Teknisk skrivning
Teknisk skrivning er kommunikation om tekniske og erhvervsmæssige områder. Society for Technical Communication (STC) definerer teknisk skrivning som enhver form for kommunikation, der er:
- at kommunikere om tekniske eller specialiserede emner, f.eks. computerapplikationer, medicinske procedurer eller miljøregler, eller
- at give instruktioner om, hvordan man gør noget, uanset opgavens tekniske karakter.
Publikum er en vigtig del af skrivningen. Hvis man f.eks. skriver medicinske instruktioner til hjælp for patienter og plejepersonale, kan det være til læger og sygeplejersker, lægfolk med en god almen uddannelse eller lavt uddannede mennesker. Skriften vil være helt forskellig i hvert enkelt tilfælde. For eksempel:
"Tilpas niveauet af teknisk diskussion og formalitet til det tilsigtede formål og publikum. Hvad angår målgruppen, skal du tage hensyn til uddannelse, erhvervserfaring, læsestandard og motivation. Brug en klar og enkel sprogbrug for at gøre det skrevne tilgængeligt for læsere, for hvem engelsk ikke er deres første sprog".
Teknisk skrivning kommunikerer både visuelt og verbalt. En kommunikation bør følge en overordnet logik. En metode er beskrivende, f.eks. "Dele af en bilmotor". En anden er problemløsende: "Hvordan man skifter dæk". Praktiske leksika informerer normalt og har afsnit om, hvordan man gør det. Medicinske encyklopædier er et godt eksempel. Et medicinsk leksikon giver læserne oplysninger om sundhedsspørgsmål.
Folk har altid haft brug for vejledninger, som optrådte i manuskripter, før de trykte bøger kom frem.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er teknisk skrivning?
A: Teknisk skrivning er enhver form for kommunikation, der indebærer kommunikation om tekniske eller specialiserede emner, f.eks. computerapplikationer, medicinske procedurer eller miljøregler; eller at give instruktioner om, hvordan man gør noget, uanset opgavens tekniske karakter.
Spørgsmål: Hvem er målgruppen for teknisk skrivning?
A: Målgruppen for teknisk skrivning afhænger af formålet og emnet for kommunikationen. Det kan være læger og sygeplejersker, lægfolk med en god almen uddannelse eller dårligt uddannede personer.
Spørgsmål: Hvordan skal niveauet af teknisk diskussion og formalisme afpasses efter den tilsigtede målgruppe?
A: Niveauet af teknisk diskussion og formalisme bør tilpasses det tilsigtede formål og målgruppen ved at tage hensyn til faktorer som f.eks. deres uddannelse, erhvervserfaring, læsningsniveau og motivation. Der bør også anvendes en klar og enkel ordlyd for at gøre teksten tilgængelig for læsere, hvis engelsk ikke er deres modersmål.
Spørgsmål: Er teknisk skrivning kun mundtlig kommunikation?
A: Nej, den kommunikerer både visuelt og verbalt. En kommunikation bør følge en overordnet logik for at formidle oplysninger effektivt.
Spørgsmål: Hvilke to fremgangsmåder anvendes i teknisk skrivning?
A: De to fremgangsmåder, der almindeligvis anvendes i teknisk skrivning, er beskrivende (f.eks. "Dele af en bilmotor") og problemløsende ("Hvordan man skifter dæk").
Spørgsmål: Er leksika et godt eksempel på praktisk anvendelse i teknisk skrivning?
A: Ja, praktiske leksika informerer normalt læserne om forskellige emner og har samtidig et afsnit med "hvordan man gør"-afsnit, der indeholder instruktioner om, hvordan man gør noget i forbindelse med det pågældende emne. Medicinske encyklopædier er et særligt godt eksempel, da de giver oplysninger om sundhedsspørgsmål sammen med instruktioner om, hvordan man griber dem an.
Spørgsmål: Hvornår dukkede der første gang vejledninger om hvordan man gør ting op?
A: Vejledninger om hvordan man gør ting optrådte først i manuskripter, før de trykte medier kom frem.
