Der er 5 arrondissementer i departementet Charente-Maritime. De franske departementer, og i andre lande, er de inddelt i arrondissements, som på engelsk kan oversættes til distrikter (i nogle tilfælde som boroughs). Hovedstaden i et arrondissement kaldes et underpræfektur.

Hvis departementets præfektur (hovedstad) ligger i et arrondissement, er denne præfektur hovedstad i arrondissementet og fungerer både som præfektur og som underpræfektur.

Arrondissements er yderligere opdelt i kommuner.

De 5 arrondissementer i Charente-Maritime er:

  • La Rochelle — Afdelingshovedstad og præfektur for departementet. La Rochelle ligger ved Atlanterhavskysten og er et vigtigt maritimt centrum med havn, færgeforbindelser og et universitet. Byen er også et stort mål for turisme takket være den gamle havn, bymure og akvariet.
  • Rochefort — Kendt for sin historiske flåde- og værftsaktivitet (bl.a. Corderie Royale) samt maritimt museums- og kulturarv. Området har stærke forbindelser til skibsfart, fiskeri og østersavl samt adgang til kystnære øer og kystmiljøer.
  • Saintes — Mere indlandspræget arrondissement med en række antikke og middelalderlige monumenter (bl.a. romersk amfiteater og historiske kirker). Saintes er et regionalt centrum for handel, kultur og turistattraktioner med lokale vine og historisk arv.
  • Saint-Jean-d'Angély — Et arrondissement præget af landbrug, mindre byer og historiske monumenter, herunder et kendt kloster og pilgrimstraditioner. Området er roligere og har fokus på lokal økonomi, landbrug og småindustri.
  • Jonzac — Ligger mod syd i departementet og er kendt for termalbadet i Jonzac samt naturskønne landskaber og vinmarker. Turisme (særligt spa- og wellness) og landbrugsproduktion er vigtige for området.

Kort om administration og funktion

Et arrondissement er en administrativ underopdeling af et departement og ledes af en sous-préfet (underpræfekt), som repræsenterer den centrale stat. Arrondissements har ikke et valgt regionalt råd eller lovgivende forsamling; den lokale politiske styring foregår primært gennem kommunerne og interkommunale samarbejder. Arrondissements inddeles videre i kantoner (som bruges ved visse valg) og i kommuner, som er de mindste administrative enheder med egne borgmestre og kommunalbestyrelser.

Ændringer over tid

Grænser og antal af arrondissements kan ændres ved administrative reformer eller dekretter. Historisk blev mange af disse enheder etableret i begyndelsen af 1800-tallet, men lokale grænser og distriktsfordelinger revideres jævnligt for at tilpasse sig demografiske og administrative behov.

For detaljerede lister over kommuner i hvert arrondissement og opdaterede statistikoplysninger (befolkning, areal mv.) henvises til officielle kilder og departementets statistik, da tal kan ændre sig ved kommunesammenlægninger eller administrative justeringer.