eller træningsskibe. I populærkulturen og skibshistorien lever briggen videre som et symbol på sejladskunstens og den livlige sejlskibsepoke.

Bemærk: Terminologi og detaljer om rigning kan variere med tid og sted; ovenstående giver en generel, letforståelig oversigt over, hvad en brig er, dens funktioner og hvordan den adskiller sig fra beslægtede skibstyper.