Frederik II, tysk-romersk kejser
Frederik 2. (26. december 1194 - 13. december 1250) var en af de mest magtfulde hellige romerske kejsere i middelalderen og overhoved for Hohenstaufen-huset. Hans politiske og kulturelle ambitioner, der havde deres udgangspunkt på Sicilien og strakte sig gennem Italien til Tyskland og endda til Jerusalem, var enorme. Hans fjender, især paverne, sejrede imidlertid, og hans dynasti brød sammen kort efter hans død. Historikere har søgt efter superlativer til at beskrive ham, som i professor Donald Detwilers tilfælde, der skrev:
Frederik var en mand af usædvanlig kultur, energi og dygtighed - han blev af en samtidig krønikeskriver kaldt stupor mundi (verdens vidunder), af Nietzsche den første europæer og af mange historikere den første moderne hersker - og han etablerede på Sicilien og i Syditalien noget, der meget lignede et moderne, centralt styret kongerige med et effektivt bureaukrati.
Han betragtede sig selv som en direkte efterfølger til de romerske kejsere fra antikken og var romerneskejser fra sin pavelige kroning i 1220 til sin død; han gjorde også krav på titlen som romernes konge fra 1212 og var ubestridt indehaver af dette monarki fra 1215. Som sådan var han konge af Tyskland, Italien og Burgund. I en alder af tre år blev han kronet til konge af Sicilien som medregent sammen med sin mor, Constance af Hauteville, datter af Roger II af Sicilien. Hans anden kongetitel var konge af Jerusalem i kraft af ægteskab og hans forbindelse med det sjette korstog.
Han var ofte i krig med pavedømmet, da han var indespærret mellem Frederiks landområder i Norditalien og hans kongerige Sicilien (Regno) i syd, og derfor blev han fire gange ekskommunikeret og ofte udskældt i pro-papelige krøniker fra den tid og siden. Pave Gregor IX gik så vidt som til at kalde ham en Antikrist.
Frederik talte seks sprog (latin, siciliansk, tysk, fransk, græsk og arabisk) og var en ivrig mæcen for videnskab og kunst. Han spillede en vigtig rolle i forbindelse med fremme af litteraturen gennem den sicilianske poesiskole. Ved hans sicilianske kongelige hof i Palermo fra omkring 1220 til hans død blev der for første gang anvendt en litterær form for et italiensk-romersk sprog, siciliansk. Den poesi, der udgik fra skolen, havde en betydelig indflydelse på litteraturen og på det, der skulle blive det moderne italienske sprog. Skolen og dens poesi blev hyldet af Dante og hans ligesindede og går mindst et århundrede forud for brugen af det toscanske idiom som Italiens litterære elitesprog.
Han var også den første konge, der udtrykkeligt forbød prøvelsesretssager, da de blev anset for irrationelle.
Efter hans død uddøde hans slægt hurtigt, og Hohenstaufen-huset ophørte med at eksistere.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Frederik II?
A: Frederik II var en magtfuld hellig romersk kejser i middelalderen og overhoved for huset Hohenstaufen. Han havde ambitiøse politiske og kulturelle ambitioner, der strakte sig fra Sicilien til Tyskland og endda til Jerusalem.
Spørgsmål: Hvad sagde professor Donald Detwiler om ham?
A: Professor Donald Detwiler beskrev Frederik II som en mand med usædvanlig kultur, energi og evner, der etablerede noget, der meget lignede et moderne, centralt styret kongerige med et effektivt bureaukrati på Sicilien og i Syditalien.
Spørgsmål: Hvor mange sprog talte Frederik?
Svar: Frederik talte seks sprog - latin, siciliansk, tysk, fransk, græsk og arabisk.
Spørgsmål: Hvilken indflydelse havde hans hof på litteraturen?
Svar: Den poesi, der udgik fra hans hof i Palermo, havde en betydelig indflydelse på litteraturen og på det, der skulle blive det moderne italienske sprog. Den går mindst et århundrede forud for brugen af det toscanske idiom som det litterære elitesprog i Italien.
Spørgsmål: Hvilken titel havde han i forhold til Jerusalem?
Svar: Frederik havde titlen konge af Jerusalem i kraft af sit ægteskab og sin forbindelse med det sjette korstog.
Spørgsmål: Hvor ofte blev han ekskommunikeret af pave Gregor IX?
Svar: Han blev ekskommunikeret fire gange af pave Gregor IX.
