A. Philip Randolph (15. april 1889 - 16. maj 1979) var en fremtrædende social aktivist og fagforeningsleder, som kæmpede for arbejdsrettigheder og borgerrettigheder for afroamerikanske samfund i det 20. århundrede. Født i Crescent City, Florida, flyttede Randolph som ung til New York, hvor han blev en central skikkelse i både arbejderbevægelsen og den tidlige borgerretskamp. Under Første Verdenskrig begyndte han at organisere afroamerikanske skibsværftsarbejdere og elevatoroperatører og var med til at starte tidsskriftet The Messenger, som opfordrede til faglig organisering, højere lønninger og politisk bevidsthed.

Fagligt arbejde og Brotherhood of Sleeping Car Porters

Randolph spillede en afgørende rolle i etableringen af Brotherhood of Sleeping Car Porters, fagforeningen for tjenere på sovevognene i jernbaneselskabet Pullman. Organisationen blev dannet gennem langvarig organisering og kamp for anerkendelse og blev officielt anerkendt i 1937 — den første større afroamerikanske fagforening, som opnåede officiel anerkendelse. Gennem sin ledelse kæmpede Randolph mod diskrimination på arbejdspladsen, for lønforbedringer og for forbedrede arbejdsvilkår. Han ledede fagforeningen i årtier og opbyggede et netværk af organiserede arbejdere, som også blev en væsentlig politisk kraft i kampen for lige rettigheder.

Borgerrettighedsaktivisme og politisk indflydelse

Randolph mente, at økonomisk retfærdighed og borgerrettigheder var uløseligt forbundet. I 1941 ledede han planerne for en trussel om en stor protestmarch mod Washington — March on Washington Movement — for at tvinge regeringen til at stoppe racebaseret diskrimination i forsvarsindustrien. Presset førte til, at præsident Franklin D. Roosevelt udstedte Executive Order 8802, som forbød diskrimination i ansættelse i forsvarsrelaterede industrier og oprettede et forløberorgan til tilsyn med beskæftigelse (FEPC).

Randolph fortsatte sit arbejde i efterkrigstiden og var en af de centrale skikkelser bag den berømte March on Washington for Jobs and Freedom i august 1963, hvor tusinder samledes for lige rettigheder og jobmuligheder — begivenheden hvor Dr. Martin Luther King Jr. holdt sin berømte "I Have a Dream"-tale. Randolph var kendt for sin tilgang, der kombinerede organiseret fagligt pres med ikke-voldelig protest og politisk forhandling.

Senere år og arv

I 1960 stiftede Randolph Negro American Labor Council (NALC) for at styrke afroamerikanske arbejderes indflydelse, særligt hvor han mente, at etablerede fagforeninger ikke gjorde nok. Han fortsatte med at rådgive og samarbejde med yngre ledere i borgerretsbevægelsen og forblev aktiv gennem 1960'erne og 1970'erne. Randolph døde den 16. maj 1979 i New York og efterlod sig et stærkt eftermæle som både fagforeningsforkæmper og borgerretsleder.

Bl.a. for sit arbejde modtog han betydelige anerkendelser: I 1942 modtog han Spingarn-medaljen fra National Association for the Advancement of Colored People for sin fremtrædende indsats, og den 14. september 1964 blev han tildelt Presidential Medal of Freedom af præsident Lyndon B. Johnson.

Betydning: A. Philip Randolphs arbejde lagde grunden for mange af de fremskridt, der blev opnået i midten af det 20. århundrede — både på arbejdspladsen og i det politiske rum. Hans evne til at samle arbejdere, kombinere faglig organisering med strategisk politisk pres og fremme ikke-voldelig handling gør ham til en af de vigtigste figurer i amerikansk arbejds- og borgerrets historie.