Elizabeth Báthory (1560–1614) – den omstridte 'blodgrevinden' fra Transsylvanien

Elizabeth Báthory — blodgrevinden fra Transsylvanien: myte eller morder? Opdag historien, retssagen, legenden og teorierne om politisk forræderi.

Elizabeth Bathory (1560–1614) var en grevinde, der boede i Transsylvanien, som dengang var en del af Kongeriget Ungarn. Hun kom fra en meget betydningsfuld familie, der omfattede konger, kardinaler, riddere og dommere. Hendes familie regerede Transsylvanien som en uafhængig region inden for det ungarske kongerige. Hun var veluddannet, smuk og velhavende. Hun var også praktisk talt urørlig som medlem af Bathory-familien.

Baggrund og liv

Elizabeth (ofte kaldet Erzsébet på ungarsk) blev født i 1560 og voksede op i en af regionens mest magtfulde slægter. Hun blev gift med grev Ferenc Nádasdy, og ægteskabet førte til store landområder og politisk indflydelse. Efter sin mands død i begyndelsen af 1600-tallet stod hun som en af de mest magtfulde enke-adelskvinder i området og havde tilsyn med flere slotte og herregårde, bl.a. slottet i Csejte (nu Čachtice i Slovakiet).

Anklagerne, retssagen og fængslingen

Elizabeth Bathory er mest berømt — og berygtet — for anklager om at have mishandlet, tortureret og dræbt et stort antal unge tjenestepiger. Ifølge hendes legende skulle hun have tortureret og dræbt over 650 tjenestepiger. Det hævdes også, at hun badede i menneskeblod. Disse påstande blev samlet i en række udskrifter og vidneforklaringer, som blev indsamlet under efterforskningen ledet af adelsmanden grev György Thurzó.

Historiske kilder viser, at der blev gennemført en efterforskning, og at flere tjenestefolk til Bathory blev stillet for retten. Nogle af de tiltalte blev dømt og henrettet eller straffet. På grund af hendes adelige status blev Elizabeth Bathory aldrig fuldt ud offentligt retsforfulgt på samme måde som sine tjenestefolk; i stedet blev hun sat i husarrest i sit eget slot — muret inde i et værelse med kun små åbninger til luft og mad — hvor hun døde i 1614, efter omkring tre og et halvt års fængsling. Hvor meget der var fakta, og hvor meget der var overdrivelse i de samtidige rapporter, er dog omdiskuteret.

Moderne forskning og fortolkninger

Det historiske billede af Elizabeth Bathory er komplekst. Enkelte samtidige dokumenter og vidneudsagn peger på alvorlige overgreb begået af personer i hendes husstand, men der findes stor uenighed om omfanget og om hendes personlige ansvar. Tallene for ofre svinger meget fra historiske optegnelser til folkelige myter — fra nogle dusin navngivne ofre i dokumenter til tal i hundreder i senere fortællinger. Legenden om blodbadet og at bade i blod ser ud til at være blevet forstærket i århundreder efter hændelserne.

Der er flere fortolkninger blandt historikere i dag:

• Nogle mener, at Elizabeth var en seriemorder med sadistiske tendenser, og at der foreligger troværdige beviser i form af vidneforklaringer.
• Andre hævder, at anklagerne i høj grad kan være politisk motiverede — at magtfulde rivaler ønskede at beslaglægge hendes omfattende ejendomme og stille hende offentligt til ansvar uden de samme retssikkerhedsrettigheder som lavere stående tiltalte.
• Endnu andre forskere fremhæver, at retssystemet og sædvaner i 1600-tallet var præget af tortur, tvungne tilståelser og klasseskævhed, hvilket gør det svært at bedømme sandheden i de bevarede beretninger.

Kulturarv og eftermæle

Historien om Elizabeth Báthory er blevet en del af europæisk folklore og populærkultur. Hendes sag har inspireret bøger, teaterstykker, dokumentarer og spillefilm, og hun omtales ofte som den såkaldte "blodgrevinde". Hun er ofte blevet sammenlignet med fiktive eller historiske figurer som grev Dracula og Vlad Tepes — både på grund af den geografiske forbindelse til Transsylvanien og fordi hendes sag fremstår som en fortælling om grusomhed og mystik.

I 2008 blev der lavet en film om hende, Bathory, med Anna Friel i hovedrollen. Filmen præsenterer en fortolkning, der antyder, at hun ikke brugte sin tid på at bade i blod, men i stedet kan være blevet udsat for et rygte, der blev spredt af dem, der var ude efter hendes rigdom. Moderne fremstillinger varierer derfor fra gengivelser, der fastholder myten om en morderisk aristokrat, til dem, som søger at nuancere eller afkræfte fortællingerne.

Hvor står vi i dag?

Elizabeth Báthorys sag forbliver et eksempel på, hvordan historie, politik, køn og mytologisering kan blande sig. Der findes bevarede kilder fra hendes samtid, men deres tolkning er vanskelig og influeret af både samtidens magtforhold og eftertidens fantasi. Derfor fortsætter både faghistorikere og populærkulturelle fortolkere med at diskutere, hvor meget af "blodgrevindens" berømmelse der er sandt, og hvor meget der er myte.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Elizabeth Bathory?

Spørgsmål: Hvilken slags familie kom hun fra?

Spørgsmål: Hvordan blev hun uddannet?

Spørgsmål: Var hun attraktiv?

Spørgsmål: Hvor velhavende var hun?

Spørgsmål: Var hun magtfuld på grund af sin status i samfundet?

Søg efter bogstav