5145 Pholus — Rød Centaur-asteroide fra Kuiperbæltet

5145 Pholus — en rød Centaur-asteroide fra Kuiperbæltet: unik eliptisk bane, organiske overfladefarver, ~185 km i diameter og sjældne nærkontakter med planeter.

5145 Pholus er en Centaur (mindre planetoide) i solsystemet, der løber i en strakt bane med et perihelium (nærmeste nærhed til Solen) mindre end Saturns og et aphelium (fjerneste nærhed til Solen) længere end Neptuns. Nærkontakt med objektet er ikke almindeligt: det er ikke kommet inden for en astronomisk enhed (ca. 150 millioner km) af en planet siden 764 f.Kr. og vil ikke komme igen før 5290. Astronomer mener, at Pholus startede som et Kuiperbælteobjekt.

Den blev fundet af David L. Rabinowitz, der dengang var leder af Spacewatch-projektet på University of Arizona, og opkaldt efter Pholus, bror til den mytologiske Chiron, som 2060 Chiron blev opkaldt efter for at følge traditionen med at opkalde denne klasse af objekter, der krydser ydre planeter, efter kentaurer.

Pholus var den anden asteroide af Centaur-typen, der blev fundet, og det blev hurtigt konstateret, at den var meget rød i farven. Fordi den er meget rød, kaldes den nogle gange "Big Red". Astronomer mener, at farven skyldes organiskeforbindelser på dens overflade.

I modsætning til den første Centaur, 2060 Chiron, har Pholus ikke vist tegn på kometaktivitet.

Astronomer mener, at Pholus' diameter er omkring 185 ± 16 km.

Hvad gør Pholus særlig? Pholus skiller sig ud ved sin ekstreme rødfarvning — en af de rødeste blandt kendte smålegemer i det ydre solsystem. Spektralundersøgelser tyder på, at overfladen er dækket af komplekse, organiske materialer (ofte kaldet tholiner), der dannes, når simple isblandinger bombarderes af kosmisk stråling og ultraviolet lys. Disse mørke, rødbrune bestanddele giver Pholus dens karakteristiske farve og lave reflektivitet (albedo).

Dynamik og oprindelse Centaurer som Pholus er dynamisk ustabile objekter med baner, der krydser eller kommer tæt på de ydre planeter. De menes ofte at være indvandrere fra Kuiperbæltet, som er blevet kastet ind i mere indskudte baner gennem resonans- og nærpassesinteraktioner med Neptun. Over tid kan sådanne objekter enten blive sendt længere ud, kastes ind mod Solen og evt. blive kortperiodiske kometer, eller de kan til sidst blive udstødt fra solsystemet.

Mangel på kometaktivitet At Pholus ikke har vist komet-lignende aktivitet kan skyldes flere forhold: dens overflade kan være dækket af et tæppe af udbrændte materialer og tholiner, der forhindrer underliggende is i at sublimere, eller dens indre kan indeholde få letflygtige stoffer på overfladeniveau. I kontrast har Chiron vist periodisk aktivitet, sandsynligvis fordi dens overflade eller underliggende lag frigiver gasser, når den opvarmes.

Målinger og usikkerheder Diameterestimatet på cirka 185 ± 16 km kommer fra kombinationer af fotometriske målinger, termiske observationer og antagelser om albedo. Fordi albedoen er lav og ikke kendes præcist, er der en forholdsvis stor usikkerhed på størrelse og masse. Fremtidige infrarøde observationer eller stjerneokkulationer kan forbedre disse målinger.

Forskningens betydning Pholus er et vigtigt objekt for at forstå sammenhængen mellem Kuiperbæltet, Centaurerne og kortperiode-kometer. Dens kemiske sammensætning og overfladelag giver spor om de processer, der ændrer smålegemer i det ydre solsystem, herunder strålingsbehandling og termisk udvikling. Fortsat overvågning og spektroskopi kan afsløre flere detaljer om dens overflade og mulige ændringer over tid.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er 5145 Pholus?

Spørgsmål: Hvem opdagede 5145 Pholus?

Spørgsmål: Hvorfor kaldes den "Big Red"?

Spørgsmål: Hvornår kom 5145 Pholus sidst inden for en astronomisk enhed (ca. 150 millioner km) af en planet?

Sp: Hvornår vil den næste gang komme inden for en astronomisk enhed (ca. 150 millioner km) af en planet?

Spørgsmål: Har der været tegn på kometaktivitet fra dette objekt?

Spørgsmål: Hvad anslås dens diameter at være?

Søg efter bogstav