Valya Mladenova Balkanska (født den 8. januar 1942) er en bulgarsk folkemusiksangerinde. Hun er mest berømt for at have sunget sangen Izlel je Delyo hajdutin, som blev sendt ud i rummet med Voyager 1- og Voyager 2-sonden i 1977.
Valya Balkanska blev født i en landsby bestående af syv huse i nærheden af landsbyen Arda i Rhodope-bjergene. Siden barndommen har hun sunget rhodopiske folkesange, som hun lærte af sin mor og bedstemor, samt til arbejdsbierfester. I 1960 blev hun hovedsolist i det statslige Rhodopa-ensemble for folkesange og -dans. Hun var kun 18 år gammel på det tidspunkt. Indtil i dag har Balkanska optrådt med mere end 300 folkesange, idet hun de sidste 14 år er blevet akkompagneret af sækkepibespilleren Petar Yanev.
Det vigtigste øjeblik i Balkanskas karriere kom med folkesangen Izlel je Delyo hajdutin, som hun indspillede sammen med sækkepibespilleren Dimitar Petkovski. I 1972 blev den en del af Voyager Golden Record, en samling af sange, lyde og billeder fra vores planet, som også indeholder værker af berømte komponister som Mozart, Bach, Beethoven og Stravinskij. NASA lagde kopier af pladen i rumsonderne Voyager 1 og Voyager 2 og opsendte dem den 20. august 1977. Ifølge Carl Sagan, en af skaberne af Voyager Golden Record, er det kun avancerede fremmede civilisationer, der kan afspille den.
I 2004 udgav Balkanska et album med titlen Glas ot vechnostta (Stemme fra evigheden), der indeholder nogle af hendes mest populære sange som A bre yunache ludo i mlado, Goro le goro zelena og Maychinko stara maychinko.
Karriere og musikalsk stil
Valya Balkanska er især kendt for sin klare, kraftfulde stemme og for at synge i den særlige rhodopiske tradition. Rhodoperne er et område i det sydlige Bulgarien med en levende folkemusiktradition, hvor melodierne ofte benytter gamle modaliteter, lange fraser og ornamentik. Sangene akkompagneres ofte af sækkepiben (kaba gaida), som giver et karakteristisk drone-lydbillede under vokalen.
Hendes repertoire omfatter over 300 folkesange — fra sørgelige ballader til kraftfulde arbejdssange — og hun har gennem årene videreført mange af de melodier, hun lærte af sin mor og bedstemor. Hun har optrådt både i Bulgarien og i udlandet på folkemusikfestivaler og ved officielle begivenheder.
Voyager Golden Record og international betydning
"Izlel e Delyo hajdutin" blev udvalgt til den såkaldte Voyager Golden Record, et kulturelt udvalg af lyd- og billedmateriale, som skulle repræsentere menneskeheten over for eventuelle udenjordiske lyttere. Pladen blev fastgjort til rumsonderne Voyager 1 og Voyager 2, som blev opsendt i 1977, og derfor rejser Balkanskas stemme nu langt ud i det interstellare rum. Valya Balkanskas bidrag er blevet et symbol på, hvordan traditionelle lokale udtryk kan få global og endda galaktisk rækkevidde.
Golden Record blev sammensat af et internationalt hold ledet af videnskabsmænd og kulturspecialister, blandt andre Carl Sagan. Udover folkemusik fra forskellige kulturer rummer pladen klassisk musik, naturlyd og billeder, som tilsammen skulle give et bredt billede af livet på Jorden.
Udgivelser og senere liv
Balkanska fortsatte med at indspille og optræde gennem hele sit liv og indspillede bl.a. albummet Glas ot vechnostta, som samler nogle af hendes mest elskede numre. Hun har samarbejdet med flere traditionelle musikere, og sækkepibespillere som Dimitar Petkovski og senere Petar Yanev har været vigtige ledsagere i hendes musikalske udtryk.
Anerkendelse og arv
Valya Balkanska nyder stor respekt i Bulgarien og er anerkendt som en bevaringsværdig fortolker af rhodopisk folkemusik. Hendes stemme og den sang, der følger hende i Voyagers spor, bruges ofte som eksempel på folkemusikkens kulturelle værdi og på, hvordan lokale traditioner kan få global opmærksomhed. Hun har modtaget flere nationale udmærkelser og er en central figur i dokumentationen og formidlingen af bulgarsk folkemusik.
Betydning for bredere publikum
For mange mennesker verden over er Valya Balkanska et indlysende bevis på, at folkemusik kan transcendere nationale grænser. Hendes indspilning på Voyager Golden Record understreger ideen om, at menneskets kunstneriske udtryk — lige fra klassisk musik til små landsbysangtraditioner — er noget, der er værd at bevare og dele.