"Take Me Home, Country Roads", (også kaldet "Take Me Home" eller "Country Roads") er en sang skrevet af Bill Danoff, Taffy Nivert og John Denver om staten West Virginia. Den blev udgivet som single med Denver på scenen den 12. april 1971 og indgår også på albummet "Poems, Prayers & Promises" fra samme år. Singlen nåede nummer 2 på Billboard's US Hot 100 i ugen, der sluttede 28. august 1971, og var dermed en stor kommerciel succes ved sin første udgivelse. Den blev certificeret guld af RIAA den 18. august 1971 og platin den 10. april 2017. Sangen har solgt meget gennem årene, med over 1,5 millioner digitale downloads i USA, og den regnes i dag som Denvers signatursang.
Oprindelse og tilblivelse
Sangen begyndte som et samarbejde mellem Bill Danoff og Taffy Nivert, og John Denver bidrog til det færdige arrangement og den endelige udgave, som Denver indspillede. Teksten beskriver en længsel efter hjem og bruger naturskildringer som "Blue Ridge Mountains" og "Shenandoah River" til at skabe en stemning af tryghed og nostalgi. Melodien er enkel og fængende, typisk for folke- og countryballader, og er bygget op omkring akustisk guitar med et lettilgængeligt omkvæd, der gør den velegnet til fællessang.
Modtagelse og efterliv
Ud over den høje placering på hitlisterne fik sangen hurtigt en varig kulturel betydning. Den er blevet indspillet og fortolket af mange kunstnere og anvendt i film, tv, reklamer og ved sportsarrangementer. Dens enkle, hjemlige budskab og let genkendelige melodi har gjort den til en populær sang at synge ved sammenkomster og koncerter, og den fungerer ofte som et symbol på amerikansk landskab og nostalgi.
Status som statssang og kulturel betydning
Sangen har status som et ikonisk symbol på West Virginia, som den beskriver som "næsten himlen". På grund af sin tætte tilknytning til staten blev den i marts 2014 officielt udnævnt som en af West Virginias fire statshymner. Den bruges i statslige sammenhænge, ved turistfremstød og er et hyppigt indslag ved lokale begivenheder, hvor den bidrager til statens identitet og stolthed.
På mange måder er "Take Me Home, Country Roads" blevet mere end en popsang: den fungerer som både personlig hymne og kollektiv erindring — et eksempel på, hvordan en enkel melodi og et genkendeligt omkvæd kan få stor og varig betydning langt ud over den oprindelige udgivelse.