Det franske præsidentvalg 2012 var et præsidentvalg i Frankrig, der fandt sted den 22. april 2012 og den 5.-6. maj 2012. Den siddende præsident, Nicolas Sarkozy, stillede op til en ny periode.

De vigtigste kandidater var Nicolas Sarkozy fra Unionen for en folkelig bevægelse, François Hollande fra Socialistpartiet, Marine Le Pen fra Front National, Jean-Luc Mélenchon fra Venstrefronten, François Bayrou fra Den Demokratiske Bevægelse, Eva Joly fra De Grønne, Nicolas Dupont-Aignan fra Debout la France, Philippe Poutou fra Det Nye Antikapitalistiske Parti, Nathalie Arthaud fra Lutte Ouvrière og Jacques Cheminade fra Solidaritet og Fremskridt.

Baggrund og kampagnetemaer

Valget fandt sted midt i en økonomisk krise i eurozonen, og de centrale temaer var økonomisk vækst, arbejdsløshed, offentlige finanser, skat, socialpolitik samt sikkerhed og immigration. François Hollande fokuserede under kampagnen på vækst og beskæftigelse, en mere omfordelende skattepolitik og svagere fokus på sparepolitik, mens Nicolas Sarkozy fremhævede behovet for strukturelle reformer, konkurrencedygtighed og strengere retspolitik. Debatterne på tv og mediernes dækning spillede en stor rolle for vælgernes vurdering af kandidaterne.

Første runde (22. april 2012)

I første runde fik François Hollande 28,63 % af stemmerne, mens Nicolas Sarkozy fik 27,18 %. Dermed gik begge videre til anden runde. Tredjepladsen gik til Marine Le Pen med omkring 17,90 %, efterfulgt af Jean-Luc Mélenchon med ca. 11,10 % og François Bayrou med omkring 9,13 %. Valgdeltagelsen var høj — omkring 80 % — hvilket er typisk for præsidentvalg i Frankrig.

Anden runde og valgresultat (5.–6. maj 2012)

I anden runde besejrede François Hollande den siddende præsident Nicolas Sarkozy med cirka 51,6 % imod 48,4 %. Resultatet var klart nok til, at Hollande kunne overtage præsidentembedet efter Sarkozy. Sarkozy anerkendte valgresultatet og lykønskede sin modstander.

Efter valget

Hollandes sejr markerede et skifte til venstre i fransk politik: han blev den første socialistiske præsident valgt siden François Mitterrand. Som ny præsident lovede Hollande at prioritere vækst og beskæftigelse frem for ensidig nedskæringspolitik. Han udnævnte kort efter valgsejren Jean-Marc Ayrault til premierminister (regeringschef), og hans regering begyndte at gennemføre initiativer med fokus på beskæftigelse, skat til højere indkomster og støtte til vækstinitiativer. Nogle forslag, fx en midlertidig meget høj marginalskat på de højeste indkomster, udløste både politisk debat og retslige/forfatningsmæssige drøftelser.

Betydning og efterspil

  • Valget afspejlede utilfredshed med den økonomiske situation og ønsket om politisk forandring.
  • Den høje opbakning til Marine Le Pen viste en fortsat styrkelse af højrepopulistiske strømninger i deler af vælgerkorpset.
  • Resultatet fik betydning for debat om EU-politik, især forholdet mellem sparekrav og vækstfremmende politik i eurozonen.

Samlet set var præsidentvalget i 2012 et vendepunkt i nyere fransk politik, både fordi det udskiftede en siddende præsident og fordi vælgernes prioriteringer — vækst, beskæftigelse og social retfærdighed — blev trukket frem som centrale krav til den nye regering.