Pixel (billedelement): Definition, RGB, opløsning og anvendelser
Lær hvad en pixel er, hvordan RGB og opløsning påvirker billedkvalitet, og praktiske anvendelser af pixels i skærme, foto og tryk.
Pixel (forkortelse for billedelement) er et enkelt punkt i et billede. På en computerskærm er en pixel normalt en firkant eller et meget lille element, som tilsammen med andre pixels danner det synlige billede. Hver pixel har en farve, og alle pixels udgør tilsammen billedet. Farven på en pixel kan gemmes ved hjælp af en kombination af rød, grøn og blå (RGB), men andre farvemodeller som f.eks. cyan, magenta, gul og sort (CMYK) bruges også i tryk og visse arbejdsprocesser.
Farvedybde og lagring
Hvor mange forskellige farver en pixel kan vise, afhænger af farvedybden (color depth), typisk målt i bit per pixel. Almindelige varianter er:
- 8-bit gråskala (256 niveauer)
- 24-bit farve (8 bit pr. kanal: 8 bit rød + 8 bit grøn + 8 bit blå = cirka 16,7 millioner farver)
- 32-bit farve (24-bit + 8 bit alpha for gennemsigtighed eller ekstra data)
- Højere bitdybder (f.eks. 10-, 12- eller 16-bit pr. kanal) bruges i professionel billedbehandling og HDR.
Alpha-kanalen bruges til gennemsigtighed og lagring af opacitet, hvilket er vigtigt i grafik og komposition.
Subpixels, skærmteknologi og pixelgeometri
En fysisk skærm-pixel består ofte af tre subpixels (rød, grøn, blå) arrangeret som striber eller mosaikker. Subpixelernes arrangement påvirker billedskarphed og farvegengivelse. Teknikker som subpixel-rendering (fx Microsoft ClearType) udnytter dette til at skærpe tekst.
Pixelstørrelse måles ofte som pixel pitch (afstand mellem midtpunkter af nærliggende pixels). Mindre pitch eller højere pixel density (målt i PPI — pixels per inch) giver et skarpere indtryk ved normal betragtningsafstand. Eksempel: en smartphone med høj PPI ser skarpere ud end en stor skærm med lav PPI, selvom begge har samme opløsning i antal pixels.
Opløsning og billeddimensioner
Opløsning beskriver hvor mange pixels et billede eller en skærm har i bredde og højde, f.eks. 1920 × 1080 (Full HD). Den samlede mængde pixels er produktet af bredde og højde (i dette tilfælde 2.073.600 pixels). For kameraer bruges ofte begrebet megapixels, som er millioner af pixels.
Vigtige begreber:
- Rasterbilleder: Billeder opbygget af pixels (JPEG, PNG, BMP, GIF).
- Vektor: Billedformat baseret på matematiske beskrivelser (f.eks. SVG), som kan skaleres uden tab af kvalitet, fordi de ikke bruger pixels til at beskrive formen.
- Pixel aspect ratio: Forholdet mellem pixelbredde og pixelhøjde; de fleste moderne skærme bruger kvadratiske pixels, men visse videoformater bruger ikke-kvadratiske pixels.
Skalering, interpolation og aliasing
Når et billede forstørres eller formindskes, skal nye pixelværdier beregnes. Almindelige metoder er:
- Nærmeste nabo (nearest neighbor): Hurtig, men kan give hakkede kanter.
- Bilineær og bikubisk interpolation: Glattere resultater, almindeligt i billedbehandlingsprogrammer.
Aliasing opstår, når høje frekvenser i billedet ikke er korrekt repræsenteret af pixels, hvilket giver hakkede kanter eller moiré-mønstre. Anti-aliasing teknikker bløder kanter for at reducere denne effekt.
Moderne udvikling: HDR, wide-gamut og OLED
Nyere skærm- og billedstandarder understøtter højere dynamikområde (HDR) og bredere farverum (f.eks. DCI-P3 eller Rec.2020), hvilket kræver større bitdybde og mere avanceret kalibrering. Skærmteknologier som OLED og microLED har individuelle lysende pixels, hvilket giver dybere sortniveauer og høj kontrast sammenlignet med traditionelle LCD-skærme.
Anvendelser
- Skærme og brugerflader (computere, telefoner, TV).
- Digital fotografering og videoproduktion (kameraer, film).
- Tryk: her omsættes digitale pixels til farvepunkter via CMYK-baserede processer.
- Medicinsk billedbehandling, satellitbilleder, GIS og videnskabelig visualisering, hvor hver pixel kan indeholde præcis måledata.
- Spil og 3D-grafik: pixels bruges til rendering af scener; teknikker som anti-aliasing og supersampling forbedrer billedkvaliteten.
Praktiske eksempler
- Et billede på 800 × 600 pixels har 480.000 pixels i alt.
- En 12-megapixel kameraoptagelse har omkring 12 millioner pixels, typisk i et format som 4000 × 3000.
- En 4K-skærm (3840 × 2160) indeholder cirka 8,3 millioner pixels.
Opsummering
Pixels er de grundlæggende byggeklodser i digitale billeder og skærme. Forståelse af pixelrelaterede begreber — farvedybde, opløsning, pixel density, subpixels og interpolation — er vigtig for at bedømme billedkvalitet, vælge korrekt udstyr og behandle billeder effektivt.
Pixels i billedet af en computer.
Ordet "pixel"
Ordet "pixel" blev første gang brugt i en artikel af Frederic C. Billingsley i 1965. Han skabte ikke selv ordet. Han fik det af Keith E. McFarland, men Keith ved ikke, hvor han fik det fra. Keith sagde, at ordet var i brug dengang.
Ordet "pixel" bruger "pix" som et kortere ord (en forkortelse) for "billede". Ordet pix blev første gang brugt i 1932 i tidsskriftet Variety. Det var en forkortelse for "billeder" eller film. I 1938 blev ordet "pix" også brugt om billeder, der ikke bevægede sig (stillbilleder).
Ordet "billedelement" er endnu ældre. Det tyske ord Bildpunkt (som betyder "billedpunkt") blev f.eks. brugt i et patent fra 1888 af Paul Gottlieb Nipkow.
Relaterede sider
- Displayopløsning
- Rastergrafik
Søge