Ogdoad: De otte guder i egyptisk mytologi fra Hermopolis
Ogdoad: Opdag Hermopolis' otte kaosguder — frøer og slanger, skabelsens mysterier, mørke, uendelighed og deres indflydelse på Nilen og solens daglige genfødsel.
I den egyptiske mytologi er Ogdoad en gruppe af otte guder — fire mandlige og fire kvindelige — der blev særligt tilbedt i Hermopolis (det oldegyptiske Khmunu). Navnet stammer fra det græske ogdoas og betyder "de otte". Ogdoaden spiller en central rolle i en af de egyptiske skabelsesmyter som særligt forklarer, hvordan orden opstod af det oprindelige kaos.
Oprindelse og rolle
Egypterne forestillede sig, at før verden blev dannet, eksisterede en vandig, mørk og formforløs masse — kaoset. I dette urhav levede de otte guder fra Khmunu. Som et kollektiv repræsenterede de de kræfter, som måtte være til stede, for at skabelsen kunne sætte i gang: elementer som vand, mørke, uendelig tid og usynlighed. I Hermopolitan kosmogoni virker Ogdoad ved at skabe eller muliggøre fremkomsten af et "primevalt højdepunkt" eller et æg/lotus, hvorfra solguden senere fødes — i nogle versioner fremvoksede solen (eller en solgud som Ra/Atum) fra denne oprindelige fremkomst.
Gudernes navne og symbolik
- Nun og Naunet — repræsenterer vandet (det urvand, som alt fødes af).
- Amun og Amaunet — står for det skjulte eller usynlige; Amun betyder ofte "den skjulte".
- Heh og Hauhet — symboliserer uendelighed og det ubegrænsede antal eller evighed.
- Kek og Kauket — repræsenterer mørke og nat; de forbindes også med forvirring eller uklarhed, som mørket medfører.
Hannerne blev ofte forbundet med frøer og hunnerne med slanger i ikonografien; de afbildedes nogle gange som mennesker med dyrehoveder, andre gange blot som dyr. Frøen og slangen var symbolske for frugtbarhed, fugtighed og den oprindelige kaotiske natur.
Myter og funktion i skabelsen
I Hermopolitan traditionen fører samspillet mellem disse kræfter til dannelsen af et punkt af orden — en gejst der muliggør solens fremkomst og dermed verdens begyndelse. Hermopolis' version af skabelsen adskiller sig fra andre egyptiske kosmogonier, fx den heliopolitiske Enneade fra Iunu (On, Heliopolis) eller memphitiske skabelsestekster; oldtidens egyptere havde flere parallelle fortællinger om verdens oprindelse, hvor hver kultplads fremhævede sine egne guder og teologiske nuancer.
Kult, tilbedelse og ikonografi
Hermopolis (græsk navn for Khmunu) var det vigtigste kultcenter for Ogdoad. Gudernes tilbedelse var især knyttet til kosmiske forestillinger frem for personlige fromhedsaktiviteter, og deres symbolik optræder i religiøse tekster, tempelindskrifter og amuletter. I kunst vises de enten som par, som separate dyr (frøer og slanger) eller som antropomorfe figurer med dyrehoveder.
Eftertid og fortolkninger
Nogle ældre orientalistiske forfattere, fx E. A. Wallis Budge, foreslog forbindelser mellem visse medlemmer af Ogdoad og andre nilguder som Khnum, Satet, Hapi eller Sobek; han mente fx, at Kek måske havde forbindelser til Sobek. Moderne egyptologi er mere tilbageholdende med sikre bindinger og ser ofte sådanne sammenstillinger som resultat af lokal synkretisme og senere teologiske omtolkninger. Det er også vigtigt at bemærke, at egyptiske guder og myter ofte blev flettet sammen og omfortolket gennem årtusinder, så variationer i navne, attributter og slægtskab er almindelige.
Ogdoadens betydning ligger mindre i deres individuelle personligheder end i deres funktion som primordialkejsere — kræfter, der i par skaber balance i uendeligheden og baner vej for den ordnede verden. I den egyptiske forestillingsverden fortsatte disse kræfter at virke bag scenen, idet de fx sørgede for, at Nilen flød, og for solens fremkomst i morgengryet, hvilket gjorde dem til vedvarende elementer i kosmologien og i folks religiøse bevidsthed.
Søge