Richard Stallman (født den 16. marts 1953) er grundlæggeren af fri software-bevægelsen, GNU-projektet og Free Software Foundation. Han er også en prominent hacker og en markant fortaler for softwarefrihed. Stallman udviklede blandt andet GNU Emacs, bidrog væsentligt til udviklingen af GNU Compiler Collection (ofte omtalt som "GCC") og GNU Debugger (GDB). Han er en af hovedforfatterne til GNU General Public License (GNU GPL eller GPL), den mest anvendte licens for fri software, som var banebrydende for begrebet copyleft, hvor rettigheder til at bruge, ændre og distribuere software beskyttes ved at bevare de samme friheder i efterfølgende versioner.

Stallman begyndte sin karriere på MIT, hvor han arbejdede i Artificial Intelligence Laboratory og tidligt engagerede sig i den klassiske hacker-kultur med fokus på deling, samarbejde og teknisk nysgerrighed. I 1983 annoncerede han starten på GNU-projektet med målet om at skabe et fuldt frit operativsystem, og i 1985 oprettede han Free Software Foundation for at fremme udvikling, juridisk beskyttelse og politisk opmærksomhed omkring fri software.

Væsentlige bidrag

  • GNU-software: Stallman ledede udviklingen af vigtige værktøjer i GNU-projektet, herunder GNU Emacs, og bidrog til værktøjer som compiler og debugger, som blev grundpiller i fri software-økosystemet.
  • Licensering og copyleft: Som medforfatter af GNU General Public License introducerede han copyleft-princippet, der sikrer, at afledte værker bevares som fri software. GPL har haft enorm indflydelse på hvordan fri software distribueres og licenseres.
  • Ideologi og terminologi: Stallman har insisteret på at bruge begrebet "fri software" i betydningen frihed (freedom), ikke blot gratis pris, og han har formuleret de fire friheder som grundlaget for bevægelsen.

Aktivisme og politisk arbejde

Siden midten af 1990'erne har Stallman brugt meget af sin tid på politisk oplysning og kampagner. Han har rejst internationalt for at tale for fri software og imod proprietær software, softwarepatenter, DRM (Digital Rights Management) og udvidelser af ophavsretslovgivningen, der kan begrænse brugernes friheder. Han har også skrevet og debatteret indgående om de etiske og sociale konsekvenser af proprietære systemer og lukkede platforme.

Kontroverser og senere udviklinger

Stallmans udtalelser og holdninger har til tider affødt debat og kritik. I 2019 førte kontroversielle kommentarer vedrørende et specifikt tilfælde til, at han trak sig fra nogle af sine officielle poster, herunder tilknytning til visse institutioner. Senere udviklinger, herunder genindtrædelser og diskussioner om bestyrelsespositioner, har udløst videre debat i fri software-miljøet. Disse hændelser har skabt både kritik og støtte og har været genstand for bred offentlig opmærksomhed.

Nuværende arbejde og livsstil

Selvom Stallman i perioder har været aktivt engageret i politisk arbejde, bruger han stadig tid på programmering og vedligeholdelse af projekter — navnlig GNU Emacs. Ifølge tidligere oplysninger lever han med støtte fra forskellige stipendier og har en beskeden levestandard, hvilket afspejler hans fokus på bevægelsens idealer frem for personlig berigelse.

Arv og betydning

Richard Stallmans idéer og arbejde har haft dybtgående indflydelse på, hvordan software udvikles og distribueres i dag. Begreberne frihed, copyleft og ret til at dele kode har formet både tekniske projekter og politisk debat om ejerskab af software. Uanset om man er enig eller uenig i alle hans holdninger, er hans rolle som pioner for fri software ubestridt og fortsat relevant i diskussioner om digital frihed, privatliv og brugerrettigheder.