Vladimir Alvino Guerrero (født 9. februar 1975), med kælenavnene Vlad, Vlady og Vlad the Impaler er en dominikansk tidligere professionel baseballspiller, som spillede 16 sæsoner i Major League Baseball (MLB). Han spillede primært som højrefeltspiller og som hitter for Montreal Expos (1996–2003), Los Angeles Angels of Anaheim (2004–09), Texas Rangers (2010) og Baltimore Orioles (2011).

Guerrero regnes af mange for at være en af de bedste slagmænd i sin generation. Han var særlig berømt for sin evne til at slå såkaldte "bad balls" — altså kast uden for strikezonen — og for ofte at sætte bolden i spil allerede på det første kast. Han slog uden slaghandsker og havde et karakteristisk, meget kort slag-sving og usædvanlige hænder tæt på pladen. Kombinationen af kraft og kontaktsikkerhed gjorde, at han leverede både mange hjemmebaneslag og et højt slag-gennemsnit gennem karrieren.

I outfield blev Guerrero til tider betragtet som en defensiv svaghed, idet han var tilbøjelig til fejl i visse situationer. Samtidig havde han en af ligaens stærkeste og mest præcise kastearme, hvilket gav ham mange store outfieldassists og gjorde ham i stand til at nedsætte modstandernes baseløbsaktivitet.

Karriere og udmærkelser: Guerrero havde en lang og produktiv MLB-karriere. Han var en markant offensive profil på både Expos og Angels, og hans bedste sæsoner førte til adskillige individuelle udmærkelser. I 2004 havde han en fremragende sæson for Angels og blev kåret til American League Most Valuable Player (AL MVP). Han modtog også gentagne All-Star-udtagelser og flere Silver Slugger-priser for sine offensive præstationer. Over hele karrieren opnåede han et slaggennemsnit over .300 og mere end 400 hjemmeløb, hvilket cementerede hans status som en af de mest frygtede slagmænd i sin tid.

Selvom Guerrero ofte blev rost af fans og eksperter, mener mange, at hans karriere i nogle henseender blev overskygget af andre store profiler i samme periode. Et eksempel er debatten om National League MVP for sæsonen 2000, hvor nogle mente, at Guerrero fortjente prisen, som i stedet blev vundet af Barry Bonds. Der blev også peget på, at Guerrero spillede store dele af sin karriere i Montreal — en klub med en forholdsvis lille fanskare og begrænset national opmærksomhed — hvilket muligvis reducerede hans synlighed i visse medier og blandt stemmeberettigede.

Efter karrieren: Guerrero var tæt på at blive valgt ind i Baseball Hall of Fame i sit første valgår, men kom ikke ind på første stemmeomgang. Han blev senere valgt ind på anden valgrunde og blev optaget i Hall of Fame i 2018. Indlemmelsen bekræftede hans plads blandt de store slagmænd i sportens historie.

Arv og familie: Guerrero har haft stor indflydelse på kommende generationer — ikke mindst i hjemlandet Den Dominikanske Republik — og hans spillestil har inspireret mange unge hitters. En af Guerreros sønner, Vladimir Guerrero Jr., spiller også i MLB og har i sin egen ret opbygget en profil som en af ligaens lovende unge slagmænd.

Kort om spillestil og personlighed:

  • Bad-ball hitter: Ekstrem evne til at ramme kast uden for strikezonen.
  • Første-kast-slag: Hyppigt hårdt slag allerede på første pitch.
  • Ingen slaghandsker: Slående karakteristika og ikonisk udseende ved pladen.
  • Stærk arm: Mange memorable assists fra outfieldet.
  • Alsidig offensiv: Både power og højt gennemsnit.

Vladimir Guerrero står i dag som en af de mest markante dominikanske spillere i MLB-historien og huskes for sin aggressive, effektive og uhøjtidelige tilgang til slagmændenes kunst.