VM i fodbold i 1966 var det ottende VM i fodbold. Det blev afholdt i England fra den 11.-30. juli. England blev valgt som vært af FIFA for at fejre 100 års jubilæum for fodbold i England. I finalen på Wembley slog England Vesttyskland 4-2 efter forlænget spilletid, og det var Englands første (og indtil videre eneste) VM-sejr. England blev dermed den første vært, der vandt VM, siden Italien i 1934. Senere har Tyskland, Argentina og Frankrig også vundet VM som værtsnationer.

Format og deltagere

Turneringen samlede 16 hold, som var inddelt i fire grupper. De to bedste fra hver gruppe gik videre til knockout-fasen (kvartfinaler, semifinaler, bronzekamp og finale). Formatet gjorde hvert gruppespil vigtigt fra start, og flere kampe blev afgjort på få fejltrin.

Værter og stadioner

Kampene blev spredt over flere engelske byer. Finalen blev spillet på det ikoniske Wembley Stadium i London, som var centrum for turneringens største opmærksomhed. Derudover blev store kampe afviklet i bl.a. Manchester (Old Trafford) og en række andre traditionelle fodboldstadions rundt om i landet, hvilket sikrede høje tilskuertal og stor national interesse.

Englands sejr og finalen

Under ledelse af manager Alf Ramsey og med kaptajn Bobby Moore i front vandt England sin første verdensmestertitel. Finalen mod Vesttyskland endte 4-2 efter forlænget spilletid. Geoff Hurst scorede hattrick i finalen (enestående i VM-finaler), mens Martin Peters stod for et af de andre engelske mål.

Finalen er især berømt for det såkaldte "Wembley-mål" — Hurst' tredje mål i forlængningen, hvor bolden ramte overliggeren og landede på eller lige over mållinjen. Dommeren - og især linjedommeren Tofik Bakhramov - gav målet, men hændelsen har siden været genstand for megen debat og analyse, og til dato er der ikke fuld enighed om, hvorvidt bolden passede linjen helt. Hoveddommeren i finalen var Gottfried Dienst (Schweiz), mens linjedommeren Bakhramov (Sovjetunionen/Aserbajdsjan) anerkendte målet.

Højdepunkter og nøglespillere

  • Geoff Hurst blev berømt for hattricket i finalen.
  • Bobby Charlton var en af turneringens mest markante spillere for England og spillede en central rolle under hele slutrunden.
  • Eusébio fra Portugal blev turneringens topscorer med 9 mål og var den store profil på Portugals stærke VM-comeback.
  • Et af turneringens mest mindeværdige kampe var kvartfinalen, hvor Portugal vendte et 0-3-nederlag mod Nordkorea og til sidst vandt 5-3 efter indsats af Eusébio — en dramatisk og historisk opgør.

Andre resultater

England nåede finalen efter sejre i knockout-runderne, mens Vesttyskland også spillede sig frem gennem en række tætte opgør. Portugal gjorde et markant indtryk ved at spille sig til en tredjeplads, efter at have slået Sovjetunionen i bronzekampen. Turneringen viste, at både etablerede fodboldmagter og mindre forventede hold kunne skabe store øjeblikke.

Arven efter 1966

VM i 1966 står som et kulturelt og sportsligt højdepunkt i Englands fodboldhistorie. Sejren blev grundlaget for mange forestillinger om en "gylden" periode i engelsk fodbold og har inspireret generationer af spillere og fans. Samtidig har kontroverserne omkring finalens afgørelse givet anledning til evige diskussioner om dommerbeslutninger og brugen af teknologi i sporten — en debat, som i dag ofte forbindes med VAR og mållinjeteknologi.

Selvom meget er ændret siden 1966, lever mindet om finalen på Wembley videre som et af de mest ikoniske øjeblikke i VM-historien.