Tøndeorgel: definition, funktion og historie
Tøndeorgel: Lær definition, funktion og fascinerende historie — fra håndbårne melodier til kirkeorgler, mekanik og kendte kompositioner.
Et tøndeorgel spiller musik ved at dreje en tønde, hvor tonerne bestemmes af en række stifter. Det minder meget om en simpel spilledåse, hvor stifterne slår på en metalharpe. Ved et tøndeorgel løfter stifterne i tønden "taster", der åbner ventiler, som lader luft fra bælgen spille på piberne.
Funktion og opbygning
Et tøndeorgel består grundlæggende af en roterende tønde (barrel) med fastsatte stifter, en mekanisk transmission mellem stifterne og ventilernes tappesteder, et luftsystem med bælgen, og et sæt piber. Når tønden drejes — ofte med et håndsving — aktiverer stifterne små mekaniske "taster" eller kileformede løft, som igen åbner de små ventiler, så luft strømmer ind i de enkelte piber. Luftens tryk og pipernes konstruktion bestemmer tonehøjde og klang.
Der findes to hovedtyper af piber i tøndeorgler: fløjtepiber (fluepiber), som ligner de piber man kender fra almindelige pibeorgler, og rørpiber (reedpiber), som giver en mere nasalt klingende lyd. Større stationære orgler har ofte flere registre og dermed et større toneregister og klangindstillinger.
Typer og størrelser
- Håndbårne orgler: Mindre, bærbare instrumenter der ofte bruges af gate- eller gadeorgelspillere. De kan være små nok til at bæres i armene og indeholde flere melodier på en eller flere tønder.
- Vogn- eller karusselorgler: Lavet til udendørs brug ved markeder, lystfester og tivoli. Disse er større, monteret på vogn eller trailer og har ofte flere registre og kraftigere bælgesystemer.
- Stationære tøndeorgler: Indbyggede eller fritstående i huse og kirker. De kan være egentlige pibeorgler med mekaniske programmer samt mulighed for at akkompagnere sang.
Repertoire og anvendelse
Tøndeorgler spillede populære melodier, salmer, danseviser og arrangementer af klassiske stykker. På gaden eller i forlystelser fungerede de som underholdning og kunne trække folkemængder. På det religiøse område fandt stationære og større instrumenter anvendelse som akkompagnement til fællessang og liturgi.
Historie og udbredelse
Tøndeorglets grundprincip er gammelt og kan spores tilbage til mekaniske musikinstrumenter i middelalderen. I 17.–19. århundrede udbredtes den tekniske perfektionering i Europa, især i Holland, Tyskland, Frankrig og England, hvor instrumentet blev både folkeligt og håndværksmæssigt raffineret. I 1800-tallet blev mange varianter udviklet til både gadeunderholdning og kirker.
Normalt havde hver tønde et antal melodier på den, og melodien kunne ændres til et andet valg ved at løfte en indekseringsstift og skubbe tønden til den næste indekseringsposition. Selv et lille håndbåret orgel kunne spille seks eller otte melodier. Stationære tøndeorgler, der blev bygget i store huse eller kirker, var større pibeorgler og kunne spille længere og mere seriøs musik. Nogle havde forskellige tønder eller drejelige tøndevekslere, hvilket betød, at de ikke behøvede en organist til at spille dem, og de havde et større udvalg af musik. Orgler bygget i en kirke gjorde det muligt for folk at synge, akkompagneret af orgelet. Noget af den eneste orgelmusik, som Mozart komponerede, blev angiveligt skrevet til et tøndeorgel, der var indbygget i et ur.
Kulturel betydning og bevarelse
Tøndeorgler har både spillemæssig og kulturel værdi. I mange byer og på museer bevares gamle tøndeorgler som eksempler på mekanisk musik og folkelig underholdning. Restaurering kræver både træarbejde, mekanisk indsigt og kundskab om historisk stemning af piber og bælger.
Vedligeholdelse og restaurering
Et fungerende tøndeorgel kræver regelmæssig vedligeholdelse: kontrol og smøring af mekaniske dele, udskiftning eller reetablering af bælger, tætning af lædermembraner og omhyggelig stemning af piber. Restaurering bør udføres af specialister for at bevare både lyd og historisk autenticitet.
Afsluttende bemærkninger
Selvom tøndeorglet i dag i højere grad findes i museer og ved nostalgiske optrædener, er det et fascinerende eksempel på, hvordan mekanik og musik før elektriciteten kombineredes til at skabe underholdning. Dets enkle princip — en programmeret tønde, der styrer lyden — har historiske paralleller i mange senere mekaniske musikinstrumenter.
Indersiden af et lille tøndeorgel
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et tøndeorgel?
A: Et tøndeorgel er et musikinstrument, der bruger en tønde med stifter til at vælge toner og åbne ventiler for at lade luft spille i piberne.
Q: Hvordan fungerer et tøndeorgel?
Svar: Stifterne på tønden løfter "tangenter", der åbner ventiler og lader luft fra bælgen spille på piberne og skabe musik.
Sp: Hvad er forskellen mellem et tøndeorgel og en spilledåse?
A: Et tøndeorgel ligner en spilledåse, men det bruger stifter til at trække på en metalharpe og åbne ventiler for at spille på rørene, mens en spilledåse bruger stifter til at slå på metaltænder.
Sp: Hvad er en drejebrætspil, og hvordan er det beslægtet med et tøndeorgel?
A: En drejebræt er et strygeinstrument, som nogle gange fejlagtigt kaldes et tøndeorgel. Selv om begge instrumenter skaber musik, er de meget forskellige i udformning og funktion.
Spørgsmål: Hvilke forskellige størrelser er der på tøndeorgler?
A: Tøndeorgler findes i mange forskellige størrelser, lige fra håndbårne orgler til store orgler, der transporteres på vogne eller påhængskøretøjer.
Spørgsmål: Hvordan ændrer man melodien på et tøndeorgel?
A: Hver tønde på et tøndeorgel har normalt et antal melodier på sig, og melodien kan ændres ved at løfte en indekseringsstift og skubbe tønden til den næste indekseringsposition.
Spørgsmål: Hvad var nogle af de anvendelser, som tøndeorgler havde?
A: Tøndeorgler blev både brugt som bærbare instrumenter, der kunne spille seks til otte melodier, og som stationære instrumenter, der blev bygget ind i store huse eller kirker, hvor de kunne ledsage sang eller spille længere, mere alvorlig musik. Nogle tøndeorgler havde drejelige tøndevekslere og krævede ikke en organist til at spille dem.
Søge