Henry Frederick, prins af Wales
Henry Frederick, prins af Wales (19. februar 1594 - 6. november 1612) var den ældste søn af kong James I & VI og Anne af Danmark. Hans navn stammer fra bedstefædrene Henry Stuart, Lord Darnley og Frederik II af Danmark.
Prins Henrik blev af mange betragtet som en lys arving til sin fars trone. Han døde imidlertid før sin far på grund af tyfus. På grund af dette gik den engelske og skotske trons magt til hans yngre bror Charles.
Flere steder i Virginia Colony blev opkaldt til ære for prins Henry før og efter hans død.
Henry, prins af Wales efter Isaac Oliver, ca. 1610
Tidligt liv
Han blev født på Stirling Castle og blev hertug af Rothesay, jarl af Carrick, baron af Renfrew, Lord of the Isles og prins og storforvalter af Skotland, da han blev født. Hans far fik Alexander Erskine, jarl af Mar, til at tage sig af ham. Han lod ikke sin mor tage sig af ham. Dette skyldtes, at James var bekymret for, at moderens svage forkærlighed for katolicismen kunne have en vis virkning på sønnen. Selv om dette gav anledning til masser af skænderier mellem Anna og James, blev Henry holdt i pleje hos Mar's familie indtil 1603. Det var da James blev konge af England, og hans familie flyttede sydpå.
Sir George Lauder fra The Bass var hans lærer, indtil han rejste til England. Sir George var Privy Counsellor - beskrevet som kongens "velkendte rådgiver" - og han blev også undervist i musik af Alfonso Ferrabosco den yngre.
