500 homerun-klubben i Major League Baseball (MLB) er en uofficiel betegnelse for de spillere, der i løbet af deres karriere har slået 500 eller flere homeruns i den regulære sæson. Milepælen gælder kun regulære sæson-kørsler og tæller ikke postseason, exhibitions eller andre ikke-officielle kampe.

Historiske milepæle

Den 11. august 1929 blev Babe Ruth det første medlem af klubben. Ruth afsluttede sin karriere med 714 homeruns, en rekord der stod indtil Hank Aaron slog den i 1974. Aaron endte med 755, som igen blev overgået af Barry Bonds, der satte den nuværende rekord på 762 i 2007-sæsonen. Ifølge de oprindelige oplysninger var Albert Pujols den seneste spiller til at nå 500 homeruns, da han slog sit 500. homerun den 22. april 2014.

Statistik og fordeling

  • Ud af de nævnte medlemmer var 14 højrehåndede slagmænd, 10 venstrehåndede og 2 switch hitters (dvs. kunne slå fra begge sider af pladen).
  • San Francisco Giants er den eneste klub, som har haft fire spillere, der nåede 500 homeruns, mens de var på holdet: Mel Ott (mens holdet var i New York), Willie Mays, Willie McCovey og senest Barry Bonds.
  • Fire medlemmer af klubben — Hank Aaron, Willie Mays, Eddie Murray og Rafael Palmeiro — er også medlemmer af 3000-hits-klubben, en sjælden kombination af lang levetid og produktivitet.

Bemærkelsesværdige tilfælde

Gary Sheffields 500. homerun var hans første homerun for New York Mets — og det var første gang, en spillers 500. homerun også var hans første homerun for den pågældende franchise. Alex Rodriguez, 32 år og 8 dage gammel, var den yngste spiller, der ramte 500 homeruns; Ted Williams, 41 år og 291 dage, var den ældste, da han nåede milepælen.

Betydning for Hall of Fame og kontroverser

At nå 500 homeruns har traditionelt været betragtet som en stærk indikator for en plads i Baseball Hall of Fame. Alligevel er milepælen ikke længere en automatisk garanti for optagelse. Flere af de nyere medlemmer har været forbundet med brug af præstationsfremmende stoffer (PED), hvilket har påvirket stemmeafgivningen ved Hall of Fame-valgene.

Fire fremtrædende medlemmer, der har været genstand for dopingmistanker eller beviser — Barry Bonds, Sammy Sosa, Mark McGwire og Rafael Palmeiro — er ikke blevet valgt ind. Diskussionen om, hvordan stemmeberettigede skal håndtere spillere fra den såkaldte "Steroid-æra", blev skærpet, efter Mark McGwire ikke blev valgt. Siden da har hverken Bonds eller Sosa opnået valg, og Palmeiro blev i 2014 det første medlem, som faldt under 5 %-grænsen og dermed blev fjernet fra Hall of Fame-stemmesedlen.

For at være berettiget til Hall of Fame skal en spiller som hovedregel have været pensioneret i fem sæsoner eller være død i mindst seks måneder. Vælgerne tager i de senere år i stigende grad hensyn til integritet og overholdelse af spillets regler ved vurderingen af kandidater, hvilket betyder, at statistiske milepæle alene ikke nødvendigvis sikrer optagelse.

Tendenser og perspektiv

Milepælen har været mere almindelig i visse perioder—især i årene omkring og efter årtusindskiftet—hvor et stort antal spillere nåede 500 homeruns (10 nye medlemmer mellem 1999 og 2009). Dette har ført til debat om, hvorvidt 500-markeringen har mistet noget af sin tidligere prestige. Samtidig understreger 500 homeruns fortsat en sjælden kombination af power, konsistens og karrierelængde, og det forbliver et af de mest umiddelbare mål for en "power hitter".

Afsluttende bemærkning

Selvom antallet af spillere, der har ramt 500 homeruns, er steget i visse perioder, opfattes milepælen stadig som et betydningsfuldt karrieremål for slagmænd i MLB. Diskussioner om kontekst, æra, teknologisk udvikling og brug af præstationsfremmende hjælpemidler betyder, at betydningen af 500 homeruns vurderes forskelligt af fans, historikere og Hall of Fame-vælgere.