En overheadprojektor (OHP) er en projektorenhed, som traditionelt bruges til at vise gennemskinnelige ark (transparenter) eller håndtegnede noter i realtid på en væg eller et lærred. Den gør det muligt for en underviser eller præsentator at vise billeder og tekst for en gruppe elever eller tilhørere, og giver mulighed for at skrive eller tegne direkte på transparenter under fremvisningen.

Hvordan fungerer en OHP?

  • Lyset fra en kraftig lyskilde sendes op gennem et glasbord, hvor transparenter eller dokumenter placeres. En linse (ofte en Fresnel-linse) og en reflektor fokuserer lyset og forstørrer motivet, som derefter projiceres mod et spejl og videre mod et skærmbillede.
  • Moderne varianter kan have en ventilator eller kølesystem for at forhindre overophedning ved længere brug.
  • OHP'er gjorde det muligt at vise materiale skabt i realtid — f.eks. live-tegning eller noter — hvilket gav en høj grad af interaktivitet i undervisningen.

Komponenter

  • Glasskive/arbejdsflade til transparenter
  • Lyskilde (lampe)
  • Fresnel-linse og projektionslinse
  • Udstivningsarm med spejl til at rette billedet mod lærredet
  • Køling (ventilator)

Anvendelse i undervisning

Overheadprojektorer blev i mange år hyppigt brugt i klasseværelser til at vise en eller anden form for præsentation på papir eller transparenter, så en gruppe elever kunne se materialet samtidigt. Fordelene i undervisningssituationer var bl.a.:

  • Mulighed for at skrive og tilføje noter i realtid, hvilket gav dynamiske og fleksible gennemgange.
  • Let at bruge — få tekniske forudsætninger krævet.
  • Robust og ofte økonomisk i indkøb og drift sammenlignet med tidlige digitale løsninger.

Samtidig har nyere udstyr ændret måden, man præsenterer materiale på: hvor man tidligere brugte OHP til at vise analoge transparenter, anvendes i dag ofte dokumentkameraer og interaktive whiteboards, som gør det muligt for præsentanten at projicere video og andet digitalt indhold direkte fra en computerfil eller live-kamera.

Fordele og ulemper

  • Fordele: Enkel at anvende, god til realtidsannotering, lav læringskurve og ofte billig i drift.
  • Ulemper: Begrænset billedkvalitet og opløsning sammenlignet med digitale projektorer, stor og tung at transportere, samt mindre fleksibel når materiale skal komme direkte fra en computer/laptop eller netbaserede ressourcer.

Vedligeholdelse og sikkerhed

  • Udskiftning af lampe ved nedsat lysstyrke.
  • Rengøring af glasplade og linser for at undgå støj og pletter i projektbilledet.
  • Sikring af tilstrækkelig ventilation og funktionsdygtig ventilator for at forhindre overophedning.
  • Slukning og afkøling efter længere drift for at forlænge lampens levetid.

Historisk kontekst og nutidig brug

Overheadprojektorer var standardudstyr i skoler og mødelokaler i anden halvdel af 1900-tallet. Siden 2000'erne er de i stigende grad blevet udfaset til fordel for digitale løsninger, men i nogle sammenhænge bruges de stadig, især hvor enkelhed og mulighed for hurtig håndskrift er vigtige. Enheden er undertiden blevet kaldt "Belsazzar", efter Belsazzar's festmåltid, som en kuriositet eller lokal betegnelse i visse miljøer.

Samlet set er OHP'en et illustrative værktøj, der historisk har betydet meget for pædagogisk praksis, selvom teknologiudviklingen har givet nye, mere alsidige alternativer til visning af både statisk og dynamisk materiale.