Pinwheel-galaksen (Messier 101, M101 eller NGC 5457) er en spiralgalakse i stjernebilledet Ursa Major, den store bjørn. Galaksen er cirka 21 millioner lysår (omkring seks megaparsecs) fra os, hvilket placerer den blandt de nærmeste store spiralgalakser uden for vores lokale gruppe.

Grundlæggende fakta

M101 er klassificeret som en SAB(rs)cd‑galakse — en svagt stangformet (SAB) spiral med løst viklede arme og ringstrukturstegn (rs), der tilhører den "cd" ende af Hubble‑skalaen (meget udstrakte, veludviklede spiralarme). Diameteren af M101 anslås til cirka 150–170 tusind lysår, hvilket gør den større end Mælkevejen, og dens samlede stjernemasse ligger i størrelsesordenen flere titusinder af milliarder solmasser.

Struktur, stjernedannelse og gaskomponent

Pinwheel har markant udstrakte, kniplignende spiralarme fyldt med støv, unge stjerner og stærkt lysende H II‑regioner — områder med intensiv stjernedannelse. Nogle af de mest lysstærke H II‑regioner i M101 er katalogiseret som NGC 5461 og NGC 5462 og kan målbart ligne små galakser i sig selv. Observationsstudier i radio (HI‑linjen) viser en udstrakt distribution af kold gas, som ofte afslører svage asymmetrier og strenge af gas, tegn på tidligere eller igangværende interaktioner.

Gruppetilknytning og interaktioner

M101 indgår i en mindre gruppe af dværggalakser og satellitter. Flere af disse naboer — eksempelvis den forstyrrede dværg NGC 5474 — menes at have påvirket M101s spiralstruktur gennem tyngdekraftsmæssige vekselvirkninger, hvilket forklarer galaksens tydelige asymmetri i nogle områder. Sådanne interaktioner har formentlig udløst bølger af stjernedannelse i spiralarmene.

Historie og bemærkelsesværdige observationer

Galaksen blev først opdaget af Pierre Méchain den 27. marts 1781. Charles Messier verificerede dens position og optog den i Messierkataloget som en af de sidste poster, hvilket sikrede dens plads i et af astronomiens mest anvendte kataloger for lyssvage himmelobjekter.

På synlig himmel er M101 forholdsvis lysstærk (tilgængelig i kikkert under mørk himmel) men svær at se under lysforurening på grund af dens lave overflade­lysstyrke. Den er bedst observerbar fra den nordlige halvkugle i forårs­månederne.

Hubble‑billeder og moderne studier

I 2006 offentliggjorde NASA og ESA et meget detaljeret billede af Pinwheel‑galaksen, taget med Hubble‑rumteleskopet. Det var på det tidspunkt det største og mest detaljerede Hubble‑billede af en galakse, sammensat af 51 individuelle eksponeringer suppleret med jordbaserede billeder. Mosaikken afslørede millionvis af individuelle stjerner i armene, komplekse støvstrukturer og et væld af stjernefødselsområder.

Supernovaer og andet aktuel forskning

M101 er også kendt for flere observerede supernovaer; den mest berømte i moderne tid er SN 2011fe, en type Ia‑supernova, som blev opdaget tidligt og derfor blev studeret i detalje af astronomer over hele verden. Observationer af supernovaer, stjernedannelsesrater, HI‑fordeling og rotationskurver i M101 bidrager til forståelsen af både galaktisk evolution og mørk materie, da den observerede bevægelse af gas og stjerner kræver et massivt mørk‑materiehaloforklaringsgrundlag.

Hvorfor M101 er interessant

  • Stor og detaljeret — dens størrelse og nærhed gør M101 til et fremragende laboratorium for at studere spiralstruktur og stjernedannelse i høj opløsning.
  • Interaktioner — de svage asymmetrier og nabogalakser giver indsigt i, hvordan tyngdekraftspåvirkninger former galakser.
  • Rig på H II‑regioner — de mange stjernefødselsområder gør M101 velegnet til studier af massive stjerners dannelse og deres påvirkning af omgivelserne.

Sammenfattende er Pinwheel‑galaksen en af de mest imponerende og veldokumenterede spiralgalakser på den nordlige himmel, både visuelt og videnskabeligt, og den fortsætter med at være et vigtigt mål for observationer fra jordbaserede og rumobservatorier.