Thompson Island: Den mytiske spøgelsesø i Sydatlanten ved Bouvet-øen

Thompson Island — mystisk spøgelsesø nær Bouvet-øen: historiske observationer, forsvindingsteorier og ekspeditioners jagt på den forsvundne sydatlantiske ø.

Thompson Island er en spøgelsesø i det sydlige Atlanterhav. Ifølge de ældre optegnelser lå den cirka 150 km nord-nordøst for Bouvet Island, den isolerede, subantarktiske ø som i dag er en norsk afhængighed. Thompson Island er et af flere eksempler på såkaldte "phantom islands" — øer rapporteret af søfolk, men senere ikke bekræftede af kortlægning eller undersøgelser.

Opdagelseshistorie

Bouvet-øen blev først noteret af Jean-Baptiste Charles Bouvet de Lozier i 1739. I 1808 'genopdagede' James Lindsay fra Snow Swan øen og gav den navnet Lindsay Island. Senere, den 10. december 1825, observerede George Norris fra skibet Sprightly øen igen; han gik i land den 16. december og tog øen i besiddelse, og kaldte den Liverpool Island efter kong George IV af Det Forenede Kongerige.

Mellem den 13. og 16. december 1825 sejlede Norris i farvandet nordøst for Bouvet og noterede sig en anden, meget mindre ø — han beskrev havet omkring den som mere oprørt end ved Bouvet. Tre sømil sydøst for denne nyopdagede ø så han tre markante klipper, som han i sin logbog kaldte skorstene på grund af deres form. I logbogen gav Norris øen navnet Thompson Island og markerede placeringen på et kort. Senere fandt man dog uoverensstemmelser mellem de positioner, han skrev i sin dagbog, og dem han placerede på sit kort.

Yderligere observationer og kortlægning

I 1853 blev både Thompson Island, Bouvet Island og de nævnte "skorstene" trykt på et officielt kort fra det britiske admiralitet, og øen optrådte derefter i en række efterfølgende søkort. I 1893 rapporterede kaptajn Joseph J. Fuller en observation af Thompson Island fra sit skib Francis Allyn, men også denne iagttagelse er senere blevet gjort til genstand for tvivl.

I november 1898 foretog Valdivia-ekspeditionen en systematisk eftersøgning for at fastlægge den nøjagtige position af både Bouvet og den påståede Thompson Island, men ekspeditionen kunne ikke finde Thompson. I 1915 gennemførte det tyske undersøgsfartøj Meteor dybdemålinger i området, og fandt en havdybde på 1579 m på det sted, hvor Thompson efter sigende skulle have ligget — en dybde, som ikke er forenelig med en nuværende, subaerial ø i den størrelse, der er beskrevet.

En norsk ekspedition i 1928/29 søgte også efter øen uden at finde den, og erklærede derfor, at Thompson Island ikke eksisterede. Ikke desto mindre fortsatte øen med at optræde på nogle kort frem til mindst 1943, hvilket viser, hvordan ældre kortdata kan leve videre i længere tid, selv efter gentagen manglende bekræftelse.

Mulige forklaringer

Der findes flere plausible forklaringer på, hvorfor Thompson Island blev rapporteret, men senere ikke fundet:

• Navigations- og kartografiske fejl: Nøjagtigheden af 1800-tallets positionbestemmelser var begrænset, og fejl i dagbøger eller ved overførsel til kort kunne give falske placeringer.
• Forveksling med Bouvet eller isformationer: Tåge, dårligt vejr, isbjerge eller flydende is kunne forårsage, at sejlere troede, de så fast land. Fullers beskrivelser er for eksempel meget ens med beskrivelser af Bouvet fra Norris' dagbog, hvilket tyder på forvirring eller fejltolkning.
• Fata Morgana og optiske fænomener: Polaroptiske fænomener kan skabe stærke forstørrelser eller forvrængninger af fjerne objekter, hvilket kan få dem til at ligne en ø.
• Vulkanisk aktivitet og kollaps: Hvis der engang havde været en vulkanisk ø i området, kunne et kraftigt udbrud eller et kollaps have gjort øen til havbund. Meteor-ekspeditionens dybde på 1579 m taler imod en nylig nedstyrtning af en stor ø, men i teorien kan vulkansk aktivitet have ændret topografien.
• Fejlrapporterede enkeltobservationer: Mange "spøgelsesøer" hviler alene på enkelte eller få øjenvidneberetninger, som efterfølgende viser sig at være upræcise eller fejlagtige.

Seneste vurdering og betydning

Den samlede vurdering fra efterfølgende ekspeditioner og dybdemålinger gør det meget usandsynligt, at Thompson Island eksisterer i dag. Sandsynligvis har kun George Norris set noget, han vurderede som en ny ø, mens senere rapporter (herunder Fullers) er konsistente med fejltolkninger eller forvekslinger. Meteorologiske og oceanografiske data samt gentagne søgninger understøtter i dag, at der ikke findes nogen vedvarende ø på den angivne position.

Thompson Island er alligevel interessant som et historisk eksempel på, hvordan sejlere, optiske fænomener, mangelfulde navigationsteknikker og tidlige korttraditioner kunne skabe vedholdende geografiske myter. Historien illustrerer samtidig vigtigheden af moderne hydroakustiske målinger og systematisk kortlægning for at af- eller bekræfte ældre observationer.

Den eneste person, der med nogen sandsynlighed så Thompson Island, var derfor sandsynligvis Norris. Fullers beskrivelse af øen svarer i vid udstrækning til beskrivelsen af Bouvet Island i Norris' dagbog, hvilket gør Fullers iagttagelse tvivlsom. Efter gentagne eftersøgninger og målinger er Thompson Island i dag betragtet som en spøgelsesø.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem opdagede Bouvet-øen?

Spørgsmål: Hvem gav øen navnet Lindsay Island?

Spørgsmål: Hvad kaldte George Norris øen, da han så den i 1825?

Spørgsmål: Hvad kaldte Norris tre klipper, der lå i nærheden af Thompson Island, for?

Spørgsmål: Hvornår blev Thompson Island sidst set af andre end Norris?

Spørgsmål: Hvilken ekspedition fandt ikke Thompson Island og erklærede, at den ikke eksisterede?

Spørgsmål: Hvornår optrådte Thompson stadig på kort så sent som i 1943?

Søg efter bogstav