Brig — to-mastet sejlskib: definition, historie og forskelle
Lær om brig — to-mastet sejlskib: definition, historie, hurtighed, brug som krigs- og handelsskib og klare forskelle til brigantine og tremastede skibe.
En brig er et sejlskib med to firkantede master. I sejltiden blev brigger opfattet som hurtige og manøvredygtige. De blev brugt både som krigsskibe og handelsskibe. Selv efter at sejladstiden var slut, blev de brugt som træningsskibe. Briggen var et af de mindre tomastede sejlskibe. De var populære i det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Brigge gik ud af brug med dampskibets ankomst, fordi de krævede en relativt stor besætning i forhold til deres lille størrelse. De var også vanskelige at sejle i vinden. De må ikke forveksles med en brigantine, som har en anden rigning (en brigantine har et gaffeltrigget storsejl, mens en brig har et kvadratisk storsejl med en ekstra gaffeltrigget spanker bag storsejlet). En brig adskiller sig fra et tremastet skib, fordi det kun har to master.
Historisk udvikling og anvendelse
Briggen udviklede sig i løbet af 1700-tallet og blev særlig populær i perioden omkring de store sejlskibes storhedstid. Den kombinerede fart og relativt god lastevne, hvilket gjorde den velegnet til både handel, kurer- og patruljeopgaver. I krigstid blev brigger ofte bevæbnet og brugt som hurtige eskadreskibe, budskabsbærere eller privateers. I det 19. århundrede brugte mange flåder også brigger som træningsskibe, fordi rigningen stillede krav til sejladsfærdigheder.
Rigning og sejlplan
En brig har to master — forstavn (for) og hovedmast (main) — og begge master er i hovedsagen firkantsejlede. Typisk består sejlplanen af flere rækker firkantsejl: kurssejl, topsails og topgallantsail, og ofte også royaler. Desuden har en brig ofte et eller flere forstagsejl og staysails mellem mastene samt en gaffeltrigget spanker (et bagsejl) på hovedmasten for bedre kurskontrol.
Det er vigtigt at bemærke, at betegnelserne ikke altid har været faste: historisk brug af ord som "brig" og "brigantine" kunne variere mellem lande og perioder. En almindelig moderne skelnen er dog:
- Brig: begge master overvejende firkantsejlede.
- Brigantine: ofte kun forreste mast firkantsejlet, mens hovedmasten er fore-and-aft (gaffeltrigget eller lignende).
Konstruktion, besætning og bevæbning
Briggens størrelse varierede betydeligt. Mindre handelsbrigger kunne have relativt få kanoner eller ingen bevæbning, mens krigsbrigger bar typisk mellem omkring 10 og 18 kanoner afhængig af størrelse og periode. Besætningen kunne spænde bredt — fra kun få dusin søfolk på mindre skibe til adskillige snese på større, mere bevæbnede brigger — ofte typisk i størrelsesordenen ca. 30–120 mand afhængig af skibets funktion.
Fordele og ulemper
- Fordele: god fart for sin størrelse, manøvredygtighed, relativt hurtig at sejle over korte distancer eller i kystfarvand.
- Ulemper: begrænset lasterum sammenlignet med større skibe, krævede en forholdsvis stor besætning til de mange sejl, og firkantsejl gør dem mindre effektive mod vinden end fore-and-aft-sejlede skibe.
Nedgang og eftermæle
Med dampskibets og senere jern- og stålkonstruktionernes fremkomst mistede brigger hurtigt deres praktiske betydning i kommerciel og militær sejlads. Mange bevarede dog et ry som gode øvelsesskibe, og enkelte bevarede eksemplarer og reproduktioner eksisterer i dag som museums- eller træningsskibe. I populærkulturen og skibshistorien lever briggen videre som et symbol på sejladskunstens og den livlige sejlskibsepoke.
Bemærk: Terminologi og detaljer om rigning kan variere med tid og sted; ovenstående giver en generel, letforståelig oversigt over, hvad en brig er, dens funktioner og hvordan den adskiller sig fra beslægtede skibstyper.
Brig Herald bygget af Ezra Weston and Son, Duxbury, Massachusetts
Rigging
I sejlads er en fuldrigget brig et fartøj med to firkantede riggede master (kaldet for- og hovedmast). Hovedmasten på en brig er den agterste (bageste). For at forbedre manøvredygtigheden bærer hovedmasten et lille (gaffelrigget) for- og agtersejl.Brig-sejl er opkaldt efter de master, de er fastgjort til. De, der er fastgjort til hovedmasten, kaldes storsejl; over det stor topsejl og over det stor topgallantsejl. Undertiden er der et meget lille sejl, kaldet royal, over dette. Bag storsejlet er der et lille for- og agtersejl, der kaldes spanker- eller bomme-storsejl (det ligner storsejlet på en skonnert). På formasten er der et lignende sejl, kaldet trysail. På de respektive møller på kvadratriggede skibe er der fastgjort mindre spær på de respektive møller. Disse kan forlænges, hvilket forlænger hvervet. På den måde kan den få en ekstra sejlvinge på hver side. Disse kaldes studsejl. De anvendes kun ved retfærdig og let vind. Vingerne er opkaldt efter de sejl, som de er fastgjort til. F.eks. hovedstudssejl, hovedtopstudssejl og hovedtopgalantstudssejl osv.
Briggens formast er mindre end hovedmasten. Formasten holder et forsejl, et for-topsejl, et for-topgalantsejl og et for-rongale. Mellem formasten og bovsprydet er forstaget stagsejl, fok og flyvende fok. Alle sejlene er manipuleret af et kompliceret arrangement af tovværk, kaldet den løbende rigning. Dette er i modsætning til den stående rigning, som er fast og holder mast og andre genstande stive. Traditionelt set var den løbende rigning let genkendelig. Det skyldtes, at det af hensyn til fleksibiliteten ikke var belagt med tjære og derfor havde en lysere farve. Den stående rigning var tjæret for at beskytte mod vejrliget og var derfor mørkere eller endog sort i farven.
Sejlplan for en brigade
Skrog
En brig er "generelt bygget i større skala end en skonnert. Den kan nærme sig størrelsen af et fuldstort tremastet skib." Brigge varierede i længde mellem 23-50 m (75 og 165 ft) med en tonnage på op til 480. Historisk set var de fleste brigge bygget af træ. Nogle senere brigge blev dog bygget med skrog og master af stål eller jern. I det 19. århundrede blev der også bygget brigge med skrog af fyrretræ. De var beregnet til at holde i ca. 20 år, men mange holdt længere.
Historisk brug
Brigge blev brugt som små krigsskibe, der kunne bære mellem 10 og 18 kanoner. På grund af deres hurtighed og manøvredygtighed var de populære blandt pirater (selv om de var sjældne blandt amerikanske og caribiske pirater). Deres anvendelse går tilbage til før det 17. århundrede. En af de mest berømte perioder for briggen var dog i det 19. århundrede, hvor de var involveret i berømte søslag som f.eks. slaget ved Eriesøen. I begyndelsen af det 19. århundrede var briggen et almindeligt fragtskib. Det blev anset for at være "hurtigt og godt sejlende", men krævede en stor besætning til at håndtere riggen. Selv om brigge ikke kunne sejle i vinden så let som for- og agterriggede skibe som skonnerter, kunne en dygtig briggekaptajn "manøvrere det med lethed og elegance; en brigge kunne f.eks. vende rundt næsten på stedet". En brig med en firkantet rig havde også en fordel i forhold til et for- og agterrigget fartøj, når den sejlede på åbent hav. Når for- og agterriggede fartøjer sejlede i medvind over længere afstande, og hvor "faren for en pludselig halse var den store skonnertkaptajns mareridt". Dette træk førte senere til udviklingen af barkentinen. Behovet for store besætninger i forhold til deres mindre størrelse førte til en nedgang i produktionen af brigge. De blev erstattet i den kommercielle trafik af gaffelsejlsskonnerter (som havde brug for mindre besætninger) og dampbåde (som ikke havde de problemer med vindsiden, som firkantede riggede skibe havde).Telos, der blev bygget i Bangor, Maine i 1883, var efter sigende den sidste brig, der kom til at indgå i den amerikanske handelsflåde. Den blev "anset for at være det fineste fartøj i sin klasse, der nogensinde er bygget i Maine". Hun forliste på Aves Island, ud for Bonaire i Caribien, i 1900.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en brig?
A: En brig er et sejlskib med to firkantede master.
Spørgsmål: Hvad blev brigger brugt til i sejltiden?
A: Brigge blev brugt som både krigsskibe og handelsskibe.
Spørgsmål: Hvorfor var brigge populære i det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede?
Svar: Brigge blev anset for at være hurtige og manøvredygtige og var et af de mindre to-mastede sejlskibe.
Spørgsmål: Hvorfor blev brigger ikke længere brugt?
Svar: Brigge gik ud af brug, da dampskibet kom frem, fordi de krævede en forholdsvis stor besætning i forhold til deres lille størrelse og også var vanskelige at sejle i vinden.
Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem en brig og en brigantine?
A: En brig har et kvadratisk storsejl med en ekstra gaffeltrigget spankre bag storsejlet, mens en brigantine har et gaffeltrigget storsejl.
Spørgsmål: Hvor mange master har en brig?
Svar: En brig har to master.
Spørgsmål: Blev brigge nogensinde brugt som skoleskib?
A: Ja, efter at sejladstiden var forbi, blev brigger brugt som træningsskibe.
Søge