3D-Printning er | en måde at skabe tredimensionelle (3D) faste objekter på

Historie

1974 David E. H. Jones skrev første gang om idéen om 3D-printning i tidsskriftet New Scientist

1984 Alain Le Méhauté og andre indgav patent på stereolitografi (en laserbaseret 3D-printer).

1989: S. Scott Crump udviklede FDM. Det er den teknologi, der anvendes af de fleste 3D-printere i dag.

1992 Den første FDM-maskine blev solgt i 1992 af S. Scott Crumps firma, Stratasys.

2005 RepRap blev det første open source-printerprojekt

2008 Shapeways blev den første tjeneste, der kunne 3D-printe et objekt og sende det til kunderne

2017 Det første 3D-printede hus, som mennesker kan bo i, blev bygget i Rusland

 

Sådan fungerer de

Modellering

Det første skridt i 3D-printning af noget er at lave det på en computer. Folk gør dette med CAD-software (Computer Aided Design) eller en 3D-scanner. Når man designer modeller^{[ permanent dead link]} i CAD, starter man med grundlæggende former og bygger videre fra det punkt. 3D-scannere er maskiner, der tager en masse målinger af genstanden og automatisk laver en model på computeren. De kan være meget hurtige, men de er også dyrere.

CAD-modeller gemmes normalt på computere som STL-filer. De gemmes som en masse trekanter, hvilket sparer plads på computeren.

Udskrivning

Der er mange forskellige måder, hvorpå 3D-printere fungerer. Der er også mange forskellige materialer, der kan anvendes. Hver metode og hvert materiale har sine fordele og ulemper.

De vigtigste ting, du skal tænke på, når du vælger en maskine, er normalt hastighed, omkostninger og farve. Printere, der arbejder direkte med metaller, er generelt dyre. Men billigere printere kan bruges til at lave en støbeform, som derefter bruges til at lave metaldele.

Typiske lag er omkring 100 μm tykke, eller ca. en tiendedel af et menneskehårs tykkelse. Udskrifter kan tage alt fra mindre end en time til mange dage, afhængigt af hvor kompliceret og stort det er.

Færdiggørelse

Når maskinen er færdig med at udskrive, er det nogle gange folk, der færdiggør modellen. Det betyder, at de foretager små rettelser for at få den til at se bedre ud. Efterbehandling omfatter fjernelse af materiale, som printeren har placeret for at støtte modellen. Dette kan nogle gange tage meget tid. Der er måder at gøre det hurtigere på, men det er ofte nemmest at fjerne plastik i hånden.

 
En computermodel af et objekt før udskrivning  


Et færdigt 3D-udprint af en kanon  

Bruger

DIY

Mange mennesker forsøger at udvikle billige 3D-printere, som folk kan bruge derhjemme. Bibliotekerne er også begyndt at købe mindre 3D-printere, så folk kan lære dem at kende uden at skulle købe en. Der er blevet udført meget arbejde af gør-det-selv-fællesskaber samt skoler og hackersamfund. I 2017 var flere mennesker begyndt at bruge 3D-printning i deres eget hjem til små genstande som f.eks. tandhjul og små dekorationer.

Medicinsk

3D-printning bruges til at fremstille medicinsk udstyr billigt. Folk tror, at de to største anvendelser vil være fremstilling af høreapparater og falske tænder.

I marts 2014 brugte kirurger i Swansea 3D-printede dele til at genopbygge ansigtet på en motorcyklist, der var blevet alvorligt kvæstet i en trafikulykke.

Produktion

I 2014 fremstillede et svensk firma en superbil, som anvender mange 3D-printede komponenter. Urbee var den første bil i verden, hvis karosseri og vinduer blev 3D-printet.

I 2015 fløj et Eurofighter Typhoon-kampfly fra Royal Air Force med 3D-printede dele. Det amerikanske luftvåben er begyndt at arbejde med 3D-printere, og det israelske luftvåben har også købt en 3D-printer til at udskrive reservedele.

Fødevarer

Mad kan 3D-printes. Der kan printes mange forskellige fødevarer, f.eks. chokolade og slik, men også flade fødevarer som kiks, pasta og pizza. NASA printer mad for at skabe mindre affald og for at lave mad, der har alle de rigtige næringsstoffer til astronauter. I 2018 printede Giuseppe Scionti en mad, der lignede kød.

Våben

I 2012 uploadede Defense Distributed filer på internettet til en 3D-printet pistol, "som kunne downloades og reproduceres af alle med en 3D-printer". Efter Defense Distributed offentliggjorde deres planer, var folk bekymrede for, at de kunne skabe problemer med våbenkontrol Et år senere, i maj 2013, bad det amerikanske udenrigsministerium Defense Distributed om at fjerne planerne, hvilket de gjorde.

Uddannelse

3D-printning har øget innovationen og problemløsningen i klasseværelserne. Designstuderende kan bruge det til at udskrive prototyper i fag som f.eks. teknisk 3D-printning; demonstrationer af dette er allerede blevet anvendt på nogle institutioner rundt om i verden.

Historisk

I de sidste mange år er 3D-printning blevet brugt til at sikre, at vigtige ting fra historien er sikre. Mange museer har købt 3D-printere og fremstiller dele til at reparere deres relikvier. Metropolitan Museum of Art og British Museum er begyndt at bruge deres 3D-printere til at lave kopier, som de kan sælge i gavebutikken. Nationalmuseet for militærhistorie og Varna Historical Museum sælger digitale versioner af deres genstande online, som alle kan 3D-printe derhjemme.

 
3D-printet egyptisk farao til salg på Threeding  


En 3D-printet sukkerterning  


En 3D-printet motor  


3D-printet rygmarvsskive  

3D-printing støj

3d-printere producerer støj, da driften indebærer mange vibrationer. University of Michigan har vist, hvor meget lyd en 3d-printer kan producere. Deres forskning viser, at lyde på mere end 85 DB er skadelige for mennesker. De gode 3d-printere med lydløst bundkort kan dog begrænse støjen til 55 DB. Der er stadig masser af producenter, som ikke engang kunne identificere den bedste måde at reducere 3D-printerens støj på. Men der er nogle teknikker, der kan hjælpe dig med at identificere de stille 3d-printere og forberede dig på at reducere støjen på et betydeligt niveau.

Der er mange ting at tage hensyn til, f.eks. blæserstørrelse og dens rotation, stepmotor og stepdriverens ydeevne osv. Støjen kan dog også opstå på grund af støv, der er tilstoppet i ekstruderen, eller på grund af manglende vedligeholdelse.

En nylig undersøgelse fra Boston University har vist, at et simpelt trick kan minimere 3d-printlyden betydeligt. Indtil videre er dette det sidste fremskridt på dette område.