AlegsaOnline.com

Terrorangreb i Bruxelles 22. marts 2016: Zaventem og Maalbeek

Terrorangrebet i Bruxelles 22. marts 2016: bombeeksplosioner i Zaventem og Maalbeek med mindst 31 døde og 250+ sårede — ISIL tog ansvar; efterforskning og mistænkte i fokus.

Forfatter: Leandro Alegsa

08-03-2026

Den 22. marts 2016 fandt tre store eksplosioner sted i den belgiske hovedstad Bruxelles. To bomber eksploderede i Bruxelles Zaventem lufthavn og en bombe eksploderede på Maalbeek metrostation. Ifølge det belgiske sundhedsministerium er der mindst 31 bekræftede dødsfald og over 250 rapporterede kvæstede. Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) har offentligt taget ansvaret for angrebet på sig. Der er tre mistænkte. To var selvmordsbombere, og det belgiske politi leder i øjeblikket efter den tredje.

Hvad skete der

Angrebene ramte morgentrafikken og lufthavnen på et tidspunkt med mange rejsende og pendlere. To sprængninger fandt sted i ankomst- og afgangsområder i Bruxelles Zaventem lufthavn, hvilket førte til omfattende ødelæggelser i terminalen. Kort tid efter blev en bombe udløst i en metrovogn ved Maalbeek-stationen, som ligger tæt på flere regeringsbygninger. Angrebene var koordinerede og skabte stor forvirring og panik blandt civile.

Ofre og skader

Umiddelbart efter angrebene rapporterede de belgiske myndigheder mindst 31 døde og over 250 tilskadekomne. Tallet over tid er blevet justeret i forskellige opgørelser, men angrebet medførte et højt antal sårede, hvoraf mange krævede længerevarende hospitalsbehandling. Ud over de omkomne og sårede forårsagede eksplosionerne betydelige materielle skader på lufthavnsterminalen og metroinfrastrukturen.

Efterforskning og ansvar

ISIL offentliggjorde ansvar for angrebene, og efterforskningen viste, at angrebene var planlagt og udført af en lille gruppe gerningsmænd. To af de involverede var selvmordsbombere, og politiet søgte intensive spor efter øvrige medskyldige og netværk, som kunne have bistået med planlægning, logistik eller rekruttering. Undersøgelserne pegede også på forbindelser mellem angrebene i Bruxelles og tidligere terrorangreb i Europa.

Politiets indsats og retsforfølgning

Belgisk politi og efterretningsenheder gennemførte en række ransagninger, anholdelser og retshandlinger i månederne efter angrebene. Flere personer blev anholdt og retsforfulgt i forbindelse med planlægningen og støtten til gerningsmændene. Sagen førte til langvarige retsprocesser og tilsyneladende netværksopklaringer, som også involverede internationale samarbejder med andre europæiske politimyndigheder.

Reaktioner og konsekvenser

Angrebene fik øjeblikkelige nationale og internationale reaktioner:

Belgien: Høj beredskabsgrad, lukning af lufthavn og metro i kortere perioder, skærpede sikkerhedsforanstaltninger omkring offentlige institutioner og transportknudepunkter.
Europa og resten af verden: Fordømmelser fra regeringer og internationale organisationer samt øget samarbejde om efterretning og grænsekontrol for at forebygge lignende angreb.
Civilsamfundet: Mindehøjtideligheder, støtte til ofre og pårørende samt øget fokus på radikalisering og forebyggelsesinitiativer.

Langsigtede følger

Bruxelles-angrebene bidrog til en vedvarende diskussion om terrorberedskab, politi- og efterretningssamarbejde i EU, grænsekontrol og sikkerhed i offentlige rum. Transportmyndigheder gennemgik sikkerhedsprocedurer i lufthavne og metroer, og flere lande øgede deres overvågning og forebyggende indsats mod ekstremisme.

Minder og opfølgning

Hvert år markeres angrebet med mindehøjtideligheder for ofrene, og der er oprettet lokale initiativer til støtte for overlevende og pårørende. Myndighederne offentliggør indimellem rapporter og evalueringer af, hvordan responsen kunne forbedres i fremtidige kriser, og mange ofre har modtaget kompensation og psykosocial støtte.

Hvis du søger opdaterede tal eller detaljer om efterforskningen og retsforløb, anbefales det at konsultere officielle belgiske kilder eller anerkendte nyhedsmedier, da oplysninger kan være blevet revideret siden de første rapporter.

Kort over Bruxelles, der viser placeringen af de to bomber

Baggrund

Belgien er en del af krigen mod ISIL i Irak. Omkring 500 udenlandske krigere i Syrien og Irak er belgiere. Kæmperne kommer for det meste fra indvandrerfamilier.

Belgien har tidligere været udsat for angreb. I maj 2014 angreb en bevæbnet mand det jødiske museum i Belgien og dræbte fire personer. I januar 2015 stoppede sikkerhedsfolk en gruppe, der måske planlagde endnu et Charlie Hebdo-skyderi. Operationen resulterede i, at to medlemmer af gruppen blev dræbt. I august 2015 skød og stak en mand folk ned i et tog i Bruxelles, inden han blev stoppet af passagerer.

Angriberne, der deltog i angrebene i Paris i november 2015, havde deres base i Molenbeek, og Bruxelles blev lukket i fem dage for at lede efter folk. Den 18. marts 2016 blev Salah Abdeslam, som muligvis deltog i angrebene i Paris, fanget, og mindst én anden mistænkt er stadig på fri fod.

Bombeangrebssteder

Bruxelles lufthavn

Der fandt to eksplosioner sted i lufthavnens afgangshall.

Personer dræbt og skadet

Mindst 31 mennesker blev dræbt, og mere end 230 andre kom til skade. Tre amerikanere, mormonmissionærer, blev alvorligt såret, og et medlem af det amerikanske militær og hans familie blev også alvorligt såret. Den amerikanske ambassade i Bruxelles bad amerikanske statsborgere om ikke at benytte busser og undergrundsbaner.

Mistænkte fra Bruxelles på overvågningskameraer

ISIS angreb Bruxelles

To mænd brugte bomber til at begå selvmord i Bruxelles' lufthavn. Politiet leder efter en tredje mand, der ses sammen med dem på et overvågningsbillede fra lufthavnen. ISIL sagde, at det stod bag angrebet.

Få timer efter angrebene gik politiet ind i et hjem i Schaarbeek, nord for Bruxelles, hvor de fandt en sømbombe, kemikalier og et ISIL-flag. En mand blev anholdt, men derefter løsladt.

Maalbeek - Maelbeek station (25684717280)

Angriberne

De belgiske myndigheder sagde, at to brødre, Khalid og Ibrahim el-Bakraoui, begge belgiere med en straffeattest, var blandt de tre selvmordsbombere, der angreb metroen og lufthavnen i Bruxelles.Brødrene menes at have forbindelser til sidste års angreb i Paris og til Salah Abdeslam. Den tredje mand, der optrådte på kameraerne, er stadig på fri fod, efter at han stak af, da hans bombe ikke eksploderede.

Europa siger "nej" til frygt

Efter angrebene i Bruxelles sagde de europæiske ledere, at terror ikke vil skræmme dem. I Belgien erklærede embedsmænd tre dage med national sorg. Den belgiske premierminister sagde, at Charles Michel sendte et budskab til de mennesker, der stod bag angrebene, og sagde: "Til dem, der har valgt at være barbariske fjender af frihed, demokrati og grundlæggende værdier ... vi forbliver forenet som én."

I sin meddelelse, hvor ISIS påtog sig ansvaret, bemærkede ISIS i et twitter-opslag, at "Det, der kommer, er værre."

Verden er trist

Folk delte tegneserier og viste sorg i sort, gul og rødt, det belgiske flag, som er farverne på det belgiske flag. Andre lagde solidaritetsbudskaber med #JeSuisBruxelles, eller "Jeg er Bruxelles", en ode til en lignende udgydelse med #JeSuisCharlie efter Charlie Hebdo-angrebet i januar 2015. Nogle mennesker inviterede turister, der sad fast, efter at lufthavnen var blevet lukket, ind i deres hjem med #OpenHouse.

Den franske tegner Jean Plantureux, der går under navnet Plantu, har tegnet en følelsesladet tegneserie for den franske avis Le Monde. En grædende person indhyllet i et fransk flag krammer en grædende person med et belgisk flag, hvilket antyder solidaritet mellem de to lande.

Folk i Bruxelles og andre steder bragte blomster og tændte stearinlys for at vise, hvor kede af det de er efter angrebene.

Sørgende mennesker fanget under en gudstjeneste til minde om ofrene for angrebene i Paris i november 2015 - Paris, 14. november 2015