Hassan Rouhani – Iransk præsident, politiker og tidligere atomforhandler

Hassan Rouhani — Iransk præsident, politiker og tidligere atomforhandler; læs om hans karriere, politiske reformer og diplomatiske rolle i internationalt spil.

Forfatter: Leandro Alegsa

Hassan Rouhani (persisk: حسن روحانی, også translittereret Ruhani, Rohani, Rowhani; født Hassan Feridon حسن فریدون den 12. november 1948) er en iransk politiker, mujtahid, advokat, akademiker og diplomat. Han var Irans præsident fra august 2013 til august 2021. Han har været medlem af Ekspertforsamlingen siden 1999, medlem af Ekspeditionsrådet siden 1991, medlem af det øverste nationale sikkerhedsråd siden 1989 og leder af Center for strategisk forskning siden 1992.

Rouhani har også været næstformand for den 4. og 5. valgperiode i den islamiske rådgivende forsamling (Majlis) og sekretær for det øverste nationale sikkerhedsråd fra 1989 til 2005. I sidstnævnte egenskab var han også leder af Irans tidligere atomforhandlingshold og var landets topforhandler med de tre EU-lande - Storbritannien, Frankrig og Tyskland - om Irans atomprogram.

Tidlige år og uddannelse

Hassan Rouhani er født i Sorkheh i provinsen Semnan. Han tilhører det religiøse lærde-miljø og erhvervede sig titulaturen mujtahid, hvilket markerer en vis autoritet inden for shia-islamisk jura. Rouhani gennemførte sin grunduddannelse i Iran og tog senere videre studier inden for jura, politologi og internationale relationer. Han har også haft akademiske poster og deltaget i politisk-teoretisk forskning, bl.a. gennem sit arbejde i Center for strategisk forskning.

Politisk karriere før præsidentembedet

Rouhani fik sin politiske erfaring gennem flere årtier i det islamiske Irans institutioner. Han var medlem af parlamentet (Majlis) i flere valgperioder og fungerede som næstformand i den 4. og 5. valgperiode. I slutningen af 1980'erne og i 1990'erne fik han centrale sikkerhedspolitiske poster og blev i 1989 sekretær for det øverste nationale sikkerhedsråd, en nøgleposition under Iran–Irak-krigen og i efterkrigsårene.

Som sekretær for rådet og senere som leder af Irans forhandlingshold spillede Rouhani en central rolle i internationale forhandlinger om landets atomprogram. Han var den fremtrædende forhandler over for de såkaldte EU-3 (Storbritannien, Frankrig og Tyskland) i den periode, før forhandlingerne skiftede karakter og senere inkluderede flere parter.

Præsidentvalg og embedsperiode

Den 7. maj 2013 meldte Rouhani sig til præsidentvalget, der blev afholdt den 14. juni 2013. Han præsenterede sig som en moderat og pragmatisk kandidat og lovede at udarbejde et "charter om borgerrettigheder", genoprette økonomien og forbedre de skrøbelige forbindelser med Vesten. Ved optællingen af stemmer opnåede han hurtigt en føring og blev valgt som Irans præsident den 15. juni 2013, efter at have besejret bl.a. Mohammad Bagher Ghalibaf. Rouhani tiltrådte sit embede den 3. august 2013.

I 2017 genopstillede Rouhani og blev genvalgt for en anden periode. Hans præsidentperiode var præget af forsøg på økonomisk reform og international åbning, men også af fortsatte interne begrænsninger og stærke udenrigspolitiske udfordringer.

Atomforhandlinger og international politik

Et centralt element i Rouhanis udenrigspolitik var forhandlingerne, som førte til aftalen kendt som Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA) i juli 2015 mellem Iran og P5+1 (USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Kina + Tyskland). Aftalen indebar ufremkommelige begrænsninger i Irans atomprogram i bytte for lettelser i internationale sanktioner. Aftalen blev opfattet som Rouhanis største internationale sejr, men dens gennemførelse blev udfordret af den politiske modstand hjemme i Iran og senere af USA's beslutning i 2018 om at trække sig ud af aftalen under præsident Donald Trump. Efter USA's tilbagetrækning genindførte Washington omfattende sanktioner, hvilket gav alvorlige økonomiske konsekvenser for Iran og svækkede mange af Rouhanis økonomiske reformplaner.

Indenrigspolitik, økonomi og kritik

Rouhani søgte at stimulere økonomien gennem investeringer og ved at genåbne kontakten til internationale markeder efter JCPOA's indgåelse. Trods midlertidige forbedringer led økonomien under varierende oliepriser, ineffektiv forvaltning og genindførte sanktioner. Reformer for at styrke private investeringer blev delvist realiseret, men mange iranere oplevede stadig økonomiske vanskeligheder, høj arbejdsløshed og inflation.

På det menneskeretlige område blev Rouhani ofte kritiseret for ikke at levere de frihedsreformer, hans kampagner havde lovet. Under hans embedsperiode fortsatte fængslinger af politiske aktivister, undertrykkelse af protester og begrænsninger af presse- og ytringsfrihed, hvilket førte til kritik både nationalt og internationalt.

Senere år og eftermæle

Rouhanis to embedsperioder sluttede i august 2021, hvor han blev afløst af Ebrahim Raisi. Vurderinger af hans præsidentperiode er blandede: Han opnåede diplomatiske gennembrud med JCPOA, men kunne ikke sikre en varig økonomisk bedring eller gennemføre dybtgående politiske reformer. Hans tid som præsident illustrerer den tætte balance i Irans styre mellem folkets krav om reformer og de stærke, uafhængige institutioner, der kontrollerer politiske rammer.

Personligt og profil

  • Baggrund: Religionsuddannet jurist og akademiker med lang erfaring i Irans politiske institutioner.
  • Sprog: Taler persisk og har arbejdet internationalt som diplomatisk forhandler.
  • Familie: Er gift og har børn; han er kendt som en privat person med et image som moderat embedsmand.

Rouhani forbliver en betydningsfuld figur i iransk politik som eksempel på en pragmatisk, religiøs politiker, der forsøgte at kombinere konservativ legitimitet med internationale forhandlinger og begrænsede indenrigsreformer.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Hassan Rouhanis fulde navn?


Svar: Hassan Rouhanis fulde navn er حسن روحانی, også translittereret Ruhani, Rohani, Rowhani; født Hassan Feridon حسن فریدون.

Spørgsmål: Hvornår blev han født?


A: Han blev født den 12. november 1948.

Spørgsmål: Hvilke stillinger har han haft i den iranske regering?


A: Han har været medlem af Ekspertforsamlingen siden 1999, medlem af Ekspeditionsrådet siden 1991, medlem af det øverste nationale sikkerhedsråd siden 1989 og leder af Center for strategisk forskning siden 1992. Han var også næstformand for den fjerde og femte valgperiode i den islamiske rådgivende forsamling (Majlis) og sekretær for det øverste nationale sikkerhedsråd fra 1989 til 2005.

Spørgsmål: Hvad lovede han, hvis han blev valgt som præsident?


A: Hvis han blev valgt som præsident, lovede han at udarbejde et "charter om borgerrettigheder", genoprette økonomien og forbedre de skrøbelige forbindelser med Vesten.

Spørgsmål: Hvornår meldte han sig til præsidentvalget?


Svar: Han meldte sig til præsidentvalget den 7. maj 2013.

Spørgsmål: Hvornår blev han valgt som præsident?


Svar: Han blev valgt som præsident den 15. juni 2013.

Spørgsmål: Hvornår begyndte hans embedsperiode?


Svar: Hans embedsperiode begyndte den 3. august 2013.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3