Latino Moderne — plansprog baseret på Interlingua: historie og grammatik

Latino Moderne: moderne plansprog baseret på Interlingua — historie, enkel grammatik med personendelser, køns- og kasusmarkeringer og praktisk vejledning til internationalt sprogbrug.

Latino Moderne (LM) er et plansprog udviklet af David Th. Stark i 1980'erne og først offentliggjort på internettet i 1996. Det er en revision af grammatikken i IALA's sprog Interlingua, idet der anvendes IALA's ordforråd med få ændringer. Ved at anvende de samme leksikale principper, som blev brugt til at udvikle det internationale ordforråd for Interlingua, til en mere eksplicit grammatik, genindfører Latino Moderne personlige verbumendelser og indfører køns- og taloverensstemmelse mellem substantiver, adjektiver og artikler. Sproget har desuden et tydeligere system til at skelne kasus i pronominerne. Disse ændringer reducerer LM's afhængighed af stram ordstilling — en af de karakteristika, der kendetegner Interlingua — og giver mulighed for en mere poetisk og fleksibel anvendelse som internationalt hjælpesprog.

Historie

LM blev formuleret af David Th. Stark i 1980'erne som en videreudvikling af ideerne fra IALA-projektet. Den første bredere offentliggørelse fandt sted i 1996 på nettet. Udvikleren så LM som en fortsættelse og tydeliggørelse af nogle af de forslag og muligheder, der allerede var blevet overvejet af de oprindelige IALA-developere, snarere end som en konkurrent til Interlingua. Målet var at bevare Interlingua’s internationale ordforråd, men at tilbyde en grammatik der gør sproget mere ekspressivt og lettere at bruge i friere sætningsbygninger, fx i litteratur, poesi og uformel tale.

Formål og anvendelse

• International kommunikation: LM søger — ligesom Interlingua og Esperanto — at fungere som et neutralt hjælpesprog for at fremme forståelse mellem sproggrupper.
• EU og multinationale sammenhænge: Sprogets forenklede ordforråd og klare grammatik kan være nyttigt i flersprogede institutioner og netværk.
• Litterær og poetisk brug: Den øgede frihed i ordstilling og den ekspressive grammatik gør LM velegnet til kreative tekster.

Grammatik — hovedtræk

Nedenfor følger en oversigt over de vigtigste grammatiske forskelle og træk i Latino Moderne. Sproget beholder størstedelen af det internationale ordmateriale fra IALA/Interlingua, men med nogle formelle grammatiske tilføjelser for klarhed og fleksibilitet.

• Ortografi og ordforråd: LM bruger i det væsentlige det samme ordforråd som Interlingua. Stavningen er fonetisk og gennemsigtig for talere af mange romaanske sprog og for internationale lån.
• Artikler: Der findes bestemte og ubestemte artikler (fx le for bestemt, un for ubestemt — som i Interlingua). Artiklerne står i overensstemmelse med substantivets køn og tal i LM.
• Substantiver og adjektiver: Substantiver bøjes i tal (ental/flertal) og kan have kønsmarkører afhængig af ordets natur. Adjektiver kongruerer i køn og tal med det substantiv, de beskriver. Dette gør, at attributiv ordstilling kan være friere, fordi aftalerne i bøjningsendelser viser relationerne mellem ord i sætningen.
• Verber: I modsætning til den typisk meget analytiske verbstruktur i Interlingua, genindfører LM personlige endelser på verber, så subjektet kan være eksplicit eller implicit uden tab af information. Tids- og aspektforskelle angives gennem en kombination af verbendelser og hjælpeverber, bevaret dog med et mål om enkelhed og regelmæssighed.
• Pronominer og kasus: LM har et klarere casesystem for pronominer, således at subjekt-, objekt- og possessivformer er mere adskilte og entydige. Det mindsker behovet for en fast ordstilling for at forstå hvem der gør hvad, og hvem som modtager handlingen.
• Ordstilling: Sproget tillader en mere fleksibel ordstilling (fx subjekt–verbum–objekt, men også objekt–verbum–subjekt i situationer hvor kontekst og aftaler i bøjningsendelser gør betydningen tydelig). Denne frihed er et af LM’s tiltænkte fortrin i litterær anvendelse.

Eksempler

Her er nogle illustrerende sætninger, som viser typiske konstruktioner i LM (ordvalget er i overensstemmelse med det internationale leksikon fra IALA/Interlingua):

• Grundlæggende sætning: Le poeta canta un canto. — Poeten synger en sang.
• Fri ordstilling (mulig pga. bøjningsaftaler): Un canto canta le poeta. — En sang synger poeten. (Her ændrer betydningen sig eller giver et poetisk fokus på "un canto".)
• Pronominer og objekt: Io vide le poeta. Le poeta me vide. — Jeg ser poeten. Poeten ser mig.
• Adjektivkongruens: Le bella familia es grande. — Den smukke familie er stor. (Adjektivet bella aftales med substantivet.)
• Possessiv: Isto es mi libro. — Dette er min bog. (Possessivformen er tydelig og adskilt.)

Hvorfor vælge Latino Moderne?

• Bevarelse af internationalt ordforråd: LM bevarer størstedelen af Interlingua’s leksikon, hvilket gør det genkendeligt for mange europæiske talere.
• Større grammatisk klarhed: Ved at tilføje personlige verbendelser og tydeligere pronominsystem mindskes uklarhed, især i længere eller mere komplekse sætninger.
• Fleksibilitet og æstetik: Den tilladte friere ordstilling og ekspressive muligheder gør LM velegnet til både praktisk kommunikation og kunstnerisk brug.
• Let at lære: Ændringerne er designet til at være simple og regelmæssige, så de kan læres hurtigt af folk med baggrund i romaanske eller internationale sprog.

Udvikleren håber, at udbredelsen og brugen af Latino Moderne kan bidrage til at løse nogle af de sproglige kommunikationsproblemer, der findes i EU og den moderne verden i almindelighed, og at LM kan fungere som et foreslået modelsprog eller hjælpesprog, der styrker internationalt samarbejde og venskab mellem nationer.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Latino Moderne?

Q: Hvornår blev Latino Moderne første gang udgivet online?

Q: Hvilke ændringer foretog Latino Moderne i Interlingua?

Q: Konkurrerer L.M. med Interlingua?

Q: Hvad er målene med Latino Moderne?

Q: Hvem har udviklet Latino Moderne?

Q: Hvilke ligheder har Latino Moderne med andre konstruerede sprog?

Søg efter bogstav