Marin Marais
Marin Marais (31. maj 1656 i Paris - 15. august 1728 i Paris) var en fransk komponist og violinist. Han betragtes som en af de store franske musikere fra barokken.
Marais, der var søn af en fattig skomager, blev uddannet i en korskole, hvor han lærte at spille på violin. Derefter lærte han det af Monsieur de Sainte-Colombe, en berømt basguitaspiller. I løbet af seks måneder skulle han efter sigende være bedre end sin lærer. I 1675, som 19-årig, blev han medlem af orkestret ved Paris-operaen. Her mødte han Jean-Baptiste Lully, som var operaens direktør. Lully lærte ham at komponere musik. Marais dirigerede ofte de operaer, som Lully havde skrevet.
Marais blev hyret som musiker i 1676 til at spille ved det kongelige hof i Versailles. Han gjorde det ganske godt som hofmusiker. I 1679 blev han udnævnt til "ordinaire de la chambre du roy pour la viole", en titel, som han beholdt indtil 1725.
Han var en mester i basse de viol. Han skrev en masse musik til dette instrument, han var den vigtigste franske komponist til det. Han skrev fem bøger af Pièces de viole (1686-1725). De fleste af stykkerne i bogen er suiter med basso continuo. Disse var ret populære ved hoffet, og for dem blev han senere hen husket som den, der "grundlagde og fast etablerede violens imperium" (Hubert Le Blanc, 1740). Hans andre værker omfatter en bog med Pièces en trio (1692) og fire operaer (1693-1709). Alcyone (1706) er kendt for sin stormscene. Marais blev dirigent for Paris-operaen i 1706, men efter fiaskoen med sin opera Sémélé i 1709 trak han sig gradvist tilbage fra det offentlige liv. Han blev gift med Catherine d'Amicourt den 21. september 1676. De fik 19 børn sammen. To af børnene, Vincent Marais og Roland Marais, blev også berømte musikere, ligesom hans barnebarn, Nicolas Marais.
Titon du Tillet skrev om Marais i sin bog Le Parnasse françois. Han beskriver et stykke fra Marais' fjerde bog kaldet Labyrinten, som går gennem mange tangenter. Tonerne, der ofte er dissonante, nogle gange hurtige, andre gange langsomme, beskriver en mand, der er fanget i en labyrint. Til sidst kommer manden lykkeligt ud af den, og musikken slutter med en yndefuld og naturlig chaconne. Et andet stykke, der hedder La Gamme [Skalaen], går meget gradvist op ad oktavtrinnene og derefter nedad igen.
Faksimiler af alle fem bøger af Marais' Pièces de viole er udgivet af Éditions J.M. Fuzeau. En komplet kritisk udgave af hans instrumentalværker i syv bind, redigeret af John Hsu, er udgivet af Broude Brothers.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Marin Marais?
A: Marin Marais var en fransk komponist og gambespiller, der betragtes som en af de store franske musikere fra baroktiden.
Spørgsmål: Hvordan lærte han at spille på bratsch?
Svar: Han blev uddannet i en korskole, hvor han blev undervist i at spille på gambe, og derefter lærte han det af Monsieur de Sainte-Colombe, en berømt basguitaspiller. I løbet af seks måneder skulle han efter sigende være bedre end sin lærer.
Spørgsmål: Hvilken stilling havde han ved det kongelige hof i Versailles?
Svar: Han blev ansat som musiker i 1676 til at spille ved det kongelige hof i Versailles og blev udnævnt til "ordinaire de la chambre du roy pour la viole", en titel han beholdt indtil 1725.
Spørgsmål: Hvilket instrument specialiserede Marais sig i?
Svar: Han specialiserede sig i at spille basse de viol og skrev mange stykker til dette instrument, hvilket gjorde ham til en af de vigtigste komponister på dette instrument.
Spørgsmål: Hvilke andre værker komponerede Marais ud over Pièces de viole?
A: Ud over Pièces de viole komponerede Marais også en bog med Pièces en trio (1692) og fire operaer (1693-1709). Alcyone (1706) er kendt for sin stormscene.
Spørgsmål: Hvem har skrevet om Marais' arbejde?
Svar: Titon du Tillet skrev om Marais' arbejde i sin bog Le Parnasse françois, hvor han beskrev værker som Labyrinten og La Gamme [Vægten].
Spørgsmål: Findes der i dag nogen udgivelser af hans musik?
A: Ja, faksimiler af alle fem bøger af Marais' Pièces de viole er udgivet af Éditions J.M. Fuzeau, og der findes også en komplet kritisk udgave af hans instrumentalværker i syv bind redigeret af John Hsu, som er udgivet af Broude Brothers.
