Trophallaksi: Fødeudveksling og kommunikation hos sociale insekter

Trophallaksi: Opdag fødeudveksling og kommunikationsroller hos myrer, bier og termitter — hvordan deling styrker samhørighed og koloniidentitet.

Forfatter: Leandro Alegsa

Trophallaksi (ofte stavet "trofallaxis") i biologien beskriver den adfærd, hvor medlemmer af et fællesskab aktivt deler fødevarerne med hinanden. Det er ikke blot simpel fodring: der overføres væsker fra én individ til et andet, typisk gennem mund-til-mund eller anus-til-mund kontakt, og indholdet kan bestå af næring, feromoner, mikroorganismer og immunsystemkomponenter.

Hvem udøver trophallaksi?

Adfærden er mest udviklet hos sociale insekter som myrer, termitter, hvepse og bier. Hos disse arter er trophallaksi en rutinemæssig del af koloniens daglige liv: voksne deler forarbejdet føde, fodrer larver og sørger for, at kemiske signaler og mikrobiota spredes gennem hele gruppen.

Hvordan foregår det?

Der findes to hovedtyper:

  • Stomodeal trophallaksi — mund-til-mund, hvor regurgiteret føde (fx nektar hos bier eller fordøjet preyvæske hos myrer) overføres.
  • Proctodeal trophallaksi — anus-til-mund, almindelig hos termitter, og vigtig for overførsel af tarmmikroorganismer, som hjælper med nedbrydning af cellulose.

Udvekslingen kan være hurtig og kort ved almindelig fodring eller langvarig ved overførsel af vigtige symbionter og kemiske signaler. Modtageren indtager væsken direkte og kan straks udnytte næringsstofferne eller lade dem videre cirkulere i koloniens sociale netværk.

Funktioner og betydning

Trophallaksi tjener flere formål:

  • Nutrition: Hurtig fordeling af mad fra samlere til resten af kolonien, inklusive unge og individer, der ikke selv kan samle føde.
  • Kommunikation: Overførsel af feromoner og koloniens lugt bidrager til, at medlemmerne genkender hinanden og koordinerer adfærd. Hos nogle myrearter hjælper trophallaksi med at sprede den koloni lugt, der identificerer medlemmerne.
  • Symbiose og fordøjelse: Især hos termitter er proctodeal trophallaksi nødvendig for at overføre tarmflagellater og bakterier, som muliggør fordøjelse af træ og cellulose.
  • Social immunitet: Overførsel af antimikrobielle stoffer og mikrobiota kan øge kolonins modstand mod patogener, selvom samme mekanisme også kan sprede sygdomme.
  • Kaste- og reproduktionsregulering: Føde og kemiske signaler, der gives direkte til dronninger eller larver, kan påvirke udvikling og bestemme, hvilke individer der bliver reproduktive.

Historie og forskning

Begrebet blev formelt introduceret af entomologen William Morton Wheeler i 1918, og adfærden har siden været central i studier af social evolution hos insekter. Den franske psykolog og entomolog August Forel mente også, at deling af fødevarerne var nøglen til et myresamfund. Han brugte en illustration af den som frontispice til sin bog The social world of the ants compared with that of man.

Moderne forskning bruger observation, markering af væsker, molekylære metoder og eksperimenter med antibiotika og mikrobiom-manipulation for at kortlægge, hvordan trophallaksi påvirker ernæring, sygdomsspredning og informationsflow i kolonier.

Fordele og risici

Trophallaksi øger effektiviteten i ressourceudnyttelse og styrker social samhørighed, men medfører også risikoen for spredning af patogener. Derfor har sociale insekter udviklet adfærd og kemiske strategier for at minimere farer — for eksempel ved at begrænse kontakt med syge individer eller ved at udskille antimikrobielle stoffer i de delte væsker.

Konklusion

Som et kommunikationsmiddel og ernæringsværktøj er trophallaksi afgørende for mange sociale insekters liv. Ud over at levere næring fremmer den overførsel af kemiske signaler, symbionter og immunforsvarskomponenter, hvilket hjælper kolonien med at fungere som en integreret enhed. Hos nogle myrearter kan den spille en særlig rolle i spredningen af den koloni lugt, der identificerer medlemmerne.

Trophallaxis hos vævermyre Oecophylla smaragdina, Thailand.Zoom
Trophallaxis hos vævermyre Oecophylla smaragdina, Thailand.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er trophallaxis?


A: Trophallaxis er deling af føde mellem medlemmer af et samfund.

Q: Hvilke typer dyr er trophallaxis mest udviklet hos?


A: Trophallaxis er højest udviklet hos sociale insekter som myrer, termitter, hvepse og bier.

Q: Hvem introducerede ordet "trophallaxis"?


A: Entomologen William Morton Wheeler introducerede ordet "trophallaxis" i 1918.

Q: Hvad mente August Forel var nøglen til myresamfundet?


A: August Forel, en fransk psykolog og entomolog, mente, at deling af føde var nøglen til myresamfundet.

Q: Hvorfor er trophallaxis vigtig hos bier og myrer?


A: Trophallaxis fungerer som et kommunikationsmiddel hos bier og myrer.

Q: Hvilken rolle spiller trophallaxis hos nogle arter af myrer?


A: Hos nogle myrearter kan trophallaxis spille en rolle i spredningen af den kolonilugt, der identificerer medlemmerne.

Q: Hvad brugte August Forel en illustration af trophallaxis til?


A: August Forel brugte en illustration af trophallaxis som frontispice til sin bog "The Social World of the Ants Compared With That of Man".


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3