Atmosfærisk cirkulation
Atmosfærisk cirkulation er en storstilet bevægelse af luftmasser. Disse processer skyldes solens stråling. Solens bølger udstråler den kortbølgede stråling. Jorden absorberer kun en del af denne energi. Den anden del stråler tilbage til atmosfæren og til universet. Den tilbagevendende stråling er langbølget. Den termiske energi fordeles takket være luftcirkulationen på jordens overflade.
Cirkulationsmønstret varierer fra år til år, men den grundlæggende klimatologiske struktur er næsten konstant. Der findes tre celler: Hadley-cellen, Ferrel-cellen og polar-cellen. Luftmassernes bevægelse påvirkes af corioliskraften. Det betyder, at luften afviger mod vest.
Hadley-cellen
Jorden og havet er intensivt bestrålet i de ækvatoriale områder. Den varme og normalt fugtige luft stiger op. Det kaldes konvektion. Denne proces skaber et lavtryksområde langs ækvator. Området kaldes også den intertropiske konvergenszone. Den varme luft går både mod syd og nord og bliver koldere. Når luften er kold nok, går den ned til overfladen igen. Dette skaber ørkener og halvørkener i subtropikerne. Når de når 30 graders breddegrad, vender luftmasserne tilbage til den regnfulde ækvator.
Polarcelle
Luften på 60 breddegrader er koldere og tørrere end luften på ækvator. På den anden side er de stigende bevægelser stadig mulige. Processernes karakter svarer til Hadley-cellen. Den varmere luft stiger opad og falder nedad ved polerne. Denne luft kommer tilbage til ækvator.
Ferrell-celle
Bevægelserne mellem 30 og 60 grader er mere komplekse. Temperaturen er ikke hovedårsagen til denne cirkulation. Luften i denne celle i den tempererede zone bevæger sig i overensstemmelse med forskellene mellem de bevægende masser i Hadley- og polarcellerne. De fremherskende vinde er generelt vestlige.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er atmosfærisk cirkulation?
A: Atmosfærisk cirkulation er luftmassers bevægelse i stor skala.
Q: Hvad er oprindelsen til atmosfæriske cirkulationsprocesser?
A: Oprindelsen til atmosfæriske cirkulationsprocesser er solens stråling.
Q: Hvad sker der med solens kortbølgede stråling?
A: Solens kortbølgede stråling absorberes af jorden, men det er kun en del af denne energi, der absorberes.
Q: Hvad sker der med den energi, der ikke absorberes af jorden?
A: Den energi, der ikke absorberes af jorden, sendes tilbage til atmosfæren og universet som langbølget stråling.
Q: Hvordan fordeles termisk energi på jordens overflade?
A: Termisk energi fordeles på jordoverfladen takket være luftens cirkulation.
Q: Hvor mange celler kan vi genkende i den atmosfæriske cirkulation?
A: Vi kender tre celler i den atmosfæriske cirkulation: Hadley-cellen, Ferrel-cellen og Polar-cellen.
Q: Hvad er corioliskraften, og hvordan påvirker den luftmassernes bevægelse?
A: Corioliskraften er den kraft, der får luften til at dreje mod vest. Den påvirker luftmassernes bevægelse.
