Baggrund

Vietnamkrigen (også kendt som den anden Indokina-krig, Vietnam-konflikten og i Vietnam som den amerikanske krig) fandt sted fra 1965 til 1973. Krigen blev udkæmpet mellem den kommuniststøttede Demokratiske Republik Vietnam og den USA-støttede Republik Vietnam. Den sluttede med nederlaget og fiaskoen for USA's udenrigspolitik i Vietnam, og konflikten har siden præget både amerikansk og vietnamesisk historie, politik og samfundsbevidsthed.

Æresmedaljen (Medal of Honor)

Æresmedaljen blev indført under den amerikanske borgerkrig og er den højeste militære udmærkelse, som den amerikanske regering uddeler til et medlem af de væbnede styrker. Modtagerne skal have udmærket sig med fare for deres eget liv over og ud over pligtens krav i kamp mod en fjende af USA. Medaljen tildeles efter en formel nominations- og granskningsproces og overrækkes traditionelt af præsidenten i Kongressens navn. Fordi handlingerne ofte er yderst risikable, overrækkes medaljen hyppigt posthumt.

Statistik fra Vietnamkrigen

Under Vietnamkrigen blev der i alt tildelt 248 æresmedaljer, hvoraf 156 blev uddelt posthumt. Fordelingen mellem tjenestegrene var som følger:

  • Hæren: 161 modtagere
  • Marinesoldater: 57 modtagere
  • Flåden: 16 modtagere
  • Air Force: 14 modtagere

Disse tal afspejler både den intense og langvarige karakter af kampene i Vietnam samt de mange individuelle handlinger af mod og ofre under krigen.

Bemærkelsesværdige modtagere

Flere modtagere fra Vietnamkrigen er særligt velkendte, både for deres handlinger og for den måde, deres historier er blevet fortalt efterfølgende:

  • Roger Donlon — den første modtager i konflikten; han blev hædret for at have reddet og ydet førstehjælp til flere sårede soldater samt for at have ledet en gruppe mod en fjendtlig styrke under stærk ild.
  • Milton L. Olive, III — blev den første afroamerikanske modtager i krigen, kendt for at have ofret sit eget liv ved at kvæle en granat med sin krop for at redde andre.
  • Riley L. Pitts — blev tildelt medaljen efter at have angrebet en fjendtlig styrke med riffelild og granater; han var den første afroamerikanske officer i Vietnamkrigen, der modtog æresmedaljen.
  • Thomas Bennett — omtalt som militærnægter, modtog medaljen for sine handlinger som feltmedic; hans sag illustrerer, at mod på slagmarken kan udvises af personer med forskellige personlige overbevisninger og roller.
  • Tre kapellaner modtog også medaljen for deres indsats under kamp; blandt dem var Vincent R. Capodanno, en marinens feltpræst kendt som "Grunt padre", der gjorde stor indsats for at hjælpe sårede marinesoldater.

Tildelingsproces, eftertid og betydning

Tildelingen af Æresmedaljen følger en omhyggelig granskningsprocedure, hvor øjenvidneberetninger, rapporter fra overordnede og dokumentation fra operationen vurderes grundigt. Mange medaljer er blevet givet posthumt, og i enkelte tilfælde er nomineringer og tildelinger foretaget eller opgraderet årtiers efter selve handlingen som følge af efterforskning, dokumentfremkomst eller politiske beslutninger.

Modtagernes historier har haft stor betydning for mindekulturen omkring Vietnamkrigen. De bruges ofte til at illustrere personlig modstandskraft, offer og pligtfølelse, men de rejser også spørgsmål om krigens omkostninger — både menneskeligt og samfundsmæssigt. Æresmedaljens bærere fra Vietnam er indskrevet i mindesmærker, militære arkiver og historieskrivningen, og deres handlinger mindes ved ceremonier og i veteranfællesskaber.

Afsluttende bemærkning

Listen over modtagere fra Vietnamkrigen repræsenterer en række individuelle skæbner og konkrete handlinger i en af 1900-tallets mest omstridte konflikter. Uanset holdning til krigen fremhæver medaljens tildelinger de menneskelige historier om mod, ofre og kammeratskab, som fortsat er en del af både amerikansk og international erindring om Vietnam.