"Riquet with the Tuft" eller "Riquet with the Tuft" (fransk: Riquet à la houppe) er et eventyr af Charles Perrault. Det blev første gang udgivet i Paris i 1697 af Claude Barbin i Histoires ou contes du temps passé, en samling af otte eventyr af Perrault. Fortællingen er et litterært eventyr — ikke en nedskrivning af en folkeeventyrstradition — og viser Perraults salon- og skrivekultur tydeligt. Historien handler om en grim, men klog gnomprins, Riquet, som har evnen til at give intellekt og forstand til andre; han forærer en smuk, men uintelligent prinsesse forstand i bytte for hendes ja til ægteskab, og prinsessen gør til gengæld Riquet smuk. Temaerne kredser om udseende kontra indre værdier, gensidighed og den sociale betydning af forstand og ydre skønhed.

Resumé af handling

Perraults Riquet er en prins født med et lille hårtot eller ’houppe’ i panden — et særpræg, der bliver navnets kendetegn. Han er fysisk uattraktiv, men velsignet med et skarpt intellekt og evnen til at give intelligens som en slags gave. I kongeriget findes en anden prinsesse, bemærkelsesværdigt smuk, men så dum, at hun ikke kan forstå almindelige ting. Riquet forelsker sig i hende og tilbyder at give hende forstand, hvis hun til gengæld lover at gifte sig med ham. Efter et stykke tid — ofte efter prøvelser eller ved en form for åbenbaring i fortællingen — accepterer hun, får forstand og indser sit valg; samtidig ændres Riquets udseende, så han bliver lige så smuk som hun. Eventyret ender traditionelt med ægteskab og en moralsk pointe om, at sande værdier ofte kræver gensidighed og indre forandring.

Tematik og analyse

  • Ydre kontra indre skønhed: Fortællingen understreger, at udseende alene ikke sikrer et lykkeligt ægteskab; intelligens og karakter har stor vægt.
  • Gensidighed og gensidige gaver: Riquet giver forstand, prinsessen giver skønhed — forandringen er gensidig og understreger ideen om, at relationer bygger på udveksling.
  • Litterært frem for folkeligt: Som et bevidst litterært produkt benytter Perrault klassiske myter og salonernes smag frem for mundtlig folketone; eventyret er raffineret i form og morale.
  • Symbolik: Houppen (tuften) kan ses som et kendetegn på det usædvanlige eller magiske, mens gaveudvekslingen symboliserer dannelse og social mobilitet.

Sammenligninger og kilder

Fortællingen deler motiver med ældre myter og eventyr. Den har elementer, der kan minde om Amor og Psyche (om forvandling, prøvelser og gensidige handlinger), og træk, der gentages i Skønheden og Udyret — især idéen om, at kærlighed involverer at se forbi det ydre. Blandt litterære paralleller nævnes Catherine Bernards version i hendes roman Inès du Cordoue (1695) og Marie-Jeanne Lhéritiers Ricdin-Ricdon. En ældre, italiensk tekst med beslægtede motiver er Giambattista Basiles "Lo Cattenaccio" (”Hængelåsen”) fra Pentamerone. Perraults eventyr trækker altså på et bredt bagkatalog af fortælletraditioner, samtidig med at det præsenterer en original, salonvenlig morale.

Udgaver, modtagelse og indflydelse

Efter udgivelsen i 1697 indgik Riquet à la houppe hurtigt i kanoniserede samlinger af Perraults fabler og eventyr og er blevet illustreret og genfortalt i talrige udgaver gennem århundrederne. Perraults samlede værk hjalp med at etablere det, vi i dag opfatter som den klassiske franske eventyrtradition, og mange senere forfattere og illustratorer har hentet inspiration hos ham. Fortællingens moralske pointe — at forstand er en gave, der gør ydre skønhed meningsfuld — var særligt appellerende i salonernes kredse, hvor dannelse og sprogkundskab var sociale kapitaler.

Moderne læsning

Moderne tolkningsmuligheder lægger vægt på kønsroller, magtforhold i ægteskab og spørgsmålet om samtykke, når udvekslingen af gaver fører til et krav om ægteskab. Nogle læsere ser Riquet som en tidlig kritik af overfladisk skønhedsidé, mens andre påpeger, at historiens byttehandel (forstand mod ægteskab) kan læses som problematisk efter nutidige normer. Alligevel forbliver Perraults fortælling et vigtigt eksempel på, hvordan tidlige moderne forfattere bearbejdede folkelige motiver i en litterær ramme.

Yderligere læsning

For dem, der vil dykke dybere, kan det være nyttigt at sammenligne Perraults tekst med de nævnte versioner af Bernard, Lhéritier og Basile, samt studier af Perraults samlede eventyrværk. Teksternes forskelle viser, hvordan samme grundmotiver kan formes forskelligt afhængigt af forfatterens æstetik og publikum.