Riquet à la houppe (Riquet with the Tuft) – Eventyr af Charles Perrault, 1697
Oplev Charles Perraults 1697-eventyr "Riquet à la houppe" — en finurlig fortælling om skønhed, forvandling, intelligens og kærlighed mellem en gnomprins og en prinsesse.
"Riquet with the Tuft" eller "Riquet with the Tuft" (fransk: Riquet à la houppe) er et eventyr af Charles Perrault. Det blev første gang udgivet i Paris i 1697 af Claude Barbin i Histoires ou contes du temps passé, en samling af otte eventyr af Perrault. Fortællingen er et litterært eventyr — ikke en nedskrivning af en folkeeventyrstradition — og viser Perraults salon- og skrivekultur tydeligt. Historien handler om en grim, men klog gnomprins, Riquet, som har evnen til at give intellekt og forstand til andre; han forærer en smuk, men uintelligent prinsesse forstand i bytte for hendes ja til ægteskab, og prinsessen gør til gengæld Riquet smuk. Temaerne kredser om udseende kontra indre værdier, gensidighed og den sociale betydning af forstand og ydre skønhed.
Resumé af handling
Perraults Riquet er en prins født med et lille hårtot eller ’houppe’ i panden — et særpræg, der bliver navnets kendetegn. Han er fysisk uattraktiv, men velsignet med et skarpt intellekt og evnen til at give intelligens som en slags gave. I kongeriget findes en anden prinsesse, bemærkelsesværdigt smuk, men så dum, at hun ikke kan forstå almindelige ting. Riquet forelsker sig i hende og tilbyder at give hende forstand, hvis hun til gengæld lover at gifte sig med ham. Efter et stykke tid — ofte efter prøvelser eller ved en form for åbenbaring i fortællingen — accepterer hun, får forstand og indser sit valg; samtidig ændres Riquets udseende, så han bliver lige så smuk som hun. Eventyret ender traditionelt med ægteskab og en moralsk pointe om, at sande værdier ofte kræver gensidighed og indre forandring.
Tematik og analyse
- Ydre kontra indre skønhed: Fortællingen understreger, at udseende alene ikke sikrer et lykkeligt ægteskab; intelligens og karakter har stor vægt.
- Gensidighed og gensidige gaver: Riquet giver forstand, prinsessen giver skønhed — forandringen er gensidig og understreger ideen om, at relationer bygger på udveksling.
- Litterært frem for folkeligt: Som et bevidst litterært produkt benytter Perrault klassiske myter og salonernes smag frem for mundtlig folketone; eventyret er raffineret i form og morale.
- Symbolik: Houppen (tuften) kan ses som et kendetegn på det usædvanlige eller magiske, mens gaveudvekslingen symboliserer dannelse og social mobilitet.
Sammenligninger og kilder
Fortællingen deler motiver med ældre myter og eventyr. Den har elementer, der kan minde om Amor og Psyche (om forvandling, prøvelser og gensidige handlinger), og træk, der gentages i Skønheden og Udyret — især idéen om, at kærlighed involverer at se forbi det ydre. Blandt litterære paralleller nævnes Catherine Bernards version i hendes roman Inès du Cordoue (1695) og Marie-Jeanne Lhéritiers Ricdin-Ricdon. En ældre, italiensk tekst med beslægtede motiver er Giambattista Basiles "Lo Cattenaccio" (”Hængelåsen”) fra Pentamerone. Perraults eventyr trækker altså på et bredt bagkatalog af fortælletraditioner, samtidig med at det præsenterer en original, salonvenlig morale.
Udgaver, modtagelse og indflydelse
Efter udgivelsen i 1697 indgik Riquet à la houppe hurtigt i kanoniserede samlinger af Perraults fabler og eventyr og er blevet illustreret og genfortalt i talrige udgaver gennem århundrederne. Perraults samlede værk hjalp med at etablere det, vi i dag opfatter som den klassiske franske eventyrtradition, og mange senere forfattere og illustratorer har hentet inspiration hos ham. Fortællingens moralske pointe — at forstand er en gave, der gør ydre skønhed meningsfuld — var særligt appellerende i salonernes kredse, hvor dannelse og sprogkundskab var sociale kapitaler.
Moderne læsning
Moderne tolkningsmuligheder lægger vægt på kønsroller, magtforhold i ægteskab og spørgsmålet om samtykke, når udvekslingen af gaver fører til et krav om ægteskab. Nogle læsere ser Riquet som en tidlig kritik af overfladisk skønhedsidé, mens andre påpeger, at historiens byttehandel (forstand mod ægteskab) kan læses som problematisk efter nutidige normer. Alligevel forbliver Perraults fortælling et vigtigt eksempel på, hvordan tidlige moderne forfattere bearbejdede folkelige motiver i en litterær ramme.
Yderligere læsning
For dem, der vil dykke dybere, kan det være nyttigt at sammenligne Perraults tekst med de nævnte versioner af Bernard, Lhéritier og Basile, samt studier af Perraults samlede eventyrværk. Teksternes forskelle viser, hvordan samme grundmotiver kan formes forskelligt afhængigt af forfatterens æstetik og publikum.
Illustration af Gustave Doré, ca.1862
Story
En fe giver en grim prins ved navn Rickey den gave, at han kan give den, han elsker mest af alt, humor. Han kommer til et kongerige med to prinsesser. Den ældste er smuk, men uintelligent. Den yngste er intelligent, men grim. Den ældste prinsesse er ked af, at hendes grimme, men intelligente søster får mere opmærksomhed end hende. En dag, da den ældste prinsesse går en tur i skoven for at lindre sin sorg, bliver hun kontaktet af Rickey, som er blevet forelsket i hende. Rickey spørger, hvordan en så smuk person kan være så ked af det. Hun fortæller ham, at hun er ked af det, fordi hun er smuk, men dum. Rickey skænker hende intelligens mod et løfte om ægteskab. Et år senere vender Rickey tilbage for at gifte sig med hende. Hun nægter med den begrundelse, at han ikke kan holde hende fast på et løfte, som hun gav, før hun fik sin visdom. Prinsessen fortæller ham så, at hun ved fødslen blev begavet med evnen til at forvandle sin elsker til en smuk mand af den samme fe, som hjalp ham. Prinsessen tænker på alle Rickey's gode egenskaber, og straks er han forvandlet. Kongen får sin datter gift med Rickey, som allerede har gjort forberedelser til brylluppet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem er forfatteren til eventyret "Rickey med tuden"?
A: Forfatteren til eventyret "Rickey med tuden" er Charles Perrault.
Q: Hvornår blev "Rickey med tuden" udgivet første gang?
A: "Rickey med tuden" blev første gang udgivet i Paris i 1697 af Claude Barbin i Histoires ou contes du temps passé, en samling af otte eventyr af Perrault.
Q: Hvad handler historien om?
A: Historien handler om en grim, men intelligent nisseprins, der skænker en smuk, men dum prinsesse intelligens til gengæld for ægteskab. Hun gør Rickey smuk.
Q: Er "Rickey med tuden" et litterært eventyr eller et folkeeventyr?
A: "Rickey med tuden" er et litterært eventyr.
Q: Findes der andre eventyr, der ligner "Rickey med tuden"?
A: Ja, lignende fortællinger omfatter Catherine Bernards version af fortællingen i hendes roman Inès du Cordoue fra 1695 og Marie-Jeanne Lhéritiers "Ricdin-Ricdon". En anden lignende fortælling er Giambattista Basiles "Lo Cattenaccio" (Hængelåsen) fra Pentamerone.
Q: Hvilke elementer finder man i "Rickey with the Tuft"?
A: Elementerne i "Rickey with the Tuft" omfatter Amor og Psyche og Skønheden og Udyret.
Q: Hvem gjorde Rickey smuk i historien?
A: Den smukke, men dumme prinsesse gjorde Rickey flot i historien.
Søge