Scratching (DJ-teknik): Definition, historie og rolle i hiphop
Scratching: DJ-teknikens historie, metoder og rolle i hiphop — fra 1970'ernes oprindelse til moderne DJs og scratch-battles.
Scratching, undertiden kaldet scrubbing, er en DJ- og turntablist-teknik, hvor man bevæger en vinylplade frem og tilbage på en pladespiller for at frembringe perkussive eller rytmiske lyde. En crossfader på en DJ-mixer kan bruges til hurtigt at fade lyden ind og ud mellem to plader, hvilket åbner for komplekse mønstre og rytmer.
Scratching er mest forbundet med hiphopmusik, hvor teknikken opstod i midten af 1970'erne og hurtigt blev et centralt udtryk i kulturen. Fra 1990'erne og fremefter er scratching også blevet brugt i nogle stilarter inden for raprock, rapmetal og nu metal. I hiphopkulturen er scratching fortsat en væsentlig måler på en DJ's færdigheder: teknisk kunnen, timing og musikalitet. DJ'er konkurrerer i scratchingkonkurrencer ved DMC World DJ Championship og IDA (International DJ Association, tidligere kendt som ITF (International Turntablist Federation)). Ved sådanne konkurrencer må DJ'er ofte kun bruge scratching-orienteret udstyr (pladespillere, DJ-mixer, digitale vinylsystemer eller udelukkende vinylplader). I indspillede hiphopnumre bruges scratchede "hooks" ofte som genkendelige, rytmiske eller melodiske elementer, hvor korte klip fra andre plader gentages eller manipuleres.
Historie og oprindelse
Scratching opstod i New York i midten af 1970'erne i forbindelse med hiphopens tidlige fester og block parties. Teknikken udviklede sig fra DJ'ernes ønske om at manipulere breakbeats og skabe længere rytmiske sektioner til dansere. Flere DJ'er og turntablister bidrog til udviklingen, og navne som Grand Wizzard Theodore og Grandmaster Flash nævnes ofte i forbindelse med de tidlige innovationer. Scratching blev udbredt i 1980'erne og nåede et bredere publikum med plader og musikvideoer, hvor turntablism blev synligt i mainstream-musik.
Grundlæggende teknikker
- Baby scratch: Enkelt frem-og-tilbage bevægelse uden brug af crossfader — typisk den første øvelse for begyndere.
- Forward scratch: Fokus på et fremadslag, hvor tilbageføringen ofte dæmpes eller ikke høres.
- Chirp scratch: Kombinerer frem-tilbage bevægelse med hurtige åbne/lukke-bevægelser på crossfaderen for en kort, skarp lyd.
- Transform: Hurtige afbrydelser med crossfaderen under en frem-/tilbagebevægelse for at skabe rytmiske staccato-effekter.
- Crab: En avanceret teknik, hvor fingrene "krabbes" over crossfaderen for at lave flere hurtige cuts pr. håndbevægelse.
- Flare og tear: Komplekse teknikker der involverer hurtige manipulationsmønstre på crossfaderen og pladen for at skabe flerdelte lydbrokker.
Udstyr
Traditionelt kræver scratching højttalere, direkte drevne pladespillere med høj torque (fx Technics SL-1200-serien), gode pickup-patrontyper og en holdbar nål. Et slipmat hjælper pladen med at glide let, og battle- eller scratch-plader indeholder ofte specialklip (beats, sirener, stemmer) til øvelse og performance. Moderne set-ups inkluderer også digitale løsninger som Serato eller Traktor med timecode-vinyl (DVS), hvilket gør det muligt at scratch’e digitale lydfiler med samme følelse som vinyl. DJ-mixere med et responsivt crossfader er afgørende for præcis kontrol.
Rolle i hiphop og populærmusik
Scratching har både en musikalsk og en visuel rolle i hiphop: musikalsk som rytmisk og melodisk element i produktioner og live-sets; visuelt som en teknisk disciplin, der imponerer publikum. Mange klassiske hiphopnumre bruger scratching som bærende element i arrangementet, og turntablister bliver ofte anerkendt som kompositionens medskabere fremfor blot teknikere. Scratching har desuden influeret elektronisk musik, funk, rock og eksperimentel musik.
Konkurrencekultur og berømte udøvere
Turntablist-konkurrencer som DMC og IDA har fremmet teknisk udvikling og kreativitet inden for scratching. Kendte navne, der har bidraget til teknikkens udvikling, inkluderer bl.a. Grand Wizzard Theodore, Grand Mixer D.ST (også kendt som DXT), DJ Qbert, Mix Master Mike og DJ Jazzy Jeff. Disse kunstnere har introduceret nye teknikker, battle-stilarter og undervisningsmetoder, som har spredt sig globalt.
Juridiske og etiske overvejelser
Brugen af scratchede lydklip i studier og release kræver ofte samtykke eller clearance fra rettighedshavere, da scratching ofte involverer korte sampling af eksisterende indspilninger. Der er historisk set opstået tvister omkring ophavsret og kompensation, hvorfor moderne producere og DJ'er ofte benytter cleared samples, public domain-materiel eller originalt indspillet materiale.
Læring og praksis
- Start med grundlæggende øvelser som baby scratch og simple frem-/tilbage-bevægelser.
- Øv timing og rytme sammen med en metronom eller et beat for at udvikle præcision.
- Investér i stabile pladespillere og en mixer med god crossfader-respons.
- Studér og efterlign groove og mønstre fra erfarne turntablister, men arbejd samtidig på at udvikle eget sound.
- Ved brug af digitale systemer: lær at konfigurere DVS og tidcode-vinyl korrekt for at undgå latency.
Moderne udvikling
Scratching udvikler sig fortsat både teknisk og kreativt. Digitale værktøjer har gjort det lettere at eksperimentere med nye lyde og integrere scratching i elektroniske produktioner, men vinyl og traditionelle teknikker bevares som grundlaget for turntablist-æstetikken. Samtidig fungerer scratch-teknikker ofte som inspirationskilde for musikere, producenter og lydkunstnere uden for hiphop.
Samlet set er scratching en både teknisk og kunstnerisk disciplin, der har spillet en væsentlig rolle i hiphopkulturens historie og fortsat påvirker moderne musik på tværs af genrer.
Skrabning
Afspil medier DJ'en til højre scratcher.
Subkultur
Selv om scratching bliver mere og mere populært i popmusikken, især med crossover-succesen for pop-hiphopnumre i 2010'erne, er sofistikeret scratching og andre ekspertteknikker til turntablism stadig overvejende en undergrundsstil, der er udviklet af DJ-subkulturen. The Invisibl Skratch Piklz fra San Francisco fokuserer på scratching. I 1994 blev gruppen dannet af DJ'erne Q-Bert, Disk & Shortkut og senere Mix Master Mike. I juli 2000 afholdt San Franciscos Yerba Buena Center for the Arts Skratchcon2000, det første DJ Skratch-forum, der gav "uddannelse og udvikling af skratch-musikkundskaber". I 2001 blev Thud Rumble et uafhængigt firma, der samarbejder med DJ-kunstnere om at producere og distribuere scratchplader. []I 2004 udgav Scratch Magazine, en af de første publikationer om hiphop-dj's og pladeproducenter, sit første nummer i kølvandet på det mindre kendte Tablist-magasin. Pedestrian er en britisk kunstorganisation, der afholder Urban Music Mentors-workshops under ledelse af DJ's. På disse workshops lærer DJ's unge at lave beats, bruge pladespillere til at lave mixes, fungere som MC ved arrangementer og optræde i klubber.
Anvendelse uden for hip hop
Scratching er blevet inkorporeret i en række andre musikgenrer, herunder pop, rock, jazz, nogle undergenrer af heavy metal (især nu metal) og nogle moderne og avantgarde klassiske musikopførelser. Til indspilning anvendes ofte samplere i stedet for at skrabe en vinylplade fysisk.DJ Product©1969, tidligere medlem af raprockbandet Hed PE, mindede om, at punkrockbandet The Vandals var det første rockband, han husker at have set bruge pladespiller-scratching. Product©1969 mindede også om det tidlige rap-metalband Proper Grounds, som var signet på Madonnas Maverick Records, som et andet af de første rockbands, der brugte scratching i deres musik.
Guitaristen Tom Morello, der er kendt for sit arbejde med Rage Against the Machine og Audioslave, har spillet guitarsoloer, der efterligner scratching ved at bruge kill-switchen på sin guitar. Det måske mest kendte eksempel er "Bulls on Parade", hvor han skaber skrabelignende rytmiske lyde ved at gnide strengene over pickupperne, mens han bruger pickupvælgeren som crossfader.
Siden 1990'erne er scratching blevet brugt i en række populære musikgenrer såsom nu metal, som f.eks. Linkin Park, Slipknot og Limp Bizkit er eksempler på. Det er også blevet brugt af kunstnere inden for popmusik (f.eks. Nelly Furtado) og alternativ rock (f.eks. Incubus). Scratching er også populært i forskellige elektroniske musikstilarter, f.eks. hardgroove techno.
Se også
- Liste over pladespillere
- Båndbue violin
- Emuleringssoftware til vinyl
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er scratching i DJ- og turntablist-teknik?
A: Scratching er en teknik, hvor man bevæger en vinylplade frem og tilbage på en pladespiller for at frembringe perkussive eller rytmiske lyde.
Q: Kan en crossfader på en DJ-mixer bruges til at fade mellem to plader samtidig?
A: Ja, en crossfader på en DJ-mixer kan bruges til at fade mellem to plader samtidig.
Q: Hvilke musikstilarter ud over hiphop har brugt scratching siden 1990'erne?
A: Siden 1990'erne er scratching blevet brugt i nogle stilarter inden for rap rock, rap metal og nu metal, ud over hip hop.
Q: Hvordan opfattes scratching i hiphop-kulturen?
A: I hiphop-kulturen er scratching et af målene for en DJ's færdigheder.
Q: Hvilke organisationer arrangerer scratch-konkurrencer for DJ's?
A: DMC World DJ Championship og IDA (International DJ Association, tidligere kendt som ITF (International Turntablist Federation) arrangerer scratching-konkurrencer for DJ's.
Q: Hvilken slags udstyr må DJ's bruge i scratching-konkurrencer?
A: I scratching-konkurrencer må DJ's kun bruge scratch-orienteret udstyr som pladespillere, DJ-mixere, digitale vinylsystemer eller vinylplader.
Q: Hvad er nogle eksempler på, hvordan scratchede "hooks" bruges i indspillede hiphop-sange?
A: I indspillede hiphopsange bruger scratchede "hooks" ofte dele af andre sange.
Søge