Harold E. Varmus: Nobelpristager og NCI-direktør
Harold E. Varmus — Nobelprisvinder og NCI‑direktør: banebrydende kræftforskning om retrovirale onkogener og indflydelsesrig videnskabsrådgiver.
Harold Eliot Varmus (født den 18. december 1939) er en fremtrædende amerikansk læge og molekylærbiolog. Han har modtaget adskillige æresbevisninger, herunder Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1989, og har haft ledende poster inden for både forskningsverdenen og offentlig videnskabspolitik.
Forskning og Nobelpris
Varmus modtog sammen med J. Michael Bishop Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1989 for deres banebrydende arbejde, der viste oprindelsen af retrovirale onkogener. Deres forskning dokumenterede, at de onkogener, som nogle vira bærer, stammer fra normale cellulære gener (senere kaldet proto-onkogener). Denne opdagelse ændrede grundlæggende forståelsen af kræft som en genetisk sygdom og lagde fundamentet for moderne molekylær onkologi. Varmus redegjorde for disse resultater i sin Nobelforelæsning.
Akademisk karriere
Varmus har i en årrække arbejdet som kliniker og forsker og har været tilknyttet store universitetsmiljøer, herunder University of California, San Francisco (UCSF), hvor han samarbejdede tæt med kolleger som J. Michael Bishop. Hans forskning har omfattet virusbiologi, genregulering og cancerbiologi, og han har været vejleder for mange yngre forskere.
Offentlige hverv og ledelse
Varmus har haft flere ledende roller i amerikansk forskningspolitik. Han var direktør for National Institutes of Health (NIH) og blev senere udnævnt af præsident Barack Obama til direktør for det nationale kræftinstitut (National Cancer Institute, NCI), en post han besatte som en del af Obamas administration. Han har desuden fungeret som en af medformændene for præsidentens rådgivende råd for videnskab og teknologi (PCAST) og har ofte rådgivet om nationale forskningsprioriteter.
Formidling, samarbejde og åbent videnskabeligt arbejde
Udover sit laboratoriearbejde har Varmus været aktiv som publicist, foredragsholder og fortaler for åben adgang til videnskabelige resultater. Han har engageret sig i initiativer, der fremmer bredere deling af forskningsdata og publikationer, og har arbejdet for at skabe tættere samarbejde mellem grundforskning og klinisk anvendelse.
Betydning
Harold E. Varmus' arbejde har haft varig betydning for forståelsen af kræftens genetiske grundlag og for udviklingen af målrettede behandlinger. Hans kombination af laboratorieforskning, lederskab og engagement i videnskabspolitik har gjort ham til en central skikkelse i moderne biomedicinsk forskning.
Søge