URL (webadresse) — Definition og opbygning af Uniform Resource Locator

Lær hvad en URL er, hvordan en webadresse bygges op (protokol, domæne, sti, parametre) og forskellen til URI — enkel og praktisk guide.

Forfatter: Leandro Alegsa

URL (Uniform Resource Locator) er et andet navn for en webadresse. URL'er består af bogstaver, tal og andre symboler i en standardiseret form. Folk bruger dem på computere for at få computeren til at hente og vise en bestemt ressource (normalt en webside) fra en anden computer (webserver) på internettet. Det gør de ved at skrive URL'en ind i en webbrowser eller, hvad der er mere almindeligt, ved at klikke på et link, f.eks. et link på en webside, som de allerede ser.

URL'er består af flere dele:

  • En protokol. Meget ofte er det Hypertext TransferProtocol (HTTP).
  • Nogle adskillelsestegn: ://
  • Den anden computers navn eller adresse. Det er meget almindeligt, at navne starter med www. (som står for World Wide Web), men hele navnet er op til den pågældende computers administrator.

I nogle tilfælde kan URL'en også indeholde

  • Stien til et dokument eller script.
  • Hvis der er tale om et script, kan yderligere parametre efter et spørgsmålstegn (?)
  • Brugernavn og adgangskode, der er nødvendige for at få adgang til en bestemt side
  • En tekst efter et pundtegn (#), der angiver et sted at springe frem til.

URL'en for denne side er https://simple.wikipedia.org/w/index.php?title=Uniform_Resource_Locator

  • https er protokollen
  • simple.wikipedia.org er webstedet
  • /w/index.php er et script. Dette script får parametre, title=Uniform_Resource_Locator

En kortere form, kaldet en ("relativ") URL, bruges, når en computer kan udfylde den fulde ("absolutte") URL korrekt ud fra konteksten. F.eks. fungerer /wiki/URL kun for et link på Wikipedia til denne side på Wikipedia. Absolutte URL'er kan deles uden for computere, selv med lidt eller ingen forklaring.

URL'er er URI. URI er Uniform Resource Identifier. URL og URI er grundlæggende det samme. Så du behøver ikke at forveksle det.

Hoveddele af en URL — mere detaljeret

  • Skema / protokol: Angiver hvordan ressourcen skal hentes, f.eks. http, https, ftp eller mailto. https betyder, at forbindelsen er krypteret.
  • Autoritet: Kan indeholde brugernavn:adgangskode@ (dog frarådes at sende adgangskoder i URL'er), derefter værtsnavn (domæne eller IP-adresse) og eventuelt en port angivet efter et kolon, f.eks. :8080. Eksempel: username:[email protected]:8080.
  • Vært: Domænenavnet (f.eks. www.eksempel.dk) eller en IP-adresse. IPv6-adresser skrives i firkantede parenteser, f.eks. [2001:db8::1].
  • Sti: Angiver placeringen af en fil eller et script på serveren, f.eks. /mappe/side.html. Stier er ofte case-sensitive på servere, mens vært (domæne) normalt er case-insensitive.
  • Forespørgselsstreng (query): Starter med et spørgsmålstegn ? og indeholder typisk nøgle-værdi-par adskilt af &, f.eks. ?navn=ole&id=12. Bruges ofte ved formularer eller API-kald.
  • Fragment: Starter med # og bruges i browseren til at hoppe til et bestemt afsnit i dokumentet, f.eks. #afsnit2. Fragmentet sendes ikke til serveren.

Eksempel på en komplet URL

Eksempel: https://brugernavn:[email protected]:8443/katalog/side.php?soeg=bog&sort=nyeste#top

  • Protokol: https
  • Brugernavn/adgangskode: brugernavn:kodeord (ikke sikkert — undgå dette)
  • Vært og port: www.eksempel.com:8443
  • Sti: /katalog/side.php
  • Query: soeg=bog&sort=nyeste
  • Fragment: #top

Yderligere vigtige emner

  • Relative vs. absolut: En absolut URL indeholder alle nødvendige oplysninger (inkl. protokol og vært) og kan bruges overalt. En relativ URL er kun en sti eller del, som browseren udfylder ud fra den aktuelle side eller et <base>-element.
  • Internationaliserede domænenavne (IDN): Domæner med ikke-latinske tegn (fx æ, ø, å eller kinesiske tegn) omdannes ofte til Punycode for DNS-funktionen, fx xn--....
  • Encodning (percent-encoding): Særlige tegn i stien, forespørgslen eller fragmentet (fx mellemrum eller æøå) kodes med procentnotation, fx %20 for mellemrum.
  • Sikkerhed: Sæt ikke adgangskoder i URL'er. Vær opmærksom på phishing, hvor tyve bruger lignende domænenavne for at snyde brugere. Brug https for kryptering og kontroller certifikater i browseren.
  • Standarder: URL'er og URI'er beskrives af internetstandarder som bl.a. RFC 3986. Begrebet URL er en type af URI; andre typer er f.eks. URN (Uniform Resource Name), som identificerer en ressource uden nødvendigvis at angive en adgangsmetode.

Praktiske råd

  • Brug tydelige og læsbare stier i dine webadresser (fx /produkter/lasermus fremfor /p?id=123), både for brugere og søgemaskiner.
  • Undgå at ændre vigtige URL'er uden videre — hvis de ændres, brug omdirigeringer (301) så gamle links ikke bryder.
  • Tjek altid, om en URL begynder med https://, når du indsender følsomme oplysninger.

Hvis du vil læse mere teknisk eller formelt, kan du søge efter dokumenter om URL, URI og RFC 3986, som forklarer syntaks og regler i detaljer.

Zoom


URL'en sikrer, at den fører til det rigtige websted. Det er let at begå fejl, da der findes mange forskellige websteder. Dette billede viser ressourcerne i nærheden af Google.Zoom
URL'en sikrer, at den fører til det rigtige websted. Det er let at begå fejl, da der findes mange forskellige websteder. Dette billede viser ressourcerne i nærheden af Google.

Udvidelser

Disse står i slutningen af domænenavnet, som har et punktum foran. I begyndelsen var der seks hovedudvidelser:

  • .com - Kommerciel brug
  • .net - brug af netværk / internetudbyder
  • .org - Organisatorisk brug
  • .edu - Uddannelsesbrug (skoler og universiteter)
  • .mil - militær anvendelse
  • .gov - Statslig brug

I dag findes der mange andre URL-udvidelser. Disse er normalt enten et topdomæne eller en interessegruppering. Hvert land har sit eget topdomæne, f.eks. .ca for Canada, .us for USA eller .co.uk for Det Forenede Kongerige. Mange lande har en udvidelse, der kun er forbeholdt myndigheder, f.eks. bruger USA .gov eller .fed.us, .gc.ca for Canada og .gov.uk for Det Forenede Kongerige. Interessegruppedomæner omfatter .tv (tv), .pro (fagfolk) og .xxx (pornografi). Disse domæner anvendes ikke så ofte som de oprindelige udvidelser.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en URL (Uniform Resource Locator)?


Svar: En URL er et andet navn for en webadresse. Den består af bogstaver, tal og andre symboler i en standardform, som folk bruger til at få computere til at hente og vise bestemte ressourcer fra internettet.

Sp: Hvad er komponenterne i en URL?


Svar: URL'er består af flere dele, herunder en protokol (ofte Hypertext Transfer Protocol), adskillelsestegn, den anden computers navn eller adresse, stien til dokumentet eller scriptet, brugernavn og adgangskode, der er nødvendig for at få adgang til en bestemt side, og tekst efter pundtegnet (#).

Spørgsmål: Hvad står "www" for?


A: WWW står for World Wide Web.

Q: Hvad er forskellen mellem en absolut URL og en relativ URL?


A: En absolut URL-adresse indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at finde en ressource på internettet, mens relative URL-adresser kun kan bruges, når konteksten kan udfylde de manglende oplysninger.

Spørgsmål: Er der nogen forskel på URI og URL?


A: URI står for Uniform Resource Identifier, som grundlæggende er det samme som URL, så der er ikke den store forskel mellem dem.

Spørgsmål: Hvordan bruger folk URL'er?


A: Folk bruger URL'er ved at skrive dem i webbrowsere eller ved at klikke på links på websider, som de allerede er i gang med at se.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3